I de kommuner, hvor der bor mange ældre borgere, er der typisk færre ældre, der bliver indlagt med en sygdom, som kunne være forebygget. Modsat står det til i mange kommuner med færre ældre.

Det viser en ny analyse, som NB-Ældre har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Tallene er interessante fordi, det er bedst for de ældre at forebygge sygdom, som kan udvikle sig til et hospitalsophold. Det skyldes, at de ældre slipper for at ryge ind og ud af hospitalsvæsenet, som i øvrigt også er dyrt for samfundet og kræver ekstra hænder. Hvis de kommuner med mange forebyggelige indlæggelser blandt ældre kunne lære noget af kommuner med færre, kunne unødige indlæggelser måske undgåes.

Blandt de ti kommuner med flest ældre borgere på 65 år og derover er der kun en kommune, som har flere forebyggelige sygehusophold end landsgennemsnittet. Det er Københavns Kommune.

I 2022 var der i Københavns Kommune 71 indlæggelser pr. 1.000 borger på 65 år eller derover, som kunne være forebygget. Blandt de ni andre største kommuner målt på antal ældre lå tallet under landsgennemsnittet på 60 pr. 1.000 ældre.

(Artikel fortsætter under tabel)

Små kommuner og mange forebyggelige indlæggelser

I den anden ende, hvis man ser bort fra de fire små ø-kommuner, så er der blandt de ti mindste kommuner målt på antal ældre på 65 år og derover, hele syv kommuner som har flere forebyggelige indlæggelser blandt ældre end landsgennemsnittet.

For de fire økommuner Ærø, Samsø, Fanø og Læsø, som samtidig er landets mindste i forhold til antal ældre, lå antallet af forebyggelige sygehusophold pr. 1.000 ældre under landsgennemsnittet. Det kan hænge sammen med, at det er mere besværligt at blive indlagt, når man bor på en ø.

Af de efterfølgende ti mindste kommuner målt på antal ældre er der to kommuner, som skiller sig ud. Det er Lemvig og Solrød, som er de eneste af de ti kommuner, som har færre forebyggelige indlæggelser for ældre end landsgennemsnittet. I Lemvig Kommune blev 53 pr. 1.000 borger på 65 år eller derover indlagt med en forebyggelig sygdom i 2022. For Solrød var tallet 58.

I Vallensbæk Kommune, som også befinder sig blandt de mindste kommuner i ældrevolumen, lå tallet på landsgennemsnittet 60.

(Artikel fortsætter under tabel)

Sygeplejerskerne med specialviden har ”almindelige” kørelister

I Solrød Kommune vurderer Kirstine Damborg Bentsen, leder af den kommunale sygepleje, at de gode tal hænger sammen med organiseringen af ældreplejen.

Den kommunale sygepleje er organiseret således, at selv om det er en lille kommune, så har de ansat udekørende sygeplejersker med solid erfaring inden for de store forebyggelige sygdomsområder.

“At sygeplejerskerne med specialviden har ”almindelige” kørelister gør, at specialesygeplejerskerne opdager andre borgere inden for området, hvor det er ved at gå den forkerte vej,” forklarer Kirstine Damborg Bentsen i en mail til NB-Ældre.

Samtidig er akutteamet integreret i det udekørende sygeplejeteam, hvilket gør sparingen med specialesygeplejerskerne meget nem og naturlig.

“Det øger uden tvivl akutteamets kompetencer i forbindelse med akutopstået sygdom hos de forebyggelige grupper,” pointerer Kirstine Damborg Bentsen og nævner en tredje vigtig faktor:

“Akutteamet deltager på hjemmeplejens morgenmøde, hvor de reagerer på selv de mindste ændringer, som de overhører hjemmeplejen omtale. Her har akutteamet forhindret en del potentielle akutte tilstande,” forklarer hun.

I Lemvig Kommune vurderer Pia Ulv Helleland, direktør på bl.a. ældreområdet også, at de gode tal hænger sammen med deres organisering, hvor de har meget fokus på tværfaglighed.

Derudover pointerer ældredirektøren, at kommunen har en høj sygefaglighed med nøglepersoner på for eksempel sår, diabetes, KOL og stomi.

"Vi forsøger at være strategiske i vores tilgang blandt andet ved brug af data og ledelsesinformation. Så, når vi ser en udvikling, der går den forkerte vej, sætter vi ind med forstærket fokus og indsatser dér," skriver hun i en mail til NB-Ældre.