Kommunernes udgifter til de ældre er steget fra 2024 til 2025 med næsten to milliarder kroner. Selv hvis man tager højde for udviklingen i antallet af ældre og alderssammensætningen, så steg udgifterne med 1.221 kr. pr. 65-74 årig ækviliant. Og næsten alle kommuner er med i den positive udvikling.

Det viser beregninger som NB-Økonomi har lavet på baggrund af regnskabstallene for kommunerne, som netop er blevet offentliggjort på Danmarks Statistik.

Regeringen og Kommunernes Landsforening blev enig om en økonomiaftale for 2025, hvor der blev givet én milliard kroner til demografi, som primært var til de ældre. Derudover var der 676 millioner kroner fra ældrereformen. Samtidig blev der også afsat 3,2 mia. kr. til at løfte servicerammen, som ikke var øremærket noget velfærdsområde.

Hvor pengene til ældreområdet tidligere er gået til stigende udgifter på det specialiserede socialområde, hvilket har ført til besparelser på ældreområdet, har løftet til servicerammen i 2025 været med til at kunne dække det specialiserede socialområde. Pengene til ældreområdet fra økonomiaftalen har således i høj grad kunne blive på ældreområdet.

Her sker de største ændringer

På landplan brugte kommunerne i 2025 60,1 mia. kr. på ældreområdet mod 58,2 mia. kr. i 2024. For at korrigere for den forskellige alderssammensætning i kommunerne har vi ud fra de aldersbestemte udgiftsbehov i Den Kommunale Udligning omregnet antallet af ældre til 65-74-årige.

På landsplan brugte kommunerne i gennemsnit 33.371 kr. pr. 65-74 årig ækviliant i 2024, mens tallet i 2025 var på 34.592 kr.

I kun syv kommuner er forbruget pr. 65-74 årig ækviliant faldet fra 2024 til 2025, mens det er steget i hele 91 kommuner.

De største fald er sket i Roskilde, Langeland og Køge, hvor forbruget er faldet med henholdsvis 7,2, 5,6 og 4,6 procent pr. 65-74 årig ækviliant. De fire andre kommuner med fald er Rødovre, Læsø, Billund og Randers.

Allerød, Slagelse, Ærø og Ballerup kommuner er derimod de kommuner, hvor forbruget er steget mest, når man tager hensyn til den demografiske udvikling og alderssammensætningen. Her har stigningen været mellem 10 og 14 procent.

I top ti ligger samlet seks sjællandske kommuner, tre jyske samt Ærø.

(Artiklen fortsætter under kortet)

København topper igen

Ser man på forbruget i 2025 er det de samme ti kommuner, der er at finde blandt kommunerne med det største forbrug pr. 65-74 årig ækviliant. Ni hovedstadskommuner samt Læsø. Det allerstørste forbrug har Københavns Kommune med 50.131 kr. pr. ækviliant, hvilket er en stigning på en procent i forhold til året før.

Kommuner, der bruger flest penge, burde alt andet lige have bedre mulighed for at give en god service til ældre - og modsat.

Blandt de ti kommuner, som brugte mindst i 2024 pr. ækviliant, er ni af dem også at finde blandt bundskraberne i 2025. Holbæk har øget forbruget, så den ikke længere er blandt de ti med lavest forbrug, men Vejle i stedet har indtaget en plads i bund ti.

Alle de ti kommuner, som bruger mindst pr. ækviliant i 2025, er således stadig jyske og fynske kommuner. Struer Kommune er den som i 2025 brugte mindst på de ældre, her blev brugt 28.717 pr. 65-74 årig ækviliant.