Systematik, korrekt registrering og højt borgerflow. 

Det er disse tre indsatser, der ifølge Nicolai Kjems, sundheds- og omsorgschef i Frederiksberg Kommune, har fået ventetiden til almen genoptræning i Frederiksberg Kommune til at gå fra at være blandt de længste i 2014 til at være blandt de korteste de seneste år.

Siden juli 2018 har kommunerne skulle tilbyde genoptræning inden for syv dage, ellers skal borgeren tilbydes genoptræning hos private leverandører.

“Den regel er implementeret ret bogstaveligt på Frederiksberg. Vi taler ikke om det som en mulighed, at borgerne kan vente længere end syv dage. Det handler om at sige, at vilkåret er, at vi skal levere genoptræning inden for syv dage. Hvad er det så for nogle borgerflows og set ups, som vi skal have for at kunne håndtere det?” forklarer Nicolai Kjems om, hvordan Frederiksberg er gået til opgaven.

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen var ventetiden på genoptræning 15 dage på Frederiksberg i 2014, mens den i 2020 var på syv dage. Siden 2021 har den været på fire dage, hvilket ifølge NB-Ældres analyse placerer Frederiksberg Kommune blandt de kommuner med kortest ventetid. Andre kommuner kan ifølge Nicolai Kjems benytte de samme metoder som Frederiksberg til at sænke ventetiden.

Gribes af visitationen første dag

Den første nøgle til Frederiksbergs succes er en “ekstrem systematisk”, som gør, at alle kommer i gang med det samme.

“Når vi modtager henvisninger fra hospitaler, praktiserende læger eller andre, så bliver de grebet af vores visitation i genoptræningsområdet og bliver vurderet samme dag som de kommer ind,” forklarer sundheds- og omsorgschefen.

En del borgere kan gå i gang umiddelbart med det samme med genoptræning, men nogle borgere har restriktioner, så de ikke kan gå i gang med det samme. Og her kommer den anden nøgle.

“Det er virkelig vigtigt at få registreret korrekt. Hvis man ikke gør det, og borgeren for eksempel har nogle restriktioner de første otte uger efter en operation, så kan det se ud som om, at man har ventet otte uger med at komme i gang med en genoptræning,” siger Nicolai Kjems og forklarer, at kommunen også kan gøre noget, inden den rigtige genoptræning starter.

“Det kan godt være, man har restriktioner til almindelig genoptræning, men derfor kan man sagtens få adgang til noget virtuelt materiale eller råd og vejledning telefonisk, indtil man skal til den første træning.”

Korte forløb, kortere ventetid

Den tredje faktor som gør, at Frederiksberg har fået nedbragt ventetiden er ifølge chefen, at de har øget deres borgerflow.

“Vi kører med kortere genoptræningsforløb end andre steder. Vi gør en dyd ud af at gøre dem selvhjulpne. Vores ergo- og fysioterapeuter er med et stykke af vejen, og derefter skal de kunne klare sig selv. Så kan vi for eksempel følge op fire uger efter virtuelt,” siger Nicolai Kjems.

“Når man har et højt flow i sine borgerforløb, gør det, at ingen hænger fast, og så har vi plads til nye borgere og kan dermed holde ventetiden nede,” forklarer han.

Han tilføjer, at kommunen ikke har tilført flere penge til genoptræningsområdet - i hvert fald ikke de seneste fem år. Så metoderne til kortere ventetider har ikke kostet penge, tværtimod.

“De ressourcer, vi har til genoptræningsområdet, har vi skulle have til at række længere. De skulle både strække til de nye regler, men også de flere ældre,” siger Nicolai Kjems.