Brønderslev Kommune mener, at medarbejderne kan have brug for efteruddannelse for at lykkes med helhedsplejen – men kommunen ved ikke, om den har råd.

Sådan lyder det fra Henrik Aarup-Kristensen, direktør for Sundhed og Velfærd i Brønderslev Kommune.

"Det er jo mange mennesker, vi skal sende afsted – og det kræver afløsere. Det løber hurtigt op, det er en overvejelse vi sidder med i øjeblikket: Kan vi rumme det i vores budgetter?" siger direktøren.

Brønderslev er dermed et konkret eksempel på den udfordring, professor i samfundsøkonomi Bent Greve fra Roskilde Universitet for nylig advarede om i NB-Ældre.

Han vurderede, at kommuner uden luft i økonomien kan få svært ved at finde ressourcer til en god implementering af ældreloven og pegede især på opkvalificering og kompetenceudvikling. Brønderslev er blandt de 22 kommuner, der fik del af særtilskuddet på en milliard kroner, som gives til kommuner med økonomiske vanskeligheder. Konkret fik kommunen 25 mio. kr. 

Alligevel overvejer kommunen, om der er råd til kompetenceudvikling – og det har betydning for implementeringen af ældreloven:

"Kompetenceudvikling af medarbejdere i helhedsplejen kan være med til at sikre et fælles fundament i de enkelte teams," siger Henrik Aarup-Kristensen.

Udover behovet for kompetenceudvikling af medarbejdere mener Henrik Aarup-Kristensen dog, at kommunen er godt med, når det gælder implementeringen af ældreloven. Udfordringer med budgetoverskridelser og underskud på plejehjemmene fylder mere:

"Jeg kan sagtens se Bent Greves pointe. Mit billede er bare, at det faktisk ikke er den største udfordring," siger han.

Færre timer i Lolland

I Lolland viser det økonomiske pres sig på en anden måde. Kommunen fik med 223 mio. kr. mest af alle fra særtilskudspuljen på en milliard kroner for 2027. Alligevel skal Lolland fortsat finde besparelser på 75  mio. kr i 2027 og over 200 mio. kr. fordelt over de næste tre år (overslagsårene).

Implementeringen af ældreloven er ikke sat i bero. Tværtimod vurderer Thomas de Richelieu, direktør for Ældre og Sundhed, at Lolland er blandt de kommuner, der er længst fremme.

Men økonomien har derimod betydning for, hvor mange timer kommunen lægger ind i borgernes forløb. Ifølge Thomas de Richelieu ligger Lolland korrigeret for rammevilkår i midterfeltet blandt kommunerne.

Det begrænser efter hans vurdering også borgernes selvbestemmelse, fordi et lavere serviceniveau giver mindre at vælge imellem.

"Selvfølgelig kunne vi hæve serviceniveauet, hvis vi havde flere penge. Så kunne vi lægge mere tid ind i de forløb, vi leverer ydelser efter," siger Thomas de Richelieu.

Besparelser i Lolland

Det økonomiske pres på ældreområdet i Lolland forsøger kommunen at imødegå med en række besparelser.

Lolland lægger op til at gå fra ni til tre plejecentre, satse mere på rehabilitering og øge brugen af velfærdsteknologi. Det skal bidrage med 33 mio. kr. i 2030. Bent Greve har sat spørgsmålstegn ved, om besparelsen kan realiseres, blandt andet fordi kommunerne har arbejdet med rehabilitering i årevis.

Thomas de Richelieu medgiver, at rehabilitering ikke er nyt, men peger på, at ny teknologi giver flere muligheder for at understøtte den rehabiliterende indsats.

Samtidig er andre velfærdsteknologiske løsninger blevet bedre og billigere. Som eksempler nævner han ruteoptimering af hjemmeplejens biler og pillerobotter, der tidligere var for dyre.

Lykkes kommunen ikke med at hente de forventede besparelser, bliver alternativerne ifølge direktøren væsentligt hårdere.

"Vi håber selvfølgelig på at blive mere kompenseret fremadrettet, men ellers er der nogle virkelig barske ting, man skal ind i," siger han.

Afviser målrettede penge

Bent Greve har opfordret ældreministeren til at overveje ekstra midler målrettet kommuner, der modtager særtilskud. Den løsning er ingen af de to direktører begejstrede for.

Henrik Aarup-Kristensen kan se argumentet for eksempelvis at give penge til efteruddannelse, men tvivler på, at særtilskudskommunerne er den rigtige afgrænsning.

"Jeg kan sagtens se det sympatiske i det, men om afgræsningen lige er de kommuner, der har fået særtilskud – eller om der også er andre kommuner, der kunne have brug for det, det har jeg ikke lige svaret på," siger han.

Thomas de Richelieu mener i stedet, at kommuner med mange ældre ikke bliver kompenseret svarende til deres udgifter. En fair fordeling, som ville give Lolland Kommune flere penge mellem hænderne, er derfor klart at foretrække fremfor målrettede penge til ældreområdet, forklarer han.