Hvis alle de plejehjem, som Danmarks Statistik forventede ville deltage i brugertilfredshedsundersøgelsen for plejehjem, faktisk også havde deltaget, så ville langt flere kommuner kunne have brugt resultaterne trods problematisk metode.

Der er i kontrakten om brugertilfredshedsundersøgelsen i ældreplejen mellem Danmarks Statistik og Ældreministeriet lagt til grund, at 95 procent af de inviterede plejehjem ville deltage i brugertilfredshedsundersøgelsen, som Danmarks Statistik har lavet for Ældreministeriet. Det fremgår af kontrakten, som NB-Ældre har fået aktindsigt i.

Men af metoderapporten til resultaterne af plejehjemsundersøgelsen fremgår det, at plejehjemsbeboere kun har deltaget på 646 plejehjem, hvilket svarer til kun 70 procent af de inviterede plejehjem.

Halvdelen ville kunne bruge undersøgelsen

Hvis 95 procent af de inviterede plejehjem havde deltaget, ville der kun mangle deltagelse fra under 50 plejehjem på landsplan. Alle plejehjem ville med andre ord have deltaget i undersøgelsen i mindst cirka halvdelen af kommunerne. Man ville således kunne have fået en brugbar repræsentativ undersøgelse i mindst halvdelen af kommunerne såfremt svarprocenten ville være acceptabel - og trods metoden uden tilfældig udvælgelse.

Professor Ole Helby Petersen har tidligere påpeget, at undersøgelsen aldrig ville kunne blive repræsentativ på kommuneniveau, fordi plejehjemsbeboerne ikke er udvalgt tilfældigt, men at plejehjemslederne derimod har kunne takke nej til deltagelse på vegne af hele plejehjemmet.

Men denne problematik ville man være uden om, hvis alle plejehjem sagde ja til deltagelse. Og dette ville altså have været tilfældet i mindst halvdelen af kommunerne, hvis Danmarks Statistiks forventninger til plejehjemmenes deltagelse havde holdt stik.

Derfor blev deltagelsen lavere

I metoderapporten giver Danmarks Statistik to forklaringer på, at der er langt færre plejehjem, som deltog end ventet.

"En væsentlig barriere var, at den anvendte oversigt over plejehjem ikke var fuldt opdateret. Det betød, at vi ikke havde adgang til e-mailadresserne på alle plejehjemsledere, og i visse tilfælde manglede der både kontaktoplysninger og telefonnumre på selve plejehjemmet," står der i metoderapporten.

Danmarks Statistik forsøgte derfor manuelt at indhente e-mailadresser til plejehjemmene, men i mange tilfælde blev beskederne klassificeret som spam eller ignoreret. Derfor overgik myndigheden til telefonisk kontakt, hvilket dog også var forbundet med vanskeligheder.

"Det var ofte svært at få direkte kontakt til plejehjemslederne, da de typisk var optaget af møder eller ikke til stede på kontoret," skriver myndigheden i rapporten.

Den anden forklaring på den lavere deltagelse handler om, at det var frivilligt for plejehjemslederne at lade dets beboere deltage.

"Mange plejehjem valgte derfor ikke at besvare henvendelsen, hvilket kan opfattes som et stiltiende afslag. Flere angav desuden, at de ikke havde ressourcer til at deltage, blandt andet på grund af samtidige forsknings- eller tilsynsopgaver," står der i rapporten.