Midtklyngen i Region Midtjylland er en af de sundhedsklynger, der ifølge dem selv fungerer godt. Klyngen har arbejdet sammen inden klyngesamarbejdet blev formaliseret.

Men det politiske lag i klyngesamarbejdet, som blev tilføjet sidste år, har været med til at sætte skub i initiativerne for at forbedre samarbejdet mellem regioner, kommuner og praktiserende læger.

Mette Andreassen, direktør i Social, Sundhed og Omsorg i Viborg Kommune, giver neden for tre metoder til - på baggrund af sin erfaring fra Midtklyngen - hvordan man skaber en god klynge, som er med til at hæve niveauet for det tværsektorielle samarbejde.

Gensidig velvilje

Det er vigtigt med gensidig velvilje mellem aktørerne. Hvis det kun er den ene part, så går der ikke lang tid før, samarbejdet stopper.

Den gensidige velvilje betyder, at man går en ekstra mil også ud over egen organisations interesser – for at opnå et fælles mål. At man vil hinanden og vores fælles borgere. Det er populationsansvar omsat til konkret ledelsesadfærd på tværs.

Det er noget, som er udviklet over tid hos os. Når man først har været gennem nogle tiltag, som har haft positiv effekt, så får man mod på mere.

Drop opgaveglidning-tankegangen

Man skal ikke være så optaget af, hvem der skal udføre opgaven, og hvad det skal koste. Nogle steder fokuserer man mere på opgaveglidninger. Man kan ikke gøre de opgaver, der bliver flyttet, op krone for krone. Der skal bare være tale om en fair balance over tid. Når et klyngesamarbejde ikke fungerer, så er det typisk økonomien, der er benspændet.

Hvis man starter ud med at sige: ”Det har vi ikke råd til”, ”det bør ikke være en kommunal opgave” eller ”så skal pengene følge med”, så er man allerede udfordret i samarbejdet. I mange år har Midtklyngen i stedet fokuseret på, hvad der kan være det gode borgerforløb på tværs af sektorer.

Alle ved, at man kan opsøge hinanden på tværs og drøfte aftaler om at flytte konkrete opgaver.

Hospitalsbehandling i eget hjem er et eksempel på, at hospitalet har opsøgt kommunerne, har forfinet deres ideer og projekt undervejs, og nu indlægger hospitalet borgere i eget hjem, mens vores akutteams og hjemmesygepleje er sygeplejersker på opgaven, og samarbejder med lægen på hospitalet.

I dagligdagen kan man opleve opgaveglidningen i praksis på gulvet, hvis man for eksempel oplever, at borgere udskrives tidligere, med større kompleksitet. I øjeblikket er det en konsekvens af et presset hospitalsvæsen. I stedet for på kommunal side at være meget fokuseret på, at det er opgaveglidning, så tager vi dialogen med for eksempel de hospitalsafdelinger, hvor vi ser en udvikling, vi skal samarbejde tættere om.

Giv plads til bilaterale samarbejder

Hver kommune kan have forskellige interesser, som det kan være svært at finde fælles opbakning til. Det har vi løst ved, at hospitalet har lavet et samarbejde med kun en eller to kommuner i nogle projekter.

Og når der så kommer erfaringer fra de mindre projekter, kan de eventuelt udbredes i hele klyngen. På den måde kan specifikke kommuners ønsker til samarbejde med hospitalet tilgodeses.