
Medarbejdere fra Horsens Kommune deltager i kompetenceforløb om helhedspleje, hvor fokus er på at omsætte værdier som selvbestemmelse til praksis.
72 kommuner har søgt kompetenceløft i helhedspleje: Nu anbefaler ældrechef andre at følge efter
Et landsdækkende kompetenceforløb i helhedspleje er udvidet til alle kommuner frem til 2027. Ifølge KL har 72 allerede søgt – og erfaringer fra Horsens peger på øget motivation blandt medarbejderne.
Udgivet: 23/04/2026
I Horsens Kommune oplever ledelsen øget motivation blandt medarbejderne efter opstart af et omfattende kompetenceforløb i helhedspleje, som er finansieret af midler fra ældrereformen og Horsens Kommune
Nu anbefaler sundheds- og ældrechef Maila Tandrup andre kommuner at gøre det samme.
Det sker, efter at Kommunernes Landsforening (KL) har fået tilført ekstra midler til kompetenceudvikling, så alle kommuner frem til udgangen af 2027 kan få del i forløbene. Ifølge KL har 72 kommuner allerede søgt.
"Vi er meget imponerede over det engagement og den lyst, medarbejderne viser i forløbet," siger Maila Tandrup, efter at de første hold har været igennem undervisningen.
På den baggrund anbefaler hun også andre kommuner at gøre brug af puljen.
"Det giver god mening ikke at skulle opfinde det hele selv, men at blive udfordret og få nye perspektiver ind," siger hun.
Med ældrereformen blev der afsat 23,7 mio. kr. til kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i ældreplejen i et samarbejde mellem KL, professionshøjskoler og SOSU-skoler. Puljen, der siden har fået tilført ekstra midler, skal understøtte omstillingen til helhedspleje, som kræver nye arbejdsgange og et tættere samarbejde på tværs af fagligheder.
Horsens Kommune var allerede i gang med at omlægge plejen med faste teams og et tættere samarbejde mellem hjemme- og sygepleje, da ældreloven trådte i kraft. Men arbejdet gjorde det også tydeligt, at omstillingen krævede mere end nye arbejdsgange.
"Vi var hele tiden godt klar over, at selv om vi får arbejdsgangen på plads, og vi får rammer og funktion på plads, så er det jo ikke sådan, vi siger: 'Så kan vi det.' Det er ikke sådan, det fungerer," siger Maila Tandrup.
Derfor valgte kommunen at søge midler til et kompetenceløft, da puljen blev udmeldt.
Fælles forståelse
Omkring 800 medarbejdere i Horsens Kommune fra hjemme- og sygeplejen, træningsområdet og visitationen skal gennem kompetenceforløbet over de næste to år. Undervisningen er tilrettelagt som tre moduler á to dage fordelt over to måneder, hvor medarbejderne mellem modulerne arbejder videre med det lærte i praksis.
Forløbet er udviklet i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen og VIA University College, og også de private leverandører deltager. Omkring 90 medarbejdere herfra indgår i samme forløb som de kommunale.
Ifølge Maila Tandrup har det været afgørende for Horsens Kommune at samle medarbejdere på tværs af fagligheder og ansættelsesforhold, så de arbejder ud fra en fælles forståelse – og får mulighed for at omsætte den i praksis.
"Vi havde brug for ressourcer og hjælp til at give medarbejderne tid til at øve sig i praksis. Det er ikke noget, man bare kan beslutte," siger hun med henvisning til kompetenceforløbet og den politiske opbakning der har været til dette i Horsens Kommune.
Fra værdier til praksis
Undervisningen har fokus på, hvordan helhedsplejens principper omsættes i hverdagen – både i de større borgerforløb og i de små, daglige situationer.
Det kan for eksempel handle om, hvordan medarbejderne inddrager borgeren i valg af måltider, påklædning og daglige rutiner – og om dialogen med både borger og pårørende. Målet er ikke at ændre alt, men at give medarbejderne flere konkrete greb til systematisk at arbejde med selvbestemmelse i praksis.
Et centralt element er, at læringen ikke stopper i undervisningslokalet, men fortsætter i hverdagen mellem modulerne. Det er samtidig en kendt udfordring, at ny viden ellers kan være svær at få forankret.
Derfor har kommunen også valgt midlertidigt at skabe ekstra plads i driften, så medarbejderne får mulighed for at afprøve og udvikle de nye tilgange.
"Vi har investeret i, at det må tage lidt længere tid i en periode, for at give plads til at læringen forankres og bliver til hverdagspraksis, siger Maila Tandrup.
Ting tager tid
Ifølge Maila Tandrup er det i høj grad ældreloven – og ikke kun kompetenceforløbet – der har sat gang i refleksionen. Hun peger på, at mange af principperne allerede er kendte i praksis, men at loven giver anledning til at stoppe op og genoverveje dem.
"Vi har gjort mange af de her ting i mange år. Men det her er en anledning til at stoppe op og spørge: Har vi stadig det fokus vi gerne vil have sammen med vores borgere og pårørende, og ældreloven giver jo en fornyet dialog omkring dette; siger hun.
Den dialog er i fuld gang på hele Sundheds- og Ældreområdet i Horsens Kommune, forklarer hun:
"Der er skabt forskellige læringsrum til at støtte kompetenceudviklingen. Og det vigtigste er, at vi ved, at ting tager tid – og at vi giver hinanden den tid der, skal til, og at vi gør det sammen."
Samtidig oplever hun, at loven tydeliggør værdier som selvbestemmelse og helhed på en ny måde og dermed skærper fokus på balancen mellem faglighed og borgerens ønsker.
Sidst opdateret: 23/04/2026 - 09:52










































