Heller ikke regeringens nye finanslovsforslag viser foreløbig tegn på det milliardløft til ældreplejen, som SF gik til valg på.

Det vurderer Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet, på baggrund af finanslovsforslaget og økonomiaftalen for 2027.

"Der er ikke noget i de tal, der ligger her, som indikerer et løft af den størrelse – i hvert fald ikke i det første år," siger han.

I finanslovsforslaget lægger regeringen op til at afsætte 200 mio. kr. til en ny ældrepakke i 2027 og 170 mio. kr. årligt i de følgende tre år. Pengene skal blandt andet gå til en demensplan og en forlængelse af ledsagerordningen for ældre med synshandicap.

Det kommer oven i økonomiaftalen for 2027, hvor 332 mio. kr. af den øgede kommunale serviceramme er begrundet med et kvalitetsløft af ældreplejen.

De to initiativer udgør tilsammen 532 mio. kr. i 2027. Det er under en femtedel af de tre mia. kr. årligt, som SF gik til valg på.

SF har ganske vist først lagt op til, at det fulde løft skal være indfaset i 2030. Bent Greve understreger også, at han ikke kan forudsige, hvad partiet får gennemført på længere sigt, men indtil videre ser han ikke tegn på et løft i den størrelsesorden.

Samtidig er det usikkert, hvor meget af den øgede kommunale serviceramme der reelt ender i ældreplejen. De 332 mio. kr. er nemlig ikke øremærket området.

"Problemet er, at det er en serviceramme. Vi kan ikke vide, om kommunerne rent faktisk laver løftet, før vi ser deres budgetter," siger Bent Greve.

Større beløb

Kommunerne bestemmer selv, hvordan de prioriterer inden for deres økonomiske rammer. Derfor kan det variere, hvor meget ældreplejen reelt bliver tilført.

Ifølge Bent Greve er forhøjelsen af servicerammen derfor snarere et politisk signal om at prioritere ældreområdet end en garanti for et konkret kvalitetsløft.

De 332 mio. kr. er dog et væsentligt større beløb end året før. I økonomiaftalen for 2026 blev 54 mio. kr. af forhøjelsen af kommunernes serviceramme begrundet med et løft af ældreområdet. Beløbet i 2027 er dermed mere end seks gange så stort.

Men ifølge Bent Greve siger stigningen ikke nødvendigvis ret meget om, hvor mange flere penge der reelt kommer ud i ældreplejen.

"Det er så små beløb, og da vi ikke ved, hvordan den er udfyldt og brugt decentralt, så kan vi i virkeligheden ikke bruge det ret meget," siger han.

Samtidig er en del af finansieringen på ældreområdet besluttet i forvejen. Med ældrereformen fra 2024 blev der afsat en mia. kr. årligt til et varigt kvalitetsløft af ældreplejen, som er fuldt indfaset i 2027. Kommunerne bliver desuden kompenseret for den demografiske udvikling.

De penge var altså allerede besluttet, da SF gik til valg på at tilføre ældreområdet yderligere tre mia. kr. årligt.

Ifølge Bent Greve ændrer de nye initiativer derfor ikke grundlæggende på billedet af et område, som SF har betegnet som underprioriteret og underfinansieret.

"Det hjælper lidt, men det hjælper ikke meget, fordi det ikke er store beløb i det samlede billede af, hvad udgifterne er på ældreområdet," siger han.

Mærkbar forskel

Et årligt løft på tre mia. kr. ville derimod kunne gøre en mærkbar forskel for ældreplejen, vurderer Bent Greve.

"Er det ud over den demografiske udgiftsudvikling, som bliver dækket, så vil det kunne mærkes. Det er jeg ikke i tvivl om," siger han.

Det er også forudsætningen i SF's udspil fra marts 2026, hvor partiet lagde op til et permanent kvalitetsløft på tre mia. kr. årligt, fuldt indfaset i 2030, ud over det velstandskorrigerede demografiske træk.

SF's valgløfte omfattede 1,5 mia. kr. til højere normeringer, 1 mia. kr. til rekruttering, fastholdelse og en 80-90-100-ordning samt 500 mio. kr. til ret til plejehjem og nye boligformer.

Bent Greve kan ikke se særskilt finansiering af disse initiativer i økonomiaftalen eller det nye finanslovsforslag. Han understreger dog, at kommunerne principielt kan anvende en del af den forhøjede serviceramme til eksempelvis flere medarbejdere.

Han peger samtidig på, at regeringen har mulighed for at målrette midler til bestemte formål gennem lovgivning eller særlige puljer. Det ville give større sikkerhed for, at pengene faktisk blev brugt på ældreplejen, men samtidig begrænse kommunernes mulighed for selv at prioritere.

Indtil videre er det derfor ikke muligt at fastslå, hvor stort et løft ældreplejen reelt får som følge af økonomiaftalen. Det afhænger af, hvordan kommunerne vælger at bruge deres økonomiske råderum.