Sundhedsreformen er sat i den rigtige retning. Men nogle af de forudsætninger, der skal gøre visionen til virkelighed, tager op mod et årti at bygge op.

Det siger direktør i Sundhedsstyrelsen Jonas Egebart i et interview med NB-Ældre.

Den største udfordring er ikke, at nogen spænder ben, men at få forandringerne til at ske trinvis – samtidig med at det nære sundhedsvæsen først gradvist bliver rustet til opgaven.

"Vi har opstillet en ambitiøs vision for et omstillet sundhedsvæsen, hvor det nære skal være fundamentet. Men nogle af de forudsætninger, vi skal bruge for at levere på visionen, kommer først over tid," siger han.

Den lange tidshorisont rejser et grundlæggende spørgsmål om, hvordan retningen fastholdes politisk og ledelsesmæssigt, når resultaterne først for alvor kan mærkes om flere år. For kommunale og regionale ledere betyder det, at en væsentlig del af arbejdet i de kommende år bliver at bygge fundamentet op, samtidig med at forventningerne allerede er høje.

Det gælder for eksempel sundheds- og omsorgspladserne, som regionen får ansvaret for.

"Vil der 1. januar være en radikalt anderledes fysisk bemandingsmæssig situation end 31. december?"

"Nej, de vil gradvist blive bygget op, men retningen er den rigtige," siger Jonas Egebart.

Det skaber en dobbelthed i implementeringen. På den ene side er det politisk vedtaget, ansvaret flytter og retningen er klar. På den anden side skal de strukturer og ressourcer, som det forudsætter, først bygges op.

"Det, der kan være svært, er at vente på, at det, der skal være forudsætningsskabende for det, vi gerne vil levere, kommer. Man skal skabe forudsætninger for en omstilling, før man kan omstille. Men det er stadig svært, når man først har sagt: Nu vil vi det her – og så er det der ikke," siger direktøren.

Sundhedsrådene skal holde kursen

En central del af reformen er de nye sundhedsråd, som skal være det fælles forvaltningsrum for regioner og kommuner og sikre, at omstillingen sker koordineret.

Her er opfordringen klar: Gå i gang, men med blik for, at alt ikke kan realiseres med det samme.

"Mit råd til sundhedsrådene er at tage fat i opgaven, men være bevidste om, at man ikke kan få den starthastighed, man måske ønsker," siger Jonas Egebart.

Han understreger, at trinvis ikke er det samme som langsomt eller småt.

"Jeg siger ikke små skridt. Jeg siger trinvis. For på et tidspunkt er forudsætningerne skabt."

Samtidig haster det med at få strukturer og beslutninger på plads. Regioner skal sammenlægges, opgaver flyttes, og nye standarder fastlægges. Det gælder blandt andet sundheds- og omsorgspladserne, som overgår til regionalt ansvar.

En ny rolle for kommunerne

Men selv om ansvaret formelt flytter, ændrer virkeligheden sig ikke radikalt fra den ene dag til den anden.

"Vil der 1. januar være en radikalt anderledes fysisk og bemandingsmæssig situation end den 31. december? Nej. Den vil gradvist blive bygget op."

For kommunerne indebærer reformen ikke kun nye samarbejdsflader, men også afgivelse af opgaver – blandt andet sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og akutpleje.

"Det er ikke nemmere at lede en afgivelse end en modtagelse," siger Jonas Egebart.

Han peger på, at kommunerne skal reorientere sig i et ændret sundhedsbillede og finde deres rolle i en struktur, hvor de nu skal indgå i arbejdet i sundhedsrådene sammen med regionerne.

”Sundhedsrådene bruges til at stille det fælles spørgsmål: Hvad er det rigtige at gøre for borgeren nu?”