Ældreministeren Mette Kierkgaard (M) skriver i et ministersvar, at private plejehjem gerne må tage ekstra betaling for aktiviteter for de ældre på plejehjem.

Ældreministeren Mette Kierkgaard (M) skriver i et ministersvar, at private plejehjem gerne må tage ekstra betaling for aktiviteter for de ældre på plejehjem. - Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Minister: Private plejehjem kan lovligt tage ekstra penge for aktiviteter

Der er ikke noget i lovgivningen, som forhindrer private plejehjem i at lave aktiviteter på et plejehjem som tilkøbsydelser, lyder det i et ministersvar. Kritikere frygter A- og B-hold med flere friplejehjem.

Udgivet: 18/04/2024

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

Private plejehjem kan med lovgivningen i hånden sagens tage penge for aktiviteter for de ældre.

Det fremgår af et ministersvar fra ældreminister Mette Kierkgaard (M) på et spørgsmål stillet af SF's ældreordfører Kirsten Normann Andersen, som også er formand for ældreudvalget.

Ministeren skriver, at det ikke er "reguleret i lovgivningen, at alle aktiviteter på et plejehjem, skal være gratis.

Kirsten Normann Andersen har blandt andet spurgt ministeren om, hvorvidt hverdagsaktiviteter på et plejehjem kan gøres til genstand for tilkøbsydelser på private plejehjem. Hun har stillet spørgsmålet på baggrund af en artikel i ÆldreSagens blad, hvor der rejses en kritik af et friplejehjem i Holte, som tager penge for forskellige aktiviteter for de ældre. Med regeringens ønske om at oprette flere friplejehjem, mener kritikerne, at man får et A-hold og et B-hold, hvis der skal betales for ekstra aktiviteter.

Ingen betaling for visiterede ydelser

I ministersvaret understreger ældreministeren, at borgerne skal have de ydelser, de er visiteret til uden ekstra betaling.

"Private leverandører af hjemmehjælp og privatdrevne plejehjem, herunder friplejehjem, kan efter gældende regler tilbyde ældre ekstra ydelser mod betaling, der ligger ud over den hjælp, de er visiteret til af kommunen," står der.

Længere nede hedder det:

"Tilkøbsydelser kan ikke erstatte ydelser, som borgerne er visiteret til efter serviceloven eller anden lovgivning. Aftaler om tilkøbsydelser indgås direkte mellem leverandør og borger, og lovgivningen regulerer ikke, hvilke ydelser private leverandører kan tilbyde borgerne."

Endelig pointerer Mette Kierkgaard også, at det, for at sikre kvaliteten af hjælpen i friplejeboliger, kun er certificerede friplejeboligleverandører, der kan drive friplejehjem.

"Friplejeboligleverandøren skal som minimum være certificeret til at levere personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens regler," står der.

Sidst opdateret: 18/04/2024 - 07:44

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]