
Kig hele vejen rundt – også på herboende udenlandske medarbejdere – og sørg for sammenhængende nationale løsninger, skriver Jens-Kristian Lütken, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, i et opråb til Christiansborg omkring løsningen på rekrutteringskrisen på ældreområdet.
Debat
Ældreplejens rekrutteringskrise kalder på radikale løsninger
Københavns sundheds- og omsorgsborgmester kommer med et opråb til Christiansborg, når rekrutteringskrisen på ældreområdet skal løses. Men samtidig peger han også på, hvad kommunerne selv kan gøre.
Udgivet: 10/03/2026
Af Jens-Kristian Lütken, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune (V)
Det har allerede været sagt af mange, men der er brug for at gentage: Vi mangler uddannede sundhedsmedarbejdere i ældreplejen, og vi kommer til at mangle mange flere. Københavns Kommunes egne fremskrivninger viser, at vi alene i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kommer til at mangle omkring 2.000 uddannede sundhedsmedarbejdere i 2035.
Det er en alvorlig situation, vi står i, og der skal gøres noget radikalt anderledes, hvis vi skal løse rekrutteringsudfordringerne i ældreplejen. Det er ikke tilstrækkeligt at prøve at fylde hullerne med flere ufaglærte medarbejdere eller udenlandsk arbejdskraft fra for eksempel Indien. Når vi reducerer samtalen til at handle om bare at have ”varme hænder” nok, anerkender vi slet ikke, hvor stor faglighed arbejde i ældreplejen kræver. Det er et arbejde, der stiller store krav til både faglig og menneskelig styrke og viden.
I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder vi målrettet med fastholdelse og rekruttering. Men hvis vi skal lykkes med at vende udviklingen, har vi i den grad også brug for nationale indsatser, der kan være med til at øge mængden af uddannet arbejdskraft og gøre det mere attraktivt at arbejde inden for sundheds- og omsorgsområdet. Det hele begynder på uddannelserne.
Og selvom det kan lyde bagvendt, når vi står og kalder på flere uddannede medarbejdere, så mener jeg faktisk også, at det skal være sværere at bestå en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.
Ikke alle kan blive sosu
Det er på tide at tage livtag med den sejlivede myte om, at alle kan blive sosu. Derfor er ’Ikke alle kan blive sosu’ et budskab, vi har gentaget igen og igen de seneste år. For det kræver en høj faglighed at arbejde i ældreplejen, og vi har hårdt brug for, at netop dét budskab sætter sig fast, så fagene kan få den respekt, de fortjener. Kun på den måde får vi de rigtige mennesker ind i fagene.
Det skal gøres mere attraktivt at uddanne sig til sosu, og uddannelserne skal have et højt fagligt niveau, så de færdiguddannede sosu’er er klædt på til at arbejde i ældreplejen.
I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forsøger vi både at øge optaget på uddannelserne og øge andelen af elever, der rent faktisk gennemfører uddannelsen.
Vi har god erfaring med at give voksenelevløn til alle elever over 25 år og tilbyde brancheskifterstillinger, der giver mulighed for at snuse til sosu-fagene og efterfølgende uddanne sig. Begge dele bidrager positivt til rekruttering af elever.
Men frafaldet på uddannelserne er desværre stadig stort, og derfor arbejder vi med at skabe bedre elevforløb og styrke sosu-vejledningen, så vores elever lærer mest muligt, mens de er i oplæring hos os.
Vores medarbejdere skal kunne tale dansk
I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har vi en mangfoldig medarbejdergruppe, der afspejler en mangfoldig borgergruppe. Vi har medarbejdere med mange nationaliteter, som alle sammen er med til at løse vigtige opgaver i ældreplejen hver eneste dag.
Vores medarbejdere skal kunne tale dansk, så de kan arbejde patientsikkert, og så vores ældre borgere kan være trygge. Men for mange af vores medarbejdere har udfordringer med det talte eller det skrevne danske sprog. Derfor har vi de senere år investeret massivt i sprogstøtteindsatser til medarbejdere og elever med dansk som andetsprog.
Derudover er det vigtigt, at vores medarbejdere forstår dansk arbejdspladskultur og måden, vi arbejder på. Derfor får udenlandske sygeplejersker fra for eksempel Iran også både sprogundervisning og faglig opkvalificering, så de bliver ordentligt klædt på til at arbejde i vores ældrepleje.
Et rødglødende arbejdsmarked har brug for hurtige og smidige processer
Jeg anerkender, at rekruttering af udenlandsk arbejdskraft kan være en del af løsningen på vores rekrutteringsudfordringer, og vi spiller gerne med. Men at hente medarbejdere fra Indien eller Filippinerne løser langt fra problemet – det vil være som en dråbe i havet. I stedet burde vi kigge over Øresund og på de udenlandske medarbejdere, der allerede er i Danmark.
Der er pt. mange udenlandske sygeplejersker i Danmark fra for eksempel Iran. De har et stort ønske om at opnå dansk autorisation som sygeplejerske. Det er dygtige medarbejdere, der gør en forskel for vores ældrepleje, og dem skal vi holde på. Men langstrakte ansøgningsprocesser og indviklede regler spænder ben for alt for mange.
Vi kigger også mod Sverige for at rekruttere uddannet arbejdskraft, men også her er processerne bøvlede i forhold til at opnå dansk autorisation. Der er udfordringer i forhold til at rekruttere uddannet arbejdskraft fra Sverige, blandt andet fordi der er forskel på de svenske og de danske uddannelser. Vi er lige nu i gang med at afdække muligheder og potentialer i forhold til rekruttering fra Sverige, og jeg vil gå i dialog med Malmø for at tale om mulige fremtidige samarbejder.
Vi har et rødglødende arbejdsmarked, og det harmonerer meget dårligt med lange bureaukratiske beslutningsprocesser. Vi skal kunne handle hurtigt. Jeg vil derfor slutte af med et opråb til Christiansborg: kig hele vejen rundt – også på herboende udenlandske medarbejdere – og sørg for sammenhængende nationale løsninger, så vi i kommunerne ikke skal blive ved med at løbe spidsrod mellem forskellige ministerier og styrelser, som ofte ikke ved, hvad hinanden foretager sig.
Sidst opdateret: 05/03/2026 - 11:51
Temaer: Debat










































