Brugbarheden af Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse halter i endnu flere kommuner.

I ti kommuner er der for eksempel under 20 plejehjemsbeboere, som har svaret i Ældreministeriets storstillede tilfredshedsundersøgelsen for plejehjem. Det viser en gennemgang af data, som NB-Ældre har foretaget. Det skaber usikkerhed for, hvad kommunerne egentlig kan bruge undersøgelsen til, når der ikke er flere respondenter.

“Når man går ned på kommuneniveau, så lyder det til, at datagrundlaget har været lidt for spinkelt i flere kommuner til, at man kan udtale sig på kommuneniveau,” siger seniorforsker ved Vive, Anna Amilon, som i sin forskning selv beskæftiger sig med survey på ældreområdet, og hvad man kan bruge dem til, og hvilke forbehold man bliver nødt til at tage.

Inden vinterferien kom det frem, at Danmarks Statistik havde lavet en graverende metodefejl, som placerede Hørsholm Kommune som den dårligste på spørgsmålet om samlet tilfredshed. Selv om statistikmyndigheden rettede metoden og nu har frasorteret plejehjem, hvor kun én beboer har svaret, vagte den nye metode alligevel tvivl om anvendelsen. Men nu viser en datagennemgang, at der faktisk også er andre problemer med undersøgelsen.

(Artiklen fortsætter under kortet)

I Gribskov Kommune er der for eksempel kun 14 plejehjemsbeboere, som har svaret - og de er ovenikøbet fra samme plejehjem, som er et selvejende plejehjem. Kommunen har til sammenligning otte plejehjem.

Trods den spinkle deltagelse skriver Danmarks Statistik i kommunerapporten for Gribskov Kommune - ligesom for andre kommuner - at undersøgelsen er repræsentativ.

Helt præcis står der: “Bortfaldet for undersøgelsen er uens fordelt på forskellige grupper i populationen, hvilket svækker repræsentativiteten. For at genskabe repræsentativiteten er data vægtet og undersøgelsen giver et repræsentativt billede af plejehjemsbeboernes tilfredshed i kommunen, på tværs af plejehjemmene og på tværs af køn, alder, højst fuldførte uddannelse, om beboeren har/ikke har en partner, og om beboeren har/ikke har barn/børn."

“Det lyder lidt underligt, fordi så har man jo implicit lavet den antagelse, at de beboere, der er på ét plejehjem, har den samme grad af tilfredshed, som beboere på andre plejehjem i kommunen. Hvis der er nul fra de andre plejehjem, så skal det ene selvejende plejehjem repræsentere de andre plejehjem i kommunen. Det lyder jo som en lidt stærk antagelse,” siger Anna Amilon, som ikke selv ville kalde resultatet repræsentativt.

“Det ville jeg i hvert fald sætte et stort spørgsmålstegn ved. For man kan have en formodning om, at de forskellige plejehjem har forskelligt niveau på sin pleje og sin indsats. Så det lyder umiddelbart som en meget stærk antagelse at sige, at de 14 på det ene plejehjem kan repræsentere alle beboerne, altså alle plejehjemsbeboere i hele kommunen,” siger hun.

Det er vigtigt at tage de forbehold, der skal tages og være tydelige med, hvad man kan og ikke kan, pointerer forskeren.

“Jeg ville i hvert fald tage et forbehold og sige, at man ikke kan vide, om det er repræsentativt,” siger hun.

Anerkend, at det ikke er retvisende

Og heller ikke resultaterne for de andre kommuner, hvor der er få besvarelser kan nødvendigvis siges at være repræsentative, da man heller ikke her kan sige at få besvarelser nødvendigvis kan repræsentere svarfordelingen for alle plejehjemsbeboere i hele kommunen.

“Det, man kunne have gjort, eller som det plejer at være smart at gøre, er at lave nogle følsomhedsanalyser. Man prøver at se, hvor stor variationen i svarene er. Hvis man ser, at tilfredsheden i kommunen virkelig hopper, alt afhængig af hvilke svar man tager med, så er det en indikation på, at data måske ikke er stærkt nok til at kunne give et retvisende billede af kvaliteten i den enkelte kommune med få besvarelser,” siger Anna Amilon og fortsætter:

“Så må man simpelthen bare anerkende, at der ikke er tilstrækkeligt med respondenter i nogle kommuner til, at man kan give en retvisende svarfordeling på kommuneniveau.”

Anna Amilon pointerer også, at det er et vilkår, når man laver denne type undersøgelser, at det er svært at få respondenterne til at deltage. Men derfor er det bare vigtigt, at man er tydelig omkring, hvad undersøgelsen kan bruges til.

Man kan dog ikke sige præcis, hvor mange respondenter der skal være, eller hvad svarprocenten skal være for, at en undersøgelse kan siges at være repræsentativ. Det afhænger nemlig af, hvorvidt dem, der svarer, ligner populationen, forklarer forskeren.