Forestil dig en ny fremtid, hvor alle plejecentre, skoler og daginstitutioner er styret af selvstændige bestyrelser, som har hele ansvaret for institutionernes økonomi. Uheldigvis er arbejdsmarkedet presset, og derfor har alle institutioner brugt deres handlefrihed til at bruge en halv million af egenkapitalen til at dække de eksploderende vikarudgifter.

Det vil medføre, at kommunerne samlet overskrider servicerammen med flere milliarder, for kommunen vil ikke umiddelbart have nogen mulighed for at skride ind over for budgetoverskridelserne. I dag kan en kommune eksempelvis bede alle om at holde lidt igen, hvis kommunen er på vej til at overskride serviceramme og budgetter.

"Hvis de vil lave en model, hvor plejehjemmenes økonomi skal styres af en bestyrelse, så skal de fjerne dem helt fra kommunerne. Jeg vil ikke sidde med hånden på rattet, hvis jeg ikke må styre," siger Greves borgmester Pernille Beckmann (V).

NB-Økonomi har talt med kommunale direktører, chefer og borgmestre om de udfordringer, som frisættelsen giver de kommunale økonomiafdelinger. Herunder kan du læse om de centrale udfordringer ud over servicerammen.

Hvem skal dække tab

Det næste uafklarede spørgsmål er, hvem der skal bære tabet, hvis et plejehjem er kørt i sænk økonomisk gennem eks. løbende underskud, uansvarlige kontrakter eller manglende vedligehold af bygninger og udstyr.

"Det er slet ikke noget urealistisk scenarie - jeg håber bare ikke, at det bliver kommunens ansvar," siger Pernille Beckmann.

Såfremt plejecentrene bliver deciderede selvejende institutioner som gymnasier og erhvervsskoler, så kan de i princippet gå konkurs på linje med en privat operatør. Men i den praktiske verden kan kommunen ikke bare stå og miste eks. 80 plejehjemspladser i et hug, og derfor vil kommunen formentlig være nødt til at redde en nødlidende institution ud af moradset på den ene eller anden måde.

Hvem skal styre KMF

Kommunerne betaler over 23 milliarder i medfinansiering af sundhedsvæsenet. Det skal blandt andet motivere kommunerne til at undgå forebyggelige indlæggelser.

Når plejehjemmene pludseligt bliver egne økonomiske enheder, så vil der komme en skæv incitamentsstruktur, fordi plejehjemmet sparer penge ved, at en beboer bliver indlagt, mens kommunen skal betale mere i KMF. (Bemærk: KMF er pt. suspenderet, men forventes at blive aktiveret igen i en eller anden form.)

Mister synergier mellem plejecentre og ældreplejen

Mange kommuner har de seneste år optimeret økonomien på ældreområdet ved at hente synergier i et samarbejde mellem ældreplejen og plejecentrene. Det har ofte afværget nedskæringer i servicen.

Det kan være alt fra, at plejehjemmene kan trække på hjemmeplejens nattevagter i akutte tilfælde, at alle plejehjem deler sygeplejersker i et akutteam, som forebygger indlæggelser på hospitalerne, eller at en ældre i eget hjem henvises til fysioterapi eller genoptræning på et plejecenter.

"Skal vi så til i fremtiden at afregne alle de ydelser?" spørger formanden for velfærdscheferne Jakob Bigum.

Ekstra bureaukrati

Plejehjemmene henter i dag support til økonomi, jura, HR og sundhedsfaglige spørgsmål i kommunerne. Hvis man drager en parallel til gymnasierne, så har de i mange tilfælde oprettet administrative fællesskaber, som hjælper med alt fra HR, økonomi og bygningsvedligehold og -udvidelser.

Pernille Beckmann har svært ved at se, hvordan det skal fungere i fremtiden. Enten er der en fare for, at eks. alle godt 950 plejehjem i Danmark begynder at oprette lokale funktioner, som aldrig får den nødvendige ekspertise, eller også skal der oprettes nye fælles administrative enheder.

"Vi kommer til at se flere sager som den om Else, simpelthen fordi de enkelte plejehjem ikke kan have den fornødne ekspertise på alle områder," siger Beckmann. Hun peger samtidig på, at det kræver stærke og erfarne bestyrelsesmedlemmer at skulle lede en plejehjemsleder.

Hvis kommunerne stadig har det overordnede ansvar for, at kommunens ældre får en ordentlig behandling på plejehjemmene, så vil det ifølge Beckmann betyde, at kommunerne skal til at oprette nye tilsynsenheder på en række områder .

"Jeg kan jo se, hvor meget tilsynsarbejde et privat plejehjem udløser, også selvom mange af dem har store professionelle koncerner bag sig," siger Beckmann.

Derudover peger en økonomichef på, at hele systemet med, at private friplejehjem får samme takst, som det koster kommunen at drive en plads på et af kommunens egne plejehjem, bliver udfordret. Hvis alle plejehjem får et taxametertilskud pr. beboer, så har kommunen jo ikke nogen egenproduktion at beregne satsen ud fra.

Hvem skal udvikle det nære sundhedsvæsen

Jakob Bigum har svært ved at se, hvordan en kommune kan medvirke til at udvikle det nære sundhedsvæsen, hvis kommunen ikke kan tale på vegne af de frisatte plejecentre. Det gælder eksempelvis aftaler med regionerne om udskrivning af patienter, hvis kommunen ikke kan tale på vegne af de frisatte plejecentre.

"Hvis plejecentrene har en bestyrelse, som bestemmer, så kan jeg jo ikke udtale mig på deres vegne," siger han.

På samme måde frygter han, at det bliver svært at styre et plejecenter, hvor der er akutpladser, som skal aflaste regionens sygehuse.

"Hvem skal tage den dialog med regionen om brug af de pladser," spørger Jakob Bigum Lundberg. Han siger lige ud, at der er så mange problemer i den planlagte frisættelse, at han "dybest set ikke kan forestille sig det."

"I stedet for at kunne træffe beslutninger på tværs af sundhedsvæsenet, bliver det atomiseret. Hvordan skal det skabe sammenhængende forløb for borgerne?", spørger han.