Muligheden for at følge udviklingen i tilfredsheden med ældreplejen på plejehjemmene i hver kommune er gået tabt på grund af en ikke gennemtænkt metode i Ældreministeriets første brugertilfredshedsundersøgelsen for plejehjem.

Med ældrereformen var der ellers lagt op til, at brugertilfredshedsundersøgelserne var et af de centrale redskaber til at følge, om kvaliteten af ældreplejen ville stige som følge af ældrereformen. Altså om det ville give bedre pleje at sætte medarbejderne fri, så de i højere grad kunne bruge deres faglighed til at give de ældre en bedre pleje, som er målet med reformen.

Men Christiansborg-politikerne må opgive at kunne vurdere på kommuneniveau, om det gav mening at sætte medarbejderne fri. De kommer heller ikke til at kunne dømme nogle kommuner for at klare det mindre godt og rose andre for øget tilfredshed. Og kommunerne kommer ikke til at kunne lære af de bedste. For man kommer aldrig til at vide i hvilke kommuner, at plejehjemsbeboernes tilfredshed er steget mest med reformens ikrafttrædelse.

For den første brugertilfredshedsundersøgelse for plejehjem, som er lavet lige inden reformen trådte i kraft, var ikke repræsentativ på kommunueniveau.

Den skulle ellers have været en måling af beboernes tilfredshed, inden reformen trådte i kraft, så man ved fremtidige målinger kunne se, om reformen havde den ønskede effekt - at forbedre tilfredsheden for de ældre.

Men når den ikke er repræsentativ, så har man tabt muligheden for at sammenligne den med fremtidige undersøgelser af tilfredsheden, som efter planen skal laves hvert andet år.

Plejehjemsrapporter kan redde lidt

Christiansborg-politikerne har dog to muligheder for at kunne følge lidt med.

Hvis man vil kunne følge udviklingen fra ældrereformen trådte i kraft, kommer det kun til at være på de plejehjem, som har deltaget i den første undersøgelse. Man kan således bede Danmarks Statistik om at fremstille resultaterne på plejehjemsniveau i plejehjemsrapporter i stedet for kommunerapporterne.

Og til næste brugertilfredshedsundersøgelse skal man så sørge for, at de samme plejehjem deltager igen. Herved vil man kunne sammenligne udviklingen på de enkelte plejehjem, såfremt svarprocenten er tilfredsstillende.

Frivillighed skal droppes

Vil man kunne sammenligne udviklingen på kommuneniveau som var planen, så bliver det ikke fra starten, hvor ældrereformen trådte i kraft. Men man kan til næste brugertilfredshedsundersøgelse bede Danmarks Statistik om at lave en undersøgelse, hvor plejehjemsbeboerne er udvalgt tilfældigt, så den næste gang kan blive repræsentativ på kommuneniveau.

Hvis man så gentager dette igen fremadrettet, vil man kunne sammenligne denne nye undersøgelse med fremadrettede undersøgelser.

Og hvis man ønsker, at alle beboere skal være med i undersøgelsen, som der står i ældrereformen, så skal det ikke være muligt for plejehjemslederne at takke nej til deltagelse, hvilket har været den store fejl i den første undersøgelse. Man bliver nødt til at formidle undersøgelsen direkte til alle plejehjemsbeboerne. Og samtidig kræver det også en ihærdig indsats at få en acceptabel svarprocent, så sammenligninger giver mening.

Den nye ældreminister skal altså tage stilling til i samråd med forligskredsen bag ældrereformen, hvordan man fremadrettet vil have mulighed for at følge udviklingen, inden det bliver for sent.