På NB-Ældre vil vi gerne fortsætte med at inspirere kommunerne til at lære af hinanden.

Vi har derfor i år gentaget den omfattende analyse af, hvordan kommunerne klarer sig på ældreområdet med nye tal, og på onsdag kåres Danmarks bedste kommune på ældreområdet 2026. Torsdag offentliggøres hele ranglisten med alle kommunerne.

Analysen tager udgangspunkt i 18 indikatorer, som er fordelt i seks kategorier. Det er et ekspertpanel bestående af tre forskere og ti topledere på ældreområdet fra kommunerne, som har været med til at komme med input til justeringer til indikatorerne i forhold til sidste års analyse.

En af de nye deltagere i ekspertpanelet er Uffe Rørmose Viegh, sundheds- og ældrechef i Brønderslev Kommune. Han har valgt at deltage i ekspertpanelet, "fordi ældreområdet er et af de vigtigste velfærdsområder i kommunerne – og fordi vi har brug for en mere nuanceret samtale om, hvad god kvalitet egentlig er," skriver han i et indlæg.

Ældrechefen håber ligesom NB-Ældre på, at kåringen kan være med til at inspirere kommunerne til at lære af de bedste.

"Ældreområdet er komplekst, og kommunerne arbejder under forskellige lokale vilkår. Men netop derfor kan en fælles kortlægning og et sæt tydelige indikatorer være værdifulde. Det kan hjælpe os med at få øje på mønstre, styrker og forbedringsmuligheder – og ikke mindst på de kommuner, der lykkes særligt godt med konkrete dele af opgaven," skriver han.

Indikatorerne, som indgår analysen, er valgt ud fra, at de hver især er udtryk for eller betingelse for kvaliteten af ældreplejen i bred forstand hos den enkelte i kommunen. Kommunerne har således direkte eller indirekte indflydelse på dem gennem deres ældrepleje og serviceniveau.

Man skal være opmærksom på, at den endelige rangliste er udtryk for, hvordan kommunerne klarer sig på de udvalgte indikatorer. Havde man valgt nogle andre indikatorer, ville resultatet være andereldes. Ligeledes er det et ekspertpanel, som bestemmer, hvor meget de enkelte indikatorer skal betyde i den samlede analyse. Dermed vil rangeringen også være et udtryk for ekspertpanelets vurdering af vigtigheden af de enkelte indikatorer. En anden vægtning ville give et andet resultat.

Følg med i næste uge

NB-Ældre har skrevet artikler på baggrund af nogle af indikatorerne, som danner grundlag for den samlede analyse, som offentliggøres i næste uge. En af indikatorerne er andelen af sosu'er på fuldtid.

Det antages, at jo flere der er på fuldtid, jo bedre ældrepleje kan der gives, fordi medarbejderkontinuiteten alt andet lige vil kunne være højere. En række faktorer som arbejdsmiljø, ledelse osv., som kommunerne har indflydelse på, kan påvirke medarbejdernes lyst til at vælge fuldtid.

Den kan dog også være påvirket af alder. Hvis en kommune har mange ældre ansatte, kan det formodes, at de i højere grad har lyst til deltid. Men i så fald vil den ældres oplevede plejekontinuitet stadig formodes at være dårligere, selv om det kan være aldersbestemte forhold, der gør, at færre vælger fuldtid.

Indikatorer siger derimod ikke noget om, hvor gode kommunerne er til at skabe en høj medarbejderkontinuitet for de ældre i øvrigt. En kommune med mange på fuldtid kan således godt være dårligere til at planlægge besøgene, og dermed vil de ældre måske opleve en lavere kontinuitet, end ældre i en kommune med mange på deltid, som er bedre til at skabe kontinuitet for de ældre.

En anden indikator, som vi har skrevet om, er udgifter pr. ældre. I den sammenhæng antages, at kommunen har mulighed for at give en bedre ældrepleje, jo flere penge de bruger. Indikatoren er vægtet i forhold til, hvor mange i de forskellige ældre aldersgrupper som kommunen har, da de ældste alt andet lige antages at koste mere end den yngre gruppe af ældre. Kommunen har mulighed for at op- og nedjustere udgifterne til ældre i budgettet.

Du kan se alle de 18 indikatorer, der indgår i analysen i nedenstående artikel.