Der er grundlæggende en bekymring for, at frisættelsen bliver et påskud til at spare på plejen i økonomisk pressede kommuner. Det må ikke blive en undskyldning for ikke at levere på den pleje og hjælp, de ældre skal have.

Sådan lyder det fra Jacob Mark (SF), børne-, ældre- og boligminister.

"Det vil jeg holde øje med: at det (ældrereformen, red.) faktisk giver en bedre hverdag for de ældre," siger ministeren.

Professor Bent Greve har tidligere advaret i NB-Ældre om, at kommunernes økonomi kan udfordre implementeringen af ældreloven. Siden har nærværende medie afdækket, hvordan pressede kommunale budgetter allerede sætter deres aftryk på implementeringen.

I Lolland betyder et lavere serviceniveau ifølge kommunens ældredirektør, at borgerne får mindre at vælge imellem. I Brønderslev overvejer kommunen, om der er råd til den efteruddannelse, der skal ruste medarbejderne til den nye måde at arbejde på, hvor hjælpen løbende skal kunne tilpasses den ældres ønsker og behov.

"Det er det, der er faren ved friheden. Hvis man er en kommune, der bliver sat fri, men ikke har så mange midler at gøre med, så er det svært," siger ministeren.

Følger udviklingen

Ministeren vil dog ikke ændre ved ældrereformen. Han fortæller, at de aktører, han indtil videre har mødt, tværtimod efterspørger ro om reformen, som kommunerne stadig er ved at implementere.

"Det, jeg har hørt fra samtlige aktører – muligvis med en enkelt undtagelse – er, at man ikke skal rokke ved ældrereformen" siger han.

I stedet vil Jacob Mark følge, om frisættelsen fungerer efter hensigten, efterhånden som kommunerne omsætter loven til praksis. Hvis der opstår områder, hvor det ikke sker – for eksempel tæt samspil med civilsamfundet, peger han blandt andet på dialog med KL, besøg i kommunerne og politiske udmeldinger som muligheder for at skubbe på.

Regeringen vil mindske forskellene

Kommunernes forskellige økonomiske forudsætninger skal samtidig ses i sammenhæng med regeringens ambition om at mindske forskellene mellem kommunerne, siger Jacob Mark.

"Det er også en ambition for regeringen at skabe mere lighed mellem kommunerne," siger han.

Her peger han på den kommende reform af den kommunale udligning, som økonomiminister og SF-formand Pia Olsen Dyhr står i spidsen for, og som efter planen skal præsenteres i 2029.

Indtil da har regeringen blandt andet forhøjet særtilskudspuljen til økonomisk vanskeligt stillede kommuner. Lolland fik med 223 mio. kr. det største særtilskud for 2027.

Men flere penge gennem særtilskud løser ifølge Thomas de Richelieu, direktør for Ældre og Sundhed i Lolland Kommune, ikke det grundlæggende problem. Han mener, at kommuner med mange ældre ikke bliver kompenseret svarende til de udgifter, der følger med. Derfor håber han, at en kommende ændring af udligningssystemet vil give Lolland en mere retfærdig kompensation.

"Vi håber selvfølgelig på at blive mere kompenseret fremadrettet, men ellers er der nogle virkelig barske ting, man skal ind i," sagde han i september til NB-Ældre.