Krav om dokumentation i sager om blandt andet hjælpemidler efter serviceloven betyder, at kommunerne bruger betydelige ressourcer på at begrunde afgørelser – også i sager, der ikke ender som klager hos Ankestyrelsen.

Det fortæller centerchef for Sundhed og Ældre i Næstved Kommune, Torben K. Hollmann.

"Forvaltningen bliver presset økonomisk, fordi jeg skal have nogen til at sidde og skrive stolpe op og stolpe ned for at sikre, at man har været hele vejen rundt. Der kan gå lang tid fra en klage, til vi skal kunne svare på, hvorfor vi har gjort, som vi har gjort. Så vi bliver nødt til at skrive det ned, for ellers kan vi ikke huske det. Der er bare ikke noget slack i det," siger han.

Velfærden er under pres, samtidig med at ældrereformen har til formål at reducere bureaukratiet. Alligevel oplever ældrechefen, at dokumentationskrav – blandt andet fra Ankestyrelsen – fortsat tager tid fra borgerne. Problematikken er ikke ny, men bliver aktuel i takt med implementeringen af ældreloven, fordi ambitionen om mindre bureaukrati støder sammen med dokumentationskrav, der fortsat ligger i serviceloven. Han efterlyser derfor ændringer.

Borgernes retssikkerhed

Kravene hænger blandt andet sammen med, at kommunerne skal kunne redegøre for deres afgørelser, hvis en borger klager, og sagen senere behandles i Ankestyrelsen. Det betyder ifølge Torben K. Hollmann, at der i praksis må dokumenteres indgående i alle sager for at være forberedt på, at de kan blive prøvet i klagesystemet.

Samtidig fremhæver han, at der kan gå lang tid fra en afgørelse træffes, til en eventuel klage behandles, hvilket øger behovet for skriftlig dokumentation.

Derudover oplever han, at Ankestyrelsens praksis kan være langt fra den kommunale hverdag.

"Der sidder nogle sagsbehandlere, som ikke har været ude i den kommunale hverdag og set arbejdet i hjemmeplejen. Det kan man efter min opfattelse mærke i kravene til dokumentation, som bliver meget omfattende – og som er udgiftsdrivende for kommunen," siger han.

Hvis det står til Torben Hollmann, er der behov for at se på de krav til dokumentation, som kommunerne er underlagt. Han peger på, at det i sidste ende er et spørgsmål om lovgivning, da Ankestyrelsen administrerer de regler, Folketinget har fastsat.

"Ankestyrelsen følger bare lovgivningen. Så det er der, man skal kigge på det," siger han.

Den fungerende ældreminister Henrik Frandsen (M) genkender, at dokumentationskrav fylder i kommunerne – men understreger samtidig, at de hænger tæt sammen med borgernes retssikkerhed.

"Man er nødt til at have en hel masse registreringer, fordi borgerne har en retssikkerhed. Men det er da noget af det, man gerne vil være fri for. Det er ikke særligt produktivt, men der er en årsag til, at man gør det," siger han.

Mere og mere oplysning

Også i Billund Kommune peger man på, at dokumentationskrav kan være svære at balancere.

Det fortæller direktør for Voksenområdet Else Zippor, som fremhæver, at Ankestyrelsens praksis er med til at styre, hvor omfattende dokumentationen bliver.

"Vi ligger og balancerer mellem, hvornår en sag er tilstrækkeligt oplyst, og hvornår den ender med at være overbelyst," siger hun.

Ifølge Else Zippor kan hjemvisninger fra Ankestyrelsen – det vil sige sager, der sendes tilbage til kommunen, fordi de ikke er tilstrækkeligt oplyst – betyde, at kommunerne skruer op for dokumentationen for at undgå at få sager retur.

"Så begynder vi jo at oplyse mere og mere. For vi vil allerhelst træffe den rigtige og veloplyste afgørelse i første forsøg – det er en fordel for alle, ikke mindst borgerne," siger hun.

Else Zippor mener samtidig, at der er behov for at se nærmere på balancen i dokumentationskravene.

I nogle tilfælde har kommunen forsøgt at reducere dokumentationen – særligt ved mindre og oplagte hjælpemidler, hvor behovet vurderes som tydeligt.

"Hvis folk efterspørger en toiletforhøjer, så har de nok brug for det," siger hun.

Samtidig understreger ældredirektøren, at der fortsat er omfattende dokumentationskrav i sager om dyrere hjælpemidler som biler og el-scootere.

Intet nyt under solen

I Aalborg Kommune kender man også til dokumentationskravene, men oplever dem ikke som et centralt problem.

Det fortæller direktør for Senior og Omsorg i Aalborg Kommune, Jan Nielsen.

Han mener, at der generelt stilles omfattende krav til dokumentation i sager om eksempelvis hjælpemidler og tilskud til biler, men understreger samtidig, at det ikke er noget nyt.

"Der er rigtig meget omkring hjælpemidler, der skal dokumenteres, men der er ikke noget nyt under solen," siger han.

Ifølge Jan Nielsen er det heller ikke et område, der aktuelt fylder øverst på dagsordenen i kommunen, selv om han godt kan genkende, at krav til dokumentation kan opleves som omfattende.

NB-Ældre har forelagt Torben K. Hollmanns kritik for Ankestyrelsen, som ikke er vendt tilbage på henvendelsen inden deadline.