
Arbejdet for at imødegå udfordringen med rekruttering af social- og sundhedsansatte skærpes i 2026, oplyser ældreministeren. - Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Ældreministeren intensiverer indsatsen for at rekruttere medarbejdere
Før jul ville ældreministeren ikke tage stilling til udarbejdelsen af en samlet, national strategi med henblik på at løse udfordringer med rekruttering på ældreområdet. Men nu sker der alligevel noget, påpeger hun.
Udgivet: 20/01/2026
Mangel på arbejdskraft i ældreplejen bliver et af de absolut vigtigste arbejdsområder for ældreminister Mette Kierkgaard (M) i år, påpeger hun i et stort interview med NB-Ældre.
Spørgsmålet er derfor, om hun barsler med endnu flere tiltag eller måske en samlet, national strategi i 2026? Det afviste hun ellers at tage stilling til lige før jul – også selv om det er efterspurgt af flere ældredirektører/chefer.
"Vi kan kalde det det ene eller det andet – en plan eller en strategi. Vi kommer i hvert fald til at lave noget arbejde på det. Det er vi i fuld gang med. Jeg kan ikke line alle initiativerne op nu og her, men det handler om flere ting," siger Mette Kierkgaard og remser følgende op: Sosu-fagene skal gøres mere attraktive, flere medarbejdere skal fastholdes, velfærdsteknologien skal bruges klogt og den internationale arbejdskraft skal integreres bedst muligt.
Det er velkendte elementer, men også blot eksempler, pointerer ældreministeren.
Kort før jul kaldte hun manglen på social- og sundhedsmedarbejdere for en "kæmpe bombe" under velfærden. Det gjorde hun i forbindelse med Statistikudvalget seneste rapport, som opjusterede fremskrivningen af manglen på social- og sundhedsmedarbejdere fra omkring 15.000 til 23.800 frem mod 2035.
Det svarer til, forklarer hun, at Region Nordjylland og ditto Midtjylland ikke har nogen kommunale social- og sundhedsmedarbejdere:
"Det vil sige, at der fra Vejle til Skagen ikke er nogen kommunale social- og sundhedsmedarbejdere, hvis vi ikke gør noget," siger hun.
Selv om flere elementer allerede er sat i gang, er det ikke nok til at lukke gabet mellem udbud og efterspørgsel. "Der skal mere til," har ældreministeren tidligere sagt. Hun vil dog ikke sige noget om, hvornår hun forventer, at det videre arbejde bliver fremlagt.
Meget mere schwung
Mette Kierkgaard understreger, at udfordringerne på ældreområdet er mange og ikke kan rangordnes. Alligevel er det netop rekruttering, hun vælger at fokusere på, da NB-Ældre beder hende pege på de tre vigtigste arbejdsområder i 2026.
En anden udfordringen, Mette Kierkgaard peger på, er det videre arbejde med implementeringen af ældreloven.
For selv om meget går godt, for eksempel arbejder alle kommuner – ifølge ældreministeren – med faste teams, halter det andre steder, forklarer hun: "Der er nogle steder, hvor vi ikke er nået så langt."
Det gælder for eksempel samarbejdet mellem frivillige og pårørende, som er den tredje bærende værdi i ældreloven:
"Her har vi indikationer på, blandt andet fra nogle temperaturmålinger, at der er en udfordring. Vi er ikke kommet i mål og skal give det meget mere schwung. Nogle kommuner har haft brug for at prioritere helhedsplejen. Det er fair nok, Rom eller Ribe blev ikke bygget på én dag, men nu skal der fokus på det," understreger hun.
Det er et krav i ældreloven, og det forventer hun, at alle kommuner forholder sig til.
Temperaturmålingen viser, at barrierer som tidspres, manglende struktur og uklare organisatoriske rammer samt kulturelle udfordringer vanskeliggør prioritering og udvikling af samspillet.
Partnerskabet Sammen om ældreplejen har lavet et materiale, som kommunerne kan hente inspiration fra HER.
En anden del, hvor kommunerne skal skærpe fokus, handler om frit valg:
"Det er et område, vi simpelthen skal have sparket mere gang i. Brugerundersøgelser viser, at en tredjedel af de ældre slet ikke ved, at de har et frit valg af hjemmepleje og plejehjem," siger Mette Kierkgaard med henvisning til brugertilfredshedsundersøgelsen for hjemmeplejen.
Den viser, at 35 procent ikke er klar over, at der er mulighed for frit valg. For plejehjem drejer det sig om hele 44 procent, viser en lignende undersøgelse for plejehjem.
"Og det er ikke intentionen i ældreloven," tilføjer hun.
Ministerens drøm
Det tredje fokuspunkt handler om ambitionen om at skabe et mere aldersvenligt samfund. Her venter der ifølge ældreministeren en grundlæggende gentænkning af ældre- og seniorpolitikken, i takt med at næsten hver fjerde dansker om få år er 67 år eller derover.
Udviklingen rummer både et stort potentiale og markante udfordringer – fra transport i landdistrikterne og nye boligformer til digital inklusion og mulighederne for at blive længere på arbejdsmarkedet. Arbejdet munder til foråret ud i en samlet vision fra Rådet for et Aldervenligt Danmark, som siden skal drøftes politisk på tværs af regeringen.
Indtil da bliver ældreministerens opgave at komme rundt i landet og få samtalen i gang:
"Lige nu er min vigtigste opgave at komme ud og få sat gang i den offentlige samtale. Vi har nedsat en alliance med omkring 60 organisationer, der dækker hele landet, og som forholder sig til, hvordan vores samfund kan indrettes mere aldersvenligt. Jeg drømmer om, at det bliver en folkelig bevægelse," siger Mette Kierkgaard.
Sidst opdateret: 21/01/2026 - 07:56










































