NB-Ældre har gennemgået data i kommunerapporterne for brugeritlfredshedsundersøgelsen for plejehjem og talt med Vive-forsker Anna Amilon om datagrundlaget.

Anna Amilon vil absolut ikke kalde undersøgelsen repræsentativ for de enkelte kommuner, når der i flere kommuner kun er få respondenter, der har svaret.

NB-Ældre har forholdt Danmarks Statistik kritikken fra forskeren. I en mail skriver statistikmyndigheden følgende svar på NB-Ældres spørgsmål.

"Vi ønsker at præcisere metodegrundlaget for rapporternes resultater med nedenstående," står der til at starte med.

Der er flere kommuner, hvor der er meget få besvarelser. For eksempel er der kun 14 i Gribskov, som har svaret - og de er ovenikøbet fra det samme plejehjem, hvilket er et selvejende. I alt er der for eksempel 11 kommuner, hvor der er under 20 plejehjemsbeboere, som har svaret. Men i alle tilfældene står der i kommunerapporterne, at 'undersøgelsen giver et repræsentativt billede af plejehjemsbeboernes tilfredshed i kommunen'.

"Ikke alle plejehjem i en kommune har deltaget i undersøgelsen, så resultaterne dækker derfor kun de plejehjem, som faktisk har deltaget," skriver Danmarks Statistik.

Hvordan kan I mene, at resultaterne i Gribskov giver et repræsentativt billede af plejehjemsbeboernes tilfredshed i kommunen på tværs af plejehjemmene, når kun et ud af otte plejehjem har deltaget?

"Se svar herover."

Hvordan kan I være sikre på, at resultaterne i de andre kommuner med få respondenter giver et repræsentativt billede af plejehjemsbeboernes tilfredshed i kommunen?

"På de deltagende plejehjem har nogle beboere svaret på spørgeskemaet, mens andre ikke har. De beboere, der ikke har svaret, betegner vi som bortfald. Bortfaldet er ikke fordelt ligeligt på tværs af beboernes baggrundskarakteristika. Det betyder, at undersøgelsens resultater i udgangspunktet ikke er repræsentative for de deltagende plejehjem i kommunerne. For at imødegå det skæve bortfald er svarene blevet vægtet. Dette afbøder konsekvensen af bortfaldet, så resultaterne giver et mere retvisende billede af tilfredsheden blandt beboerne på de deltagende plejehjem."

Man kan have en formodning om, at de forskellige plejehjem har forskelligt niveau på sin pleje og sin indsats. På den baggrund mener forsker, at det lyder som en meget stærk antagelse at sige, at de 14 på det ene plejehjem kan repræsentere alle beboerne, altså alle plejehjemsbeboere i hele kommunen. Hvordan kan I være sikre på, at de udgør et repræsentativt billede for plejehjemsbeboerne i hele kommunen?

"Undersøgelsens resultater er ikke repræsentative for hele kommunen – se svar herover."

Har I lavet følsomhedsanalyser i forbindelse med svarene? Altså set på, hvor stor variationen i svarene er. Hvis man ser, at tilfredsheden i kommunen virkelig hopper, alt afhængig af hvilke svar man tager med, så er det en indikation på, at data måske ikke er stærkt nok til at kunne give et retvisende billede af kvaliteten i den enkelte kommune med få besvarelser, påpeger forsker. Hvad mener I om det?

"Variansen på svarene er et centralt element, der indgår i beregning af statistisk usikkerhed og konfidensintervaller. Ældreministeriet har sammen med rapporterne allerede offentliggjort en mini-analyse på deres hjemmeside, hvor konfidensintervaller på tre centrale spørgsmål er angivet. De angivne konfidensintervaller beskriver således den statistiske usikkerhed."