Ældreministeriet med ældreministeren i spidsen bliver nødt til at sørge for, at Danmarks Statistik giver den enkelte kommune besked om, hvorvidt resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen for plejehjem er behæftet med usikkerhed for dem. Ellers risikerer kommunerne at træffe beslutninger på et misvisende grundlag.

Sådan lyder det både fra Kommunernes Landsforening (KL) og Kirsten Normann Andersen (SF), formand for ældreudvalget, som vil bede ældreminister Henrik Frandsen (M) om en redegørelse for, hvordan han vil løse problemet.

Problemet er, at Danmarks Statistik har erkendt, at resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen for plejehjem er behæftet med usikkerhed for de kommuner, hvor der er plejehjem, hvor kun få respondenter har svaret. Men i kommunerapporterne fremgår det ikke, hvor mange respondenter der er for de enkelte plejehjem i kommunen. Så dermed ved kommunerne ikke, om resultaterne i den enkelte kommune er til at stole på eller ej.

“Det er Ældreministeriet, der er ansvarlig for undersøgelsen, og vi forventer, at ministeriet sikrer, at Danmarks Statistik leverer den nødvendige transparens om både antal plejehjem og antal respondenter på hvert plejehjem, der har deltaget,” skriver Hanne Agerbak, kontorchef i KL, i en kommentar til NB-Ældre.

Angiv tydelig usikkerhed

Selv om Danmarks Statistik har erkendt, at der er usikkerhed ved tallene for de kommuner, hvor der er plejehjem med få respondenter, står der ikke noget om denne usikkerhed i rapporterne. I kommunerapporterne står der derimod, at resultaterne for den enkelte kommune er repræsentative.

Seniorforsker ved Vive, Anna Amilon, har tidligere over for NB-Ældre påpeget, at det er misvisende at kalde undersøgelsen repræsentativ for alle kommuner. For det kan man ikke vide, når der kan indgå plejehjem med få respondenter. Også her skal Danmarks Statistik gøre det anderledes, lyder det fra KL.

”Hvis enkelte plejehjem kun har få svar, kan det give store udslag og der kan være stor risiko for at resultatet dermed ikke er repræsentativt, hverken for det enkelte plejehjem eller hele kommunen. Derfor er det vigtigt, at rapporterne tydeligt angiver svarantal og usikkerhed, så kommunerne kan vurdere, hvor robuste og valide tallene faktisk er,” skriver Hanne Agerbak.

”Det er ikke rimeligt"

KL’s pres på ministeriet kommer efter, at flere topchefer i kommunerne i sidste uge krævede, at Danmarks Statistik sender de enkelte kommuner en nuanceret beskrivelse af metoden samt datagrundlaget og usikkerheden for den enkelte kommune. Danmarks Statistik ønskede ikke at kommentere sagen yderligere, men skrev til NB-Ældre, at kommunerne blot kan henvende sig til dem, hvis de er i tvivl om noget i forbindelse med undersøgelsen.

”Det er ikke rimeligt, at den enkelte kommune skal bruge tid og ressourcer på at efterprøve en national undersøgelse. Når undersøgelsen er bestilt centralt, skal den også leveres med en metode, kvalitet og gennemsigtighed, der gør den anvendelig uden ekstraarbejde lokalt," skriver Hanne Agerbak og fortsætter:

"Alle nationale undersøgelser bør indeholde tydelige oplysninger om usikkerhed og datagrundlag – især når der er store forskelle i antal svar. Uden den information risikerer man, at resultaterne bliver misforstået og brugt på et forkert grundlag.”

Kræver redegørelse af ministeren

Kirsten Normann Andersen siger også, at Danmarks Statistik ‘selvfølgelig bliver nødt til’ at give kommunerne oplysninger om, hvor mange respondenter der er på hvert plejehjem og en vurdering af usikkerheden.

“Hvis ikke vi kan få retvisende oplysninger, som også kan give et retvisende billede af, hvorvidt de undersøgelser er valide eller ej, så er de spild af tid og ressourcer,” siger hun og fortsætter:

“Ministeren bliver nødt til at sørge for, at der er adgang til de data, som kan give et retvisende billede af de undersøgelser, som man laver. Og kan man ikke det, så synes jeg, at ministeren skal opgive at lave de undersøgelser.”

Kirsten Normann Andersen vil derfor stille spørgsmål til ældreministeren “om at redegøre for, hvordan han vil sikre, at kommunerne får adgang til retvisende data om de undersøgelser. Ellers risikerer de at komme til at læne sig tilbage og sige, at alt er godt, selvom det måske i virkeligheden ikke er tilfældet. Eller modsat,” siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ældreminister Henrik Fradsen (M) inden artiklens deadline. Ældreministeriet arbejder på et svar fra ministeriets side, lyder meldingen fra presseafdelingen. Vi følger naturligvis op.