Ankestyrelsen stiller ikke unødigt høje dokumentationskrav til kommunerne – og når sager hjemvises, skyldes det, at der mangler afgørende oplysninger, ikke at kravene er for høje.

Det skriver Ankestyrelsen i et svar til NB-Ældre:

"Der skal i sagen være de fornødne oplysninger til, at vi kan træffe en korrekt afgørelse – hverken mere eller mindre."

Flere kommunale ældrechefer har over for NB-Ældre beskrevet, hvordan frygten for hjemvisninger får kommunerne til at dokumentere stadig mere – også i sager, der aldrig ender som klager. Kravene er blevet kaldt udgiftsdrivende, og Ankestyrelsens praksis er blevet beskrevet som langt fra den kommunale hverdag.

Næsten hver tredje afgørelse omgjort

Ankestyrelsen fremhæver selv, at omgørelsesprocenten på det kommunale område sidste år lå på 32 procent – altså at næsten hver tredje afgørelse blev ændret eller hjemvist, når borgerne klagede.

Styrelsen afviser samtidig, at den er for fjern fra den kommunale virkelighed og peger på, at beskikkede medlemmer med indsigt i kommunal praksis indgår i behandlingen af en række sager.

"Grundlæggende har Ankestyrelsen fokus på, at vores syn på praksis er anvendelig i den kommunale virkelighed," skriver styrelsen.

Debatten om dokumentationskravene er dog ikke ny. Fungerende ældreminister Henrik Frandsen (M) har tidligere sagt, at han genkender billedet, men understreger, at kravene er svære at komme uden om, fordi de hænger tæt sammen med borgernes retssikkerhed. Senioranalytiker Lea Graff fra Vive har dog foreslået, at der er en vej frem – i hvert fald for de mindre hjælpemidler. Hun peger på, at et enklere system for eksempelvis badestole og rollatorer ville kunne frigive ressourcer i kommunerne og give borgerne hurtigere hjælp.