Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse er præsenteret i samlede kommunerapporter, men i virkeligheden efterlyser mange ældrechefer rapporter over resultaterne for hvert enkelt plejehjem.

Det viser svarene fra en rundspørge til landets ældrechefer, som NB-Ældre har lavet, hvor 18 ældrechefer har svaret.

Otte angiver, at det i ‘høj grad’ eller ‘meget høj grad’ er vigtigt for dem at få resultaterne i plejehjemsrapporter. Fire skriver i ‘nogen grad’. Ingen angiver i ‘mindre grad’ og kun for tre er det ‘slet ikke’ vigtigt at få resultaterne specificeret ud på plejehjemsniveau. Tre ‘ved ikke’, hvad de mener.

Ældreministeriet har tidligere sagt, at det overvejer at give kommunerne flere oplysninger om datagrundlaget efter al den kritik, der har været af undersøgelsen. Men på grund af regeringsforhandlingerne er dette udsat.

Hvis kommunerne fik individuelle plejehjemsrapporter med resultaterne for hvert plejehjem, så ville resultaterne i højere grad kunne anvendes i kommunerne. Man ville undgå, at resultaterne generelt ikke var repræsentative, og at resultater fra forskellige plejehjem blev blandet sammen. Samtidig ville man undgå at få respondenter på enkelte plejehjem kan risikere at skævvride det samlede resultat for en kommune. Det kan du læse mere om her.

Kan ikke bruge samlet kommunerapport

Kitt Pedersen, chef for Sundhed og Ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune, er en af de ældrechefer, som gerne ville have individuelle plejehjemsrapporter. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ni plejehjem.

“Hvis vi skal tænke på udviklingen af kerneopgaven og udvikling af praksis, så skal vi have en rapport for hvert plejehjem. Vi skal arbejde og udvikle der, hvor behovet er. Og det kan man ikke se i sådan en generel rapport,” siger hun.

Også Solveig Christiansen, sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, mener, at det er vigtigt med plejehjemsrapporter. 

“Hvis det skal kunne bruges til noget, skal vi kunne identificere, hvor problemerne er,” siger hun.

Skal ikke hænges ud

NB-Ældre har også spurgt formændene for landets Ældreråd, hvorvidt de mener, at det er vigtigt med plejehjemsrapporter i stedet for de problematiske kommunerapporter.

Her svarer 16 af de 27, som har svaret, at de i ‘meget høj’ eller ‘høj grad’ mener, at det er vigtigt med individuelle rapporter. En enkelt svarer i ‘nogen grad’, mens kun tre svarer ‘slet ikke’ eller i ‘mindre grad’. Syv ved ikke.

En af de ældrerådsformænd, som ikke ønsker, at kommunen skal modtage plejehjemsrapporter, skriver i en kommentar i rundspørgen:

“Vi er ikke tilhængere af, at plejehjem indirekte bliver udstillet eller “hængt ud” på et ofte usikkert og begrænset datagrundlag. Erfaringen viser, at sådanne offentliggørelser let fører til forsimplede sammenligninger og et ensidigt fokus på det negative, uden tilstrækkelig forståelse for lokale forhold og kontekst.”

Formanden er dog ikke i modstand over, at kommunen kan bruge plejehjemsrapporter, blot de ikke kommer ud i offentligheden.

“Hvis der skal arbejdes mere detaljeret med data på plejehjemsniveau, bør det ske internt i den enkelte kommunes forvaltning som led i et fagligt og konstruktivt udviklingsarbejde ikke som offentlig rangordning.”