Den fungerende ældreminister Henrik Frandsen (M) genkender, at dokumentationskrav fylder i kommunerne – men understreger samtidig, at de er svære at komme uden om.

"Man er nødt til at have en hel masse registreringer, fordi borgerne har en retssikkerhed," siger han.

Hans udtalelse kommer efter, at ældrechef i Næstved Kommune, Torben K. Hollmann, har peget på, at dokumentationskrav – særligt i sager om hjælpemidler efter serviceloven – fortsat fylder i kommunerne. Kritikken falder i en tid, hvor ældrereloven har som ambition at reducere bureaukratiet.

Ifølge ministeren er dokumentationen en forudsætning for, at borgere kan klage over afgørelser, og for at kommunerne efterfølgende kan redegøre for deres beslutninger.

"Det er også medarbejderens dokumentation for, at de har gjort det, de skal. Og det er kommunens garanti, hvis der sidenhen kommer en klage," siger han.

Samtidig lægger han ikke skjul på, at dokumentationskravene har en bagside.

"Det er da noget af det, man gerne vil være fri for. Det er ikke særligt produktivt, men der er en årsag til, at man gør det," siger han.

Faste teams kan mindske behovet

Ifølge ministeren kan behovet for dokumentation på sigt blive mindre.

Han peger på, at ældrereformens faste teams kan ændre måden, arbejdet organiseres på.

"Jeg tror, at faste teams over tid kan være med til at reducere nogle af dokumentationskravene," siger han.

Tanken er, at mere ansvar kan flyttes tættere på borgerne, efterhånden som medarbejderne får større kendskab til de enkelte borgere.

"Man kunne forestille sig, at en del af visitationen i virkeligheden kan flytte ud i de faste teams, når det bliver ordentligt etableret," siger han.

Henrik Frandsen peger samtidig på, at dokumentationskrav er noget, man løbende må følge i implementeringen af ældrereformen.

Han vil dog ikke gå ind i, om der konkret skal ændres i reglerne.

"Det er noget, man skal være opmærksom på fremadrettet, men jeg vil ikke gå ind i regeringsgrundlag og den slags," siger han.