Selv om det er næsten seks år siden, at kommunerne fik krav om at skulle tilbyde borgere almen genoptræning inden for syv dage efter udskrivelse fra sygehus, så overholder mange kommuner stadig ikke fristen.

38 kommuner har en længere median ventetid end syv dage, 36 kommuner har præcis syv dages ventetid, mens 20 kommuner klarer sig bedre end kravene. De sidste fire kommuner er der ikke data for.

Det viser en gennemgang af nye tal fra 2023 fra Sundhedsdatastyrelsen, som NB-Ældre har lavet.

"Det er problematisk, at så mange kommuner ikke laver genoptræning til tiden. For man ved, at jo hurtigere man kommer i gang med genoptræning, jo hurtigere kan man klare sig selv," siger Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet, som bl.a. forsker i sundheds- og ældreområdet.

Hovedparten af borgerne, som har brug for genoptræning er ældre på plus 65 år. For de fleste kommuner, som ikke overholder ventetiden på maksimum en uge, er ventetiden mellem otte og 12 dage. Kun Holbæk Kommune har en længere median ventetid end 12 dage, her er ventetiden helt oppe på 16 dage.

Når fristen ikke bliver overholdt, kan det i sidste ende blive dyre i kommunekassen.

"Hvis kommunerne er for længe om at komme i gang med genoptræningen, så risikerer de at få nogle større udgifter på længere sigt, fordi det så er sværere at få genoptræningen til at virke," siger professoren.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Mangler personale

Ser man på udviklingen siden 2014 er median ventetiden til genoptræning gået nedad. I 2014 lå den i landsgennemsnit således på 13 dage. Siden 2019 har den ligget på syv dage.

I juli 2018 indførte man et nyt lovkrav for at få ventetiden ned. Kommunerne skal tilbyde genoptræning inden for syv dage, ellers skal borgeren tilbydes genoptræning hos private leverandører, som kommunen skal betale.

Ifølge Bent Greve kan der være forskellige forklaringer på, hvorfor nogle kommuner ikke overholder ventetiden.

"Nogle steder kan det være svært at få det nødvendige personale, hvilket kan gøre det svært at komme i gang til tiden," siger han.

Forskel i prioritering

Der kan også være forskel i prioriteringen af ressourcer.

"Det beløb kommunerne bruger på genoptræning varierer markant, viser tal fra KL. Noget af den variation kan selvfølgelig skyldes forskel i effektivitet eller geografiske muligheder, men det viser også noget om, hvor meget man afsætter til området," forklarer han.

Bente Greve peger også på, at forskellene kan være et udtryk for dårlig organisering af området, eller at der et givent år har været en stor stigning i antal borgere, som har brug for genoptræning og personalet dermed ikke har kunnet følge med.

"Disse tal illustrerer, at de kommuner, der ikke opfylder ventetiden, bør undersøge, hvad forklaringen er, så de kan gøre noget ved det hurtigst muligt," siger professoren.

Ud over Holbæk Kommune ligger Assens, Sønderborg, Odsherred og Stevns også i den høje ende på skalaen over ventetid til genoptræning. Her er median ventetiden 12 dage.

I den gode ende finder man Fredensborg Kommune, hvor ventetiden til genoptræning kun er to dage. I Hjørring og Nordfyns er den tre dage, mens Frederiksberg Kommune også er i den laveste ende med kun fire dages ventetid.

29.04.24: Artiklen er præciseret med, at der er tale om median ventetid, som er det tal kommunerne skal leve op til, og det tal som Sundhedsdatastyrelsen opgør.