Tre kommuner har været del af velfærdsaftalerne om at frisætte ældreområdet i kommunerne, men meget af læringen kan nemt bruges i andre kommuner, som ikke er frisat.

Sådan lyder det fra Zita Rye Hedeby, projektleder på velfærdsaftalen i Langeland Kommune, som er en af de tre frisatte kommuner på ældreområdet.

“Vi kunne sagtens have gjort mange af vores tiltag uden en velfærdsaftale. Frisættelsen har blot været med til at gøre, at vi har fået kigget på en masse interne arbejdsgange, som vi har fået arbejdet med. Det kan alle kommuner gøre, hvis de blot beslutter sig for det,” siger Zita Rye Hedeby.

Det er samme budskab, som borgmestrene Ulrik Wilbek (V) fra Viborg Kommune og Johannes Lundsfryd Jensen (S) fra Middelfart har.

Før valget sidste år har statsministeren bebudet, at alle kommuner skulle have mulighed for at blive frisat. Men i september kom det frem, at det ikke længere er planen. Kommunerne kan dog godt gøre brug af Middelfart, Viborg og Langeland kommuners resultater, lyder det fra alle tre frisatte kommuner på ældreområdet.

Mere faglighed i hjemmebesøgene

Et af de områder, hvor velfærdsaftalen satte gang i ændrede tilgange hos Langeland Kommune, var i forhold til forebyggende hjemmebesøg. Ifølge loven skal kommunen bl.a. tilbyde hjemmebesøg eller afholde fælles arrangement for ældre borgere, når de fylder et bestemt år.

“I stedet for automatisk at tilbyde et fysisk hjemmebesøg har vi lavet en faglig vurdering via en telefonscreening først, for at vurdere sammen med borgeren, om det var nødvendigt med et hjemmebesøg,” forklarer projektlederen.

På den måde luger kommunen nogle borgere ud, som ikke har behov.

“Så sparer vi det besøg og bruger i stedet ressourcerne på at give de sårbare ældre flere hjemmebesøg end loven foreskriver,” siger hun og uddyber, at det også har en stor fordel for medarbejderne.

“Det giver medarbejderne mulighed for i højere grad at bruge deres faglighed i stedet for, at deres arbejdskraft bare skal rette sig efter en alder. Det giver dem en større tilfredsstillelse at kunne bruge sine ressourcer de steder, hvor der er mest behov,” siger Zita Rye Hedeby.

Hun håber, at deres praksis bliver bredt ud med ældreloven, hvis kommunerne ikke selv kommer i gang.

“Tænker det er et godt eksempel på, at det handler om at styrke fagligheden og lade dem, som har de faglige kvalifikationer være med til at vurdere, hvor man skal bruge ressourcerne i stedet for, at det er aldersbestemt ud fra en lovgivning,” forklarer projektlederen.

Tilsyn med mere læring

Kommunerne skal foretage et årligt tilsyn på deres plejehjem og i hjemmeplejen. Her har Langeland Kommune brugt frisættelsen til at gøre det over to år i stedet for et.

“Der er både statslige og kommunale tilsyn i ældreplejen, så vi synes, det var passende med et kommunalt tilsyn hvert andet år,” siger Zita Rye Hedeby og forklarer, at det også var et ressourcespørgsmål.

Men det vigtigste, kommunen har fået ud af at arbejde med tilsynet, er i højere grad, at de har ændret metoden for tilsynet, hvilket man kan gøre uafhængigt af, om man skal have tilsyn hvert eller hvert andet år.

“Vi har ændret metoden, så tilsynet er blevet mere målrettet og afgrænset end tidligere. Før havde vi ti borgerinterviews, det har vi reduceret til tre, som vi til gengæld går mere i dybden med, og hvor vi også inviterer pårørende med til interviewene, siger projektlederen og peger på fordelene ved den metode:

“Det giver en bedre nuancering, fordi vi har de pårørende med. Det betyder også, at vi kan gennemføre interviews hos dem, der er kognitivt udfordret. Dermed får de kognitivt svagere også en stemme, fordi de har pårørende med.”

En nuancering kommer for eksempel frem, når en ældre borger klager over maden på et plejecenter, men den pårørende kan fortælle, at den ældre også tit er kræsen. Det giver dermed andre vinkler at have de pårørende med, forklarer Zita Rye Hedeby.

Samtidig har den nye metode også været med til at øge læringen for medarbejderne, fordi de efter tilsynene går i dybden med de borgere, som har deltaget i tilsynet. Journalerne bliver gennemgået mere i dybden end tidligere for efterfølgende at vurdere, om de gør det rette ud fra borgerens behov.

Topmøde gav vigtig viden

Inden arbejdet med at frisætte ældreplejen på Langeland gik i gang holdt kommunen et ældretopmøde for at inddrage de ældre i processen. Her var dagsordenen fremtidens ældrepleje.

“Vi prøvede at italesætte de udfordringer, som vi står over for med flere ældre og færre hænder. Og på topmødet kom det frem, at civilsamfundet og de pårørende, i højere grad end vi troede, er indstillet på at hjælpe med at løse den udfordring,” siger Zita Rye Hedeby.

Hun peger dog også på, at kommunen generelt kunne have fået endnu mere ud af frisættelsen, hvis den ikke kom oven i store besparelser og omorganiseringer på ældreområdet på Langeland.

"Som projektleder har det været svært at få ledere og medarbejdere i tale og få dem til at prøve ting af, da de andre dagsordener har fyldt rigtig meget i perioden for velfærdsaftalen. Innovationskraften har ikke haft de bedste vilkår," siger hun.