Ambitionerne står desværre ikke mål med forståelsen af, hvad det kræver at undersøge det her ned på kommuneniveau, lyder den hårde dom fra professor i offentlig forvaltning fra Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen.

Ambitionerne står desværre ikke mål med forståelsen af, hvad det kræver at undersøge det her ned på kommuneniveau, lyder den hårde dom fra professor i offentlig forvaltning fra Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen.

Professor advarer: Risiko for ubrugelig gentagelse af plejehjemsundersøgelse

Selv hvis Christiansborg-politikerne finder mange flere millioner frem for at gøre den næste plejehjemsundersøgelse anvendelig for kommunerne, så bliver det aldrig muligt at følge udviklingen med ældrereformen på kommuneniveau fra start, advarer professor.

Udgivet: 23/04/2026

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

Det kræver en ny metode og mange flere millioner, hvis det skal kunne betale sig at gentage Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelsen på plejehjem som planlagt igen i ældrereformen.

Og så kommer man aldrig til at kunne sammenligne en ny undersøgelse med den undersøgelse på kommuneniveau, der allerede er lavet. Altså bliver det umuligt at følge som ellers planlagt, hvordan plejehjemsbeboerne vurderer det går med implementeringen af ældrereformen i den enkelte kommune.

Sådan lyder den hårde dom fra professor i offentlig forvaltning fra Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen, som underviser i statistik og selv laver spørgeskemaundersøgelser i sin forskning.

Dommen kommer efter, at NB-Ældre har afdækket en række metodiske problemer med Ældreministeriets storstilede brugertilfredshedsundersøgelse på plejehjem. Blandt andet at plejehjemsbeboere ikke er tilfældigt udvalgt, og resultaterne dermed aldrig kan blive repræsentative på kommuneniveau. Og at der er spurgt alt for få beboere til at udtale sig for eksempel inden for aldersgrupper i de enkelte kommuner.

“Man har en politisk ambition om at skulle måle tingene meget detaljeret, fordi politikerne håber at kunne dokumentere effekten af reformen. Men ambitionerne står desværre ikke mål med forståelsen af, hvad det kræver at undersøge det her ned på kommuneniveau. Og så er undersøgelsen meget dårligt implementeret,” siger professoren.

Fik du læst?

Christiansborgpolitikerne må opgive ønsket om at følge udviklingen i ældreplejen

Koster mange flere penge

Danmarks Statistik har både lavet en brugertilfredshedsundersøgelser blandt modtagere af hjemmehjælp og plejehjemsbeboere. Til sammen koster de 15 millioner kroner.

“Det vil koste mange flere penge at lave en undersøgelse, der er tilstrækkeligt stor, hvis man skal sige noget meningsfuldt i detajler på kommuneniveau. Og så ser der ud til at være en manglende grundlæggende forståelse for, hvordan de her ting skal designes,” siger professoren.

Man kunne sagtens lave et metodisk design, der var bedre end det, som er anvendt, påpeger han.

“Det er ikke et særligt avanceret design, det er et meget almindeligt design. Så man har grundlæggende manglet noget faglighed, enten i bestillingen eller udførelsen af opgaven. Og i afrapporteringen,” siger han.

Fik du læst?

Nyt problem opdaget i plejehjemsundersøgelse: Ville aldrig kunne give brugbare kommuneresultater

Sammenligning umulig

Målet med kommunerapporterne var også, at man kunne følge udviklingen med beboernes tilfredshed på kommuneplan. Derfor er det med ældrereformen planlagt, at undersøgelsen skal gentages hvert andet år. Men det bliver umuligt at sammenligne den eksisterende undersøgelse med en ny, påpeger professoren.

“Så sammenligner man en næsten ubrugelig stikprøve med en ny stikprøve. Så kan man lige så godt sammenligne to helt tilfældige ting. Det er et stort problem, hvis man vil måle effekten af ældrereformen,” siger han.

Du kan læse om problemerne ved den eksisterende undersøgelse i artiklen nedenfor.

Fik du læst?

Derfor kan man ikke stole på plejehjemsundersøgelsen: Indeholder fem store problemer

Sidst opdateret: 22/04/2026 - 09:13

Temaer: Kan man stole på brugertilfredshedsundersøgelsen?

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]