Står det til regeringen, så skal fremtidens plejehjem i større grad drives med inspiration fra eksempelvis gymnasier og private virksomheder. Det vil betyde lokale bestyrelser med ansvar for driften, strategien og den økonomiske styring på det enkelte plejehjem.

Men hvad betød oplægningen til selveje for gymnasierne? Det har NB-Økonomi talt med Gymnasiernes Bestyrelsesforening og Gymnasiernes Lærerforening om, så kommunerne kan læse, hvad der er i vente, hvis man kopierer den model fra gymnasierne.

Ifølge bestyrelsesformanden for Gymnasiernes Bestyrelsesforening forkortede det væsentligt tiden fra tanke til handling, da de danske gymnasier blev omdannet til selvejende institutioner:

"Det sparede en masse bureaukrati. Før i tiden skulle beslutningerne hele vejen igennem de daværende amter, og beslutningerne kom langt væk fra dem, som de berørte," siger Nils-Georg Lundberg, der udover at være bestyrelsesformand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening samtidig er formand for bestyrelsen i Hjørring Gymnasium og HF.

Der har tidligere været et håb om i kommunedanmark, at plejehjemsbestyrelserne skulle ligne det, man ser i folkeskolen eller daginstitutionerne. Alternativt at der skulle tilknyttes et pårørenderåd. Til Velfærdschefernes Årsmøde i slutningen af oktober kom ældreministeren det et skridt nærmere, da hun fra scenen sammenligner bestyrelserne med de selvejende institutioner gymnasierne.

NB-Ældre har derfor talt med ældreminister Mette Kierkgaard (M) om, hvad det vil betyde for kommunerne. Her blev hun mere konkret end til årsmødet, da hun kunne tegne nogle overordnede linjer for, hvad kommunalbestyrelses rolle skulle være, og hvad de kommende plejehjemsbestyrelser skulle stå for.

Bestyrelsesformand: Beslutninger kommer tættere på lokalsamfundet

Bestyrelserne har ifølge Nils-Georg Lindberg givet gymnasierne en meget større lokal forankring og forenklet de strategiske beslutningsprocesser. Men at gøre gymnasierne selvejende har ikke fjernet det politiske krydspres, som ledelsen somme tider havner i.

"Når man som institution modtager 100 procent af sin finansiering fra det offentlige, så vil det pres ikke forsvinde. Et af de seneste eksempler er regeringens planer om at udfase udkantsbidraget til mindre gymnasier. Der vil stå nogen rektorer imellem, hvad der forventes fra regeringens side, og hvad bestyrelsen og dermed lokalsamfundet forventer," siger han.

Og det forventningskryds forventer Nils-Georg Lindberg ikke forsvinder:

"Loven, der ligger til grund for de selvejende gymnasier, er løbende blevet ændret. Før i tiden skulle vi kun varetage institutionens interesser, altså fagligt og økonomisk. I dag skal vi også varetage et samfundsmæssigt hensyn, hvilket er rimeligt nok. Vi kan eksempelvis ikke frit vælge mellem, hvilke elever vi vil have, det er der styring på. Uanset om det er kommunerne, regionerne eller staten, som man opererer under, så vil man på et tidspunkt finde sig selv i sådanne situationer".

Lærerforening: Hvem griber ind, når bestyrelsen træffer dårlige valg?

Selvejetanken og bestyrelserne er dog ikke blevet klappet ind af lærerne på landets gymnasier. Ifølge formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Thomas Kepler, så klinger argumenter om ressourceoptimering og markedsvilkår noget hult:

"Fordi det er jo ikke på markedsvilkår. Hvis det havde været ude i virkeligheden, så havde der været nogen aktionærer, der kunne fyre bestyrelsen. Det er der ikke her, til gengæld så betaler vi alle sammen til gildet. Så potentielt kan en dårlig bestyrelse tage rigtig dårlige valg for et gymnasium, uden der er mulighed for at gribe ind," siger Thomas Kepler.

Thomas Kepler påpeger selv sammensætningen af bestyrelserne som værende et problem i sig selv:

"Man burde stille meget højere krav til den uddannelsesmæssige baggrund medlemmerne har. Lærerne og fagligheden fylder ikke nok i de enkelte bestyrelser," siger han.

Ifølge formanden fører markedsvilkårene og styringen af området til et kvasimarked, hvor de mindre gymnasier taber:

"Det bliver til et nulsumsspil. De gymnasier, der vinder, vinder på bekostning af det mindre gymnasium ved siden af. Når gymnasier, der er udfordrede, ikke kan tiltrække det samme elevtal, som de kunne før, så starter det en sneboldseffekt."

Fra amter til selveje

Som konsekvens af nedlæggelsen af amterne under kommunalreformen fra 2006, overgik gymnasierne til statsligt selveje i 2007. Før havde gymnasierne været underlagt amterne, men efter reformen ønskede regeringen at skabe en ny incitamentsstruktur på området.

Resultatet blev statsligt selveje, hvor gymnasierne skulle opnå en større grad af handlefrihed, når det kom til planlægning af drift og tilrettelæggelsen af undervisningen. I forlængelse heraf blev gymnasierne i 2010 også tilbudt bygningsselvej, og fik dermed muligheden for at overtage de ejendomme og lejemål, de havde til huse i.

Med indførelsen af taxameterordningen, muligheden for selv at tilrettelægge drift, undervisning og langsigtede bygningsinvesteringer, ønskede regeringen at skabe en ramme, hvor ressourceforbruget blev optimeret i størst mulig grad. Dette under ledelse af en lokalforankret og professionel bestyrelse, som i større grad handlede efter forbillede fra en bestyrelse i en privat virksomhed.