Selv om det er afgørende for, om kommunerne kan bruge resultaterne af plejehjemsundersøgelsen til at forbedre ældreplejen, så bliver næste plejehjemsundersøgelse heller ikke repræsentativ. For børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF) vil fortsat lade det være frivilligt for den enkelte plejehjemsleder at takke nej til deltagelse på vegne af alle plejehjemsbeboerne.

Til trods for at professor i statistik Ole Helby Petersen har pointeret, at denne metode vil gøre, at undersøgelsen aldrig kan blive repræsentativ og dermed anvendelig på kommuneniveau. Medmindre alle plejehjem deltager.

"Det er et princip for mig og en del af hele ånden i ældreloven: altså troen på, at man gør det, der er bedst for dem derude. Det står over hensynet til at få lavet en fuldstændig repræsentativ brugertilfredshedsundersøgelse," siger ministeren i et interview med NB-Ældre.

I sidste uge kunne NB-Ældre ellers berette, at der var enighed i aftalekredsen bag ældrereformen om, at den næste undersøgelse skal være repræsentativ. Se mere i nedenstående artikel.

Og ministeren bekræfter da også: "Det er et ønske fra alle, at den skal være repræsentativ," siger han til NB-Ældre.

Har du også et ønske om, at den bliver repræsentativ?

"Jeg har et ønske om, at det bliver så brugbart et værktøj som muligt for kommunerne. Jeg vil ikke være den minister, der siger, at det her (red: plejehjemsundersøgelsen) bliver et totalt repræsentativt værktøj, som kan bruges alle steder," siger han og fortsætter:

"Jeg tror mere, at det skal ses som et værktøj, der sætter fokus på ældrepolitikken, og hvor man måske over tid kan få en indikation af, hvordan det går med ældrereformen, hvad der er vigtigt for mig som minister."

Hvad er formålet med undersøgelsen?

Dermed beskriver Jacob Mark undersøgelsens anvendelse anderledes end sine forgængere.

Tidligere ældreminister Mette Kierkgaard (M) sagde i forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne af den første brugertilfredshedsundersøgelse for plejehjem, at undersøgelsen udgør et vigtigt redskab for kommunernes arbejde med at forbedre ældreplejen i tråd med reformen.

Og Jacob Marks forgænger som ældreminister, Henrik Frandsen (M), har pointeret, at det tidligere ældreministerium netop bad Danmarks Statistik gennemføre undersøgelsen for at sikre lødigheden, fordi den skal kunne fungere som et redskab for kommunerne.

I kommunerapporterne i forbindelse med den første undersøgelse stod der også, at resultaterne er repræsentative på kommuneniveau og giver et repræsentativt billede af resultaterne på tværs af kommunens plejehjem.

Kommunerne har på den baggrund haft en forventning om, at de kunne bruge resultaterne til at træffe kvalificerede beslutninger på plejehjemsområdet.

Men den forventning kommer heller ikke til at blive opfyldt i næste undersøgelse, hvis ministeren holder fast i at lade plejehjemslederne kunne takke nej. Ligesom politikerne ikke kommer til at kunne følge udviklingen på kommuneniveau.

For Ole Helby Petersen har tidligere pointeret, at undersøgelsen er tæt på ubrugelig på kommuneniveau, når plejehjemslederne har mulighed for at springe fra. Det skaber mulighed for systematisk frafald. Det kan være plejehjem, som lige har haft en skandalesag eller dårlige tilsyn, som vælger ikke at deltage. Det gør, at undersøgelsen aldrig kan blive repræsentativ på kommuneniveau medmindre alle svarer, pointerede han.

Forsøger at rette op

Ministeren og ministeriet har dog lyttet til noget af den øvrige kritik, som NB-Ældre har afdækket i forbindelse med den første plejehjemsundersøgelse.

"Man har kigget på de fejl, der har været, og den kritik, der har været, og så forsøger man at rette op på det i den næste undersøgelse og gøre den mere relevant for kommunerne," siger ministeren.

Du kan læse mere om, hvad ministeriet har gjort af tiltag for at rette op på andre kritikpunkter i nedenstående artikel.