Hvis Danmarks Statistik havde opgjort svarprocenten på den måde, som man ifølge professor Ole Helby Petersen normalt gør, så ville den for 64 kommuner være mindst fem procentpoint lavere end den som er oplyst i kommunerapporterne for Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse for plejehjem.

Det viser beregninger, som NB-Ældre har lavet på baggrund af indsigt i ikke offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.

Hvis svarprocenten reelt er markant lavere end oplyst, kan det føre til, at kommunerne i højere grad træffer beslutninger på et misinformeret grundlag. De kan med andre ord tillægge undersøgelsen højere værdi, end man egentlig burde med en lavere svarprocent.

Plejehjemslederne er blevet inviteret til, at beboerne på deres plejehjem kunne deltage i undersøgelsen. De har kunne sige ja eller nej til, om plejehjemmet ønskede at deltage i undersøgelsen. I kommunerapporterne er svarprocenten oplyst ud fra antallet af beboere på de plejehjem, hvor lederen har godkendt deltagelse.

Men ifølge professor i offentlig forvaltning på Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen, er den mest relevante måde at opgøre svarprocent på ud fra antal plejehjemsbeboere i alt på de inviterede plejehjem.

NB-Ældre har fra Danmarks Statistik fået oplysninger om antal beboere på de inviterede plejehjem og på den baggrund beregnet den ifølge professoren mest relevante svarprocent for hver kommune.

Ved at opgøre den på den måde vil svarprocenten altså blive mindst fem procentpoint lavere for 64 kommuner. Og for hele 18 kommuner er den mindst 20 procentpoint lavere.

På landsplan er svarprocenten oplyst til 35 procent, mens den med professorens metode vil være 25 procent.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Svarprocenten er hele 47 procentpoint lavere for Halsnæs Kommune, hvis man opgør den på den mest relevante måde, fremfor den metode der er anvendt i rapporterne. Den oplyste svarprocent er 55 procent i kommunerapporten for Halsnæs, mens den er otte procent opgjort ud fra antal beboere på de inviterede plejehjem. I Halsnæs Kommune er forskellen på de to svarprocenter størst.

Dernæst kommer Egedal, hvor forskellen er 44 procentpoint. Den oplyste svarprocent er 56 procent, mens den reelle er 12 procent. I Kerteminde er forskellen 42 procentpoint.