Partnerskab med den lokale uddannelsesinstitution, et nyt campus i midtbyen og en omlagt uddannelse, der binder skole og praktik tættere sammen.

Det er opskriften, Sønderborg Kommune har brugt til at løfte optaget af sosu-assistentelever over det nationale krav, fortæller Anette Krogh, stabschef i forvaltningen Omsorg og Udvikling i Sønderborg Kommune.

I 2025 optog kommunen 120 sosu-assistentelever, markant over kommunens dimensionering på 91. Det har ikke altid været sådan. SSA-optaget faldt fra 100 i 2020 til blot 54 i 2022, da kommunen begyndte at få sværere og sværere ved at rekruttere elever til uddannelsen.

"Vi kunne se, at vi ville komme til at mangle faglært personale, hvis vi ikke gjorde noget ekstra. Så vi tog kontakt til Sosu Syd for at høre, om vi skulle finde ud af at gøre noget sammen," siger Anette Krogh.

Frem mod 2035 vil behovet for faglært personale i ældreplejen kun vokse. Flere ældre, færre unge og en stor pensionsbølge på vej gør rekruttering til en af de mest presserende udfordringer på ældreområdet. Kommunerne kan derfor ikke længere vente på, at ansøgerne kommer af sig selv.

Sønderborg valgte at handle. Og det kan andre kommuner lære af, mener Anette Krogh. Hendes råd er enkelt: Start dialogen med den lokale uddannelsesinstitution.

"Kig ind i, hvad er jeres udfordring i fremtiden, og vær nysgerrig på, hvordan I kan håndtere det. Og gå så i samarbejde med Sosu-skolen. Det har virkelig været det, der har rykket noget," siger hun.

Partnerskab, campus og en omlagt uddannelse

Som kommune i det sydlige Sønderjylland er der få nærliggende kommuner at trække arbejdskraft fra, og udsigterne pegede i en bekymrende retning: en stor del af det nuværende personale er på vej mod pension inden for de næste ti år.

I 2022 indgik kommunen derfor en strategisk partnerskabsaftale med Sosu Syd, den lokale uddannelsesinstitution. I fællesskab har de arbejdet med at løfte fagets image. Det er ofte et overset fag, selv om det rummer høj grad af meningsskabelse, umiddelbar feedback og stærke arbejdsfællesskaber, forklarer Anette Krogh. Det har været en stærk drivkraft i samarbejdet – ligesom ønsket om at gøre uddannelsen mere tilgængelig

For mange potentielle elever var det simpelthen for besværligt at køre til Sosu Skolen i Aabenraa.

"Hvis du bor i Nordborg og er enlig mor med tre børn, så er det næsten umuligt at nå til Aabenraa (knap 60 kilometer, red.) inden klokken 8, hvis du også skal nå at aflevere børn i institution. Vi har også mange unge, som ikke har kørekort – og det tager lang tid med offentlig transport. Der har det betydet noget, at uddannelsen også er lokalt forankret," siger Anette Krogh.

Det gælder konkret to særlige forløb: Digitech-holdet, et sosu-assistentforløb med fokus på velfærdsteknologi, der optager to hold om året med op til 20 elever pr. hold, samt et GF1-hold for elever direkte fra folkeskolen – begge med skoleforløb lokalt i Sønderborg.

Kommunen arbejdede sammen med Sosu Syd og lokale ledere og medarbejdere fra ældre- og socialområdet om at ændre selve tilrettelæggelsen af uddannelsen for styrke den røde tråd gennem uddannelsen, og mindske det Anette Krogh kalder praksischok: den oplevelse mange elever har, når de skifter mellem skole og praktik og ikke oplever sammenhæng mellem de to verdener.

Hvor eleverne i den ordinære uddannelse får lov til kort at snuse til praktikken, er de i Sønderborg ude fra dag ét – fire dage på skolen og én dag ude på den afdeling, de senere skal i oplæring på. Ifølge Anette Krogh er undervisningen tilrettelagt på en ny måde, hvor eleverne arbejder selvstændigt med opgaver i 80 procent af tiden, mens underviseren står for den resterende tid.

"I stedet for at arbejde teoretisk med for eksempel borgerens livshistorie, får de opgaven på skolen og går så ud i oplæringen og arbejder med det der. Det giver mening for eleverne," siger Anette Krogh.

Velfærdsteknologi som trækplaster

Det er ikke kun afstanden, der tiltrækker elever til Sønderborg. Digitech-forløbet appellerer til en helt anden gruppe, forklarer Anette Krogh: "Det tiltaler nogle, at uddannelsen har fokus på velfærdsteknologi. Der er nogle, der synes, det er mega spændende – og dem kan vi godt tænke os at have fat i."

På Digitech-forløbet er velfærdsteknologi en integreret del af uddannelsen, hvilket adskiller sig fra de ordinære sosu-forløb i Aabenraa. Eleverne følger skoleundervisningen på Sundhedscampus Ahlmann, som ligger midt i Sønderborg by, indrettet med simulationslokaler, der efterligner både en hjemlig bolig og en plejeafdeling.

For sikre den røde tråd for eleverne har kommunen investeret i, at eleverne møder de samme teknologier i oplæring på for eksempel de lokale plejecentre, som de arbejder med på skolen. Det betyder, at eleverne kan arbejde med løsningerne i begge sammenhænge.

Et eksempel er Memory Cube, en teknologi, der bruges til at skabe trivsel og ro hos borgere. En af eleverne fik den idé at bruge den hos en borger ved personlig pleje, forklarer Anette Krogh:

"Eleverne er gode til at tænke teknologier ind, det kan både være til at give borgerne ro og tryghed eller skabe gode dialoger om borgernes tidligere oplevelser. Det er de supergode til," siger hun.

En investering, der allerede kopieres

Men et højt optag er kun halvdelen af opgaven. Den anden halvdel handler om at få eleverne til at blive, og her peger Anette Krogh på læringsmiljøet som det afgørende. Kommunens uddannelsesenhed samarbejder tæt med repræsentanter fra kommunens plejecentre, hjemmesygeplejedistrikter og socialområdet i en ressourcegruppe. De arbejder løbende med, hvordan eleverne trives og lærer bedst muligt ude i oplæring.

"En ting er at trække dem ind, en anden ting er at fastholde dem i uddannelsen," siger Anette Krogh.

Kommunen arbejder også aktivt med sprogudvikling for elever med dansk som andetsprog. Det er ikke klassisk danskundervisning, men med fokus på fagsprog, hvor eleverne bringer ord og udtryk med fra oplæring, som de ikke forstod, og arbejder med dem i fællesskab.

Satsningen koster penge. At optage elever over dimensionering betyder, at kommunen går ud over sit ordinære budget, og etableringen af Sundhedscampus Ahlmann krævede politisk opbakning. Men ifølge Anette Krogh er det en investering, der kan betale sig – selv om det endnu ikke kan mærkes i antallet af faglærte hænder ude hos borgerne.

"Det tager tre år at blive assistent, så vi kan ikke mærke det ude hos borgerne endnu. Men vi arbejder virkelig hårdt på det," siger hun.

Succesen med at rekruttere og fastholde sosu-assistentelever har allerede smittet af internt i kommunen.

Lige nu er Sønderborg ved at indgå en ny partnerskabsaftale med Sosu Syd, denne gang med fokus på at optage flere pædagogiske assistentelever på socialområdet. Samme koncept, ny målgruppe. Og til sommer tager Anette Krogh og Sosu Syd erfaringerne med til Folkemødet, hvor hun er klar til at dele opskriften.