I løbet af et år får hver femte ældre på 65 år eller derover både kommunal hjælp og er på hospitalet.

Det viser nye beregninger, som NB-Ældre har lavet på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik.

Det svarer til knap 250.000 ældre i 2022. Det er rigtig mange borgere, siger seniorforsker Ditte Høgsgaard, og tallet vil blive endnu større i fremtiden som følge af den demografiske udvikling. Derfor skal problemerne med tværsektorielt samarbejde løses hurtigst muligt.

“Det betyder, at vi er nødt til at intensivere samarbejdet mellem sektorerne i stedet for at tænke i siloer,” siger Ditte Høgsgaard, som forsker i tværsektorielt samarbejde ved Region Sjælland og Syddansk Universitet, og fortsætter:

“Borgerne skal mærke så lidt overgange som muligt, når de bliver udskrevet og pleje- og behandlingsforløb skal fortsætte i en kommunal kontekst med egen læge. Men også når borgeren skal indlægges og allerede er i et pleje- og behandlingsforløb er det vigtigt, at kommunens og egen læges viden og erfaringer kommunikeres til sygehuset."

Systemer taler ikke sammen

Problemet er, at de elektroniske systemer i kommunerne og på sygehusene ikke taler sammen.

"Det betyder, at det netop er vanskeligt at dele viden om pleje- og behandlingsplaner på tværs af sektorerne," siger Ditte Høgsgaard.

Samtidig er den måde man kommunikerer på i henholdsvis kommunerne og på sygehusene kontekstafhængige. Det er de forhold, som ifølge Ditte Høgsgaard skal ændres for, at borgerne kan få nogle bedre overgange.

“Vi er nødt til at erkende, at vi ser forskelligt på borgerens situation på sygehus og kommune. Det er ofte svært for de sundhedsprofessionelle at vurdere, hvilken viden og information, der er vigtig for dem i den anden sektor. Derfor skal vi i højere grad dele erfaringer og viden på tværs af faglige specialer og sektorer," siger seniorforskeren.

Hun pointerer, at det især er vigtigt, når der kommer flere ældre, som er multisyge. De vil have behov for, at behandlings- og plejeopgaver skal fortsætte i kommunen i samarbejde med den praktiserende læge efter en kort indlæggelse.

“Der er for eksempel stor forskel på, hvad man fra et sygehus mener er væsentligt med for eksempel borgere med sonde til ernæring. De lægger for eksempel vægt på, hvad det er for noget sondemad, personen skal have, og hvor meget der skal gives ad gangen," siger Ditte Høgsgaard og fortsætter:

“Men hjemmesygeplejersken tænker måske mere på, om den skal være der for altid, eller der arbejdes for en anden løsning, hvad skal der ske, hvis den glider op, kan den ældre være alene, eller skal der være nogen, når personen skal have maden.”

Problemet med de elektroniske systemer, der ikke taler sammen bør ifølge Ditte Høgsgaard kunne løses - enten via nationale, regionale eller kommunale aftaler. Men hun tvivler på, om man på en nem måde kan ændre den kontekstafhængige kommunikation.

"Derfor kan det være nødvendigt, at sundhedspersonalet mødes face to face eller via videomøder - deler deres viden og får forståelse for den andens vidensbehov. Dette er især vigtigt, når patienten er multisyg, hvor der er et særligt behov for, at pleje- og behandling koordineres for at skabe det bedste forløb for borgerne," siger hun.

Praksislæger skal kontakte kommunen

Professor Bente Greve peger også på det tværsektorielle samarbejde som et fokusområde. Han fremhæver især, at samspillet mellem praktiserende læger og kommunerne skal blive bedre.

“Hvis praksislægen bliver bekymret over noget med en ældre borger, skal vedkommende tage kontakt til kommunen, så de kan gøre en større forebyggende indsats. Kommunen kan dermed tage ud og se til den ældre og vurdere, hvad de kan gøre for, at personen kan blive i eget hjem længere tid eller undgå hospitalsindlæggelse. Den kommunikation fungerer ikke alle steder,” siger Bent Greve fra Roskilde Universitet, hvor han bl.a. forsker i sundhed og ældreomsorg.

Han mener samtidig, at de mange ældre, der både har brug for kommunal hjælp og sygehushjælp illustrerer, at det er vigtigt at tænke på den forebyggende indsats.

“Det gælder om at få endnu bedre information om, hvornår ting forværres for at lette presset på sundheds- og ældreområdet. Jo tidligere man kommer i gang, jo mindre bliver udgifterne for både kommunerne og hospitalerne, men også for de ældre som måske kan undgå indgribende indsatser,” siger han.

Bent Greve foreslår ældreministeren at inddrage flere forebyggende hjemmebesøg som en del af ældreloven. Man skal ikke ud og kontakte alle, men bruge data til at vurdere, hvem der er i størst risiko for sygdomsudvikling og dermed har brug for en tidlig indsats.