Ældreministeriet skal ikke bruge flere penge på den metodisk problematiske brugertilfredshedsundersøgelse, selv om flere kommuner har efterlyst resultaterne opdelt på plejehjemsniveau i individuelle plejehjemsrapporter.

Sådan lyder det fra Thorbjørn Jacobsen, ældreordfører for Liberal Alliance, som er et af partierne bag ældrereformen, hvor brugertilfredshedsundersøgelserne blev aftalt.

“Når man laver brugertilfredshedsundersøgelser på plejehjem, så skal det være som kvalitetsindikatorer for brugernes skyld. Derfor skal man ikke bruge flere penge på den eksisterende undersøgelse, da den er umulig at rette op på,” siger Thorbjørn Jacobsen.

Han henviser til, som NB-Ældre tidligere har beskrevet, at alle plejehjem ikke er med i undersøgelsen, som Danmarks Statistik har lavet for Ældreministeriet, og at der mange steder kun er få, som har deltaget. Borgerne vil aldrig kunne komme til at sammenligne tilfredsheden mellem alle plejehjem på et retvisende grundlag på baggrund af den eksisterende undersøgelse, påpeger han.

Det er ifølge ældrereformen ellers meningen, at flere af oplysningerne fra plejehjemsundersøgelsen skal overføres til den kommende plejeoversigt, hvor borgerne kan sammenligne landets plejehjem.

Skal ikke være til kommunerne

Flere kommuner har givet udtryk for, at de ikke kan bruge de eksisterende resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen i kommunerapporterne til noget, fordi de blander resultaterne fra plejehjemmene sammen. En kommunerapport kan for eksempel dække over ét dårligt plejehjem og to gode, men når resultaterne ikke fremgår på plejehjemsniveau, så kan kommunerne ikke handle på de dårlige resultater, lyder argumentet.

Ifølge kontrakten om brugertilfredshedsundersøgelsen mellem Ældreministeriet og Danmarks Statistik vil det koste over en halv million kroner at udarbejde plejehjemsrapporter. Thorbjørn Jacobsen pointerer, at kommunerne selvfølgelig gerne selv må købe plejehjemsrapporter på baggrund af datamaterialet, hvis de ønsker, og det er muligt.

Men ældreordfører ønsker slet ikke, at brugertilfredshedsundersøgelsen laves for, at forvaltningerne skal have et redskab at styre efter.

“Det er en god idé med brugertilfredshedsundersøgelser som en kvalitetsindikator, som brugerne kan bruge til at træffe et kvalificeret valg på baggrund af. Så øger det kvaliteten på plejehjemmene helt af sig selv, fordi der er færre, der vælger de tilbud, der har pivringe evalueringer. Markedskræfterne vil sikre, at dem, der gør det dårligst, ikke vil kunne overleve i en fri konkurrence,” siger han.

Selv om flere ældrechefer har stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt plejeoversigten kommer til at blive brugt, mener Thorbjørn Jacobsen, at den er en god idé for de ældre, som skal vælge plejehjem.

“Det er svært at vælge, når man skal have sine nærmeste eller pårørende på plejehjem. Derfor vil jeg ønske, at der var en portal med retvisende data, som det første, man ledte sine borgere hen på,” siger ældreordføreren og understreger, at det selvfølgelig ikke skal være det eneste, der skal danne baggrund for deres valg.

“Det skal selvfølgelig også være mulighed for at komme ud og besøge plejehjemmene,” tilføjer han.

Kommunerne skal have oplysninger

Ud over individuelle plejehjemsrapporter har flere kommuner også efterlyst oplysninger om, hvilke plejehjem som har deltaget i undersøgelsen, og hvor mange som har deltaget fra hvert, så de bedre kan vurdere, hvorvidt undersøgelsen kan bruges nogen steder.

Og disse oplysninger mener Thorbjørn Jacobsen, at kommunerne skal have uden, at det skal koste ekstra.

"Når der nu er brugt penge på en undersøgelse, så er det en selvfølgelig at disse oplysninger også hører med, så kommunerne kan vurdere validiteten," siger han.

Spørgsmål til kommende minister

Det er planlagt med ældrereformen, at plejehjemsundersøgelsen skal laves hvert andet år. Når den kommende regering bliver dannet vil Thorbjørn Jacobsen stille spørgsmål til den nye ældreminister om, hvad det er, at man ønsker at få ud af plejehjemsundersøgelsen, inden man går videre med den.

“Jeg er ikke klar til bare at kaste flere penge efter den eksisterende undersøgelse. Derimod skal den næste undersøgelse laves med borgerne som modtagere,” siger han.

Her er det vigtigt, at alle plejehjem indgår, og at det tydeligt fremgår, hvor mange respondenter der har været på hvert plejehjem. Disse oplsyninger skal også fremgå på plejeoversigten, mener han.

“Det er klart, at pizzarier, der har fået tre fantastiske anmeldelser af ejeren, hans kone og hans bedste ven, ikke er et lige så retvisende billede som, hvis der var 200 eller 2000 anmeldere. Det betyder også noget for enhver borger, der skal træffe en beslutning, at de kan se, hvor retvisende resultaterne af anmeldelserne er,” siger han.