Formålet med Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse for plejehjem er blandt andet, at kommunerne kan bruge den til at øge kvaliteten på landets plejehjem.

Men den metode, som Danmarks Statistik, som har lavet undersøgelsen for Ældreministeriet, har anvendt, vil aldrig kunne give et repræsentativt billede af tilfredsheden med plejehjemmene for den enkelte kommune. Medmindre alle svarede.

Sådan lyder det fra Ole Helby Petersen, professor i offentlig forvaltning på Roskilde Universitet, som underviser i statistik og selv laver spørgeskemaundersøgelser i sin forskning.

“Man har designet undersøgelsen på en måde, hvor det slet ikke er muligt at gøre den repræsentativ på kommuneniveau,” siger han.

Undersøgelsen er dermed tæt på ubrugelig på kommuneniveau, påpeger han. Danmarks Statistik har tidligere indrømmet, at den ikke er repræsentativ for hver kommune, selv om det står i rapporterne. Denne erkendelse skete i forbindelse med, at NB-Ældre afslørede, at der er flere kommuner, hvor der kun er få respondenter. Men nu påpeger professor Ole Helby Petersen altså et helt nyt problem med designet, som gør, at undersøgelsen aldrig ville kunne blive repræsentativ på kommuneniveau, heller ikke selv om der var flere respondenter.

Plejehjemsledere har kunne takket nej

Problemet med designet i undersøgelsen er, at man ikke har lavet en tilfældig udvalgt stikprøve blandt plejehjemsbeboerne. Det er ikke tilfældigt, hvilke plejehjemsbeboere der er med. Plejehjemslederne er nemlig blevet spurgt, om det enkelte plejehjem ville deltage. De har dermed kunne sige nej til deltagelse.

“Den bedste metode til det her er at lave en tilfældig udvalgt stikprøve. Det vil sige, at man trækker lod om, hvem man gerne vil tale med,” forklarer Ole Helby Petersen.

Danmarks Statistik vil i undersøgelsen gerne tale med alle plejehjemsbeboere. Det er også en god metode, siger professoren.

“Men når plejehjemslederne selv kan bestemme, om de vil være med eller ej, så skaber det noget systematisk frafald. Og det er et problem, at det ikke er tilfældigt, hvem der falder fra. Det kan være et plejehjem, som lige har haft en skandalesag. Eller de har lige haft nogle meget dårlige tilsyn. Det gør, at undersøgelsen ikke kan være repræsentativ for alle, fordi man har gjort det muligt for plejehjemslederne at springe fra,” siger Ole Helby Petersen.

Repræsentativitet kræver flere ting

Danmarks Statistik skriver i rapporterne, at de har vægtet resultaterne for at genskabe repræsentativiteten, fordi bortfaldet var skævt fordelt på forskellige baggrundsvariabler. Resultaterne giver et repræsentativt billede af plejehjemsbeboernes tilfredshed i kommunen, på tværs af plejehjemmene, står der i rapporterne. Det er det som Danmarks Statistik efterfølgende har erkendt kun gælder for de deltagende plejehjem.

Hvis man gerne ville have lavet en undersøgelse, der lever op til målet om, at kommunerne skal kunne bruge den til at forbedre kvaliteten på plejehjemmene i kommunerne, så skulle det have været en repræsentativ undersøgelse, hvilket kræver flere ting, pointerer professoren.

“Der er flere ting, der er centrale i repræsentativitet. I undersøgelsen taler de om én af tingene, om at de har vægtet resultaterne, så det svarer til en borgersammensætning.”

Men når beboerne ikke er udvalgt tilfældigt, kan den som sagt aldrig blive repræsentativ.

“Man skal gøre begge dele, for at det kan siges at være repræsentativt,” siger Ole Helby Petersen.

NB-Ældre har spurgt Danmarks Statistik, hvorfor de ikke har lavet en tilfældig udvalgt stikprøve blandt plejehjemsbeboerne. Til det svarer de på skrift:

"Designet for undersøgelsen er tilrettelagt i samarbejde med Ældreministeriet. Der er endnu ikke taget stilling til eventuelle ændringer ved en senere undersøgelse."

NB-Ældre har efterfølgende også spurgt Ældreministeriet, hvorfor undersøgelsen er designet uden en tilfældig udvalgt stikprøve, når man gerne vil opnå resultater, der kan bruges på kommuneniveau. Vi har ikke modtaget svar inden artiklens udgivelse, men følger op.

Kan ikke redde en dårlig undersøgelse

Ældreministeriet har tidligere sagt, at det planlægger et møde om datagrundlaget for kommunerne, for at give dem mere gennemsigtighed i metoden. Men det kommer ikke til at gøre den store forskel for anvendelsen.

“Man kan ikke redde en dårlig undersøgelse. Når man har designet den og gennemført den, så har man truffet nogle grundlæggende valg, som ikke kan laves om. Og det betyder, at den her undersøgelse, som noget, der skal bruges på kommuneniveau, er tæt på ubrugelig. Altså tæt på spild af offentlige penge i forhold til kommuneniveau,” siger RUC-professoren.

Han pointerer, at undersøgelsen godt kan bruges som en landsdækkende undersøgelse, der er det en relativ stor undersøgelse med mange besvarelser.

“Der er stadig et problem i, at plejehjemslederne kan vælge at sige, at deres beboere ikke skal være med, men på landsplan er det et lidt mindre problem, end det er på kommuneniveau. Bare på grund af de store tals lov,” forklarer han.