Plejehjemmenes indretning kan være med til at skabe adfærdsproblemer hos beboere, der i virkeligheden ikke har dem.

Det vurderer Gry Segoli, lektor og udviklingskonsulent ved Københavns Professionshøjskole.

"Personalet, som efter bedste evne forsøger at skabe trivsel og samvær for beboerne, kæmper en ulige kamp, fordi de simpelthen ikke har rammerne til at gøre det," siger Gry Segoli, som forsker indenfor ældre- og demensområdet.

Plejehjemsområdet har i mange år været præget af et stærkt fokus på sundhedsfaglige ydelser og pleje. Samtidig er der bred politisk enighed om, at plejehjem også skal være steder, hvor beboerne kan leve et hverdagsliv med fællesskab og hjemlighed.

Men hvis de fysiske rammer ikke understøtter det, kan ambitionerne være svære at realisere i praksis, vurderer Gry Segoli.

Hun peger på, at problemet blandt andet hænger sammen med den måde, mange plejehjem er indrettet på.

Stress og utryghed

Selv om mange plejehjem gennem årene er blevet moderniseret og ombygget, bærer indretningen ofte stadig præg af en institutionslogik. Fællesrum, hvor beboerne spiser og opholder sig, fungerer i mange tilfælde samtidig som gennemgangsrum for personale, pårørende og forskellige servicefunktioner.

Det kan skabe en konstant strøm af mennesker og aktiviteter i de rum, hvor beboerne ellers skal finde ro.

"Der kan komme vasketøj igennem, en læge på besøg, pårørende, personale eller folk fra kommunen, der skal ind og tage stilling til hjælpemidler. Alt kommer igennem det rum, hvor beboerne egentlig skal sidde og have et godt samvær," siger hun.

Den type rammer kan være særligt udfordrende for mennesker med demens, forklarer Gry Segoli. Mange af disse plejehjemsbeboere kan have svært ved at finde rundt i omgivelserne. Når der samtidig er uro og mange mennesker i fællesarealerne, kan det skabe stress og utryghed.

Det kan føre til, at beboere vandrer rundt og for eksempel går ind i andre beboeres boliger.

"Det er ikke, fordi de pludselig er blevet voldelige. Det er, fordi de ikke forstår de omgivelser, de befinder sig i," siger hun.

Ifølge hende risikerer man dermed at skabe problemer, som i virkeligheden udspringer af omgivelserne.

"Man risikerer at få skabt adfærdsproblemer hos nogle beboere, uden at det reelt er, fordi de har adfærdsproblemer," siger hun.

Stor opgave for kommunerne

På nyere plejehjem er fællesrum ofte placeret for enden af en gang eller i et separat lokale, så rummet ikke fungerer som gennemgangsrum. Det giver beboerne bedre mulighed for ro og samvær.

Samtidig kan en mere overskuelig indretning gøre det lettere for beboere med demens at finde rundt og tilbage til deres egen bolig.

Det kan både skabe mere tryghed for beboerne og bedre arbejdsvilkår for personalet, som i dag bruger mange ressourcer på at skabe ro i rammer, der ikke altid understøtter det. Hvis plejehjem i højere grad skal indrettes til mennesker med demens, kræver det et langt større fokus på de fysiske rammer, vurderer Gry Segoli.

Kommunerne kan nogle steder forbedre forholdene gennem ombygninger eller ændret indretning – for eksempel ved at ændre fællesarealer eller skabe mere rolige opholdsrum.

Men opgaven er omfattende.

"Det er en stor opgave for kommunerne at stå med alene," siger Gry Segoli.

Hun mener, at en kommende regering i højere grad bør have fokus på de fysiske rammer i ældreplejen, hvis ambitionerne om mere trivsel og hverdagsliv på plejehjemmene skal blive til virkelighed.