Selv om ældreområdet ligger tårnhøjt på vælgernes dagsorden, er det ikke nok til at ændre den måde, området bliver prioriteret og løftet politisk.

Sådan lyder det fra Hanne Kathrine Krogstrup, professor emeritus i evaluering og organisationsudvikling ved Aalborg Universitet.

"At politikerne sidder og tænker: ‘Gud, ældreområdet ligger nummer tre på listen, så må vi hellere,’ – det tror jeg simpelthen ikke. Jeg tror, at den måde, ældreområdet får indflydelse på politikerne, er gennem de lokale debatter, de lokale gode historier og de lokale skandaler. Det er dag-til-dag-rutinen, der får betydning," siger hun.

Ikke desto mindre viste en måling fra Epinion forud for valgdagen, at ældreplejen fyldte markant hos vælgerne. I undersøgelsen blev deltagerne bedt om at pege på de tre vigtigste lokalpolitiske temaer blandt 13 mulige, og her placerede 39 procent ældrepleje i deres top tre. Alligevel har 92 ud af landets 98 kommuner nedprioriteret området de seneste år, viser en analyse fra Ældre Sagen.

Når Hanne Kathrine Krogstrup mener, at politikerne tager vælgernes klare prioritering til sig, hænger det næppe i sig selv sammen med en enkelt måling i forbindelse med kommunalvalget. Det, der har betydning  for en prioritering på ældreområdet, er den demografiske udvikling og den massive mangel på arbejdskraft, som kommunerne allerede kæmper med.

Det er derfor ikke længere kun en kommunal udfordring, men i høj grad også et nationalt spørgsmål, forklarer hun.

"Jeg vil sige det sådan: Hvis vi skal se en prioritering af ældreområdet de næste fire år, så er det vigtigt, at det nationale niveau – altså regeringen og Folketinget – giver mulighederne for, at man kan rekruttere arbejdskraft udefra til de specifikke opgaver, der er på ældreområdet."

Fra holdninger til muligheder

Hanne Kathrine Krogstrup ønsker ikke at gå ind i en partipolitisk diskussion. Men, understreger hun med henvisning til debatten om udenlandsk arbejdskraft:

"Medarbejderrekrutteringen er i konkurrence med mange andre sektorer, og det er man nødt til at få løst, før der overhovedet på langt sigt kan være håb om en velfungerende ældresektor med de store udfordringer, vi har. Fordi fordelingen mellem ældre og yngre ændrer sig. Der bliver mange, mange flere ældre."

Ifølge hende vil forskellene mellem kommunerne også blive tydeligere i de kommende år. Nogle steder vil presset på ældreområdet ramme langt hårdere end andre.

"Andelen af ældre er jo langt større i det, vi kan kalde affolkningskommunerne, end den er i de store byer, så der vil blive stor forskel," siger hun og forklarer, at ældreområdet dermed bevæger sig væk fra at være et klassisk værdipolitisk spørgsmål og over i en benhård diskussion, hvor det ikke længere handler om holdninger, men om muligheder.

"Fra at ældreområdet måske langt hen ad vejen har været et moralsk-politisk spørgsmål, bliver det også et spørgsmål om: Hvordan rekrutterer vi arbejdskraften? Og hvordan finansieres ældresektoren, når fordelingen mellem ældre og befolkningen i den erhvervsaktive alder er så skæv " siger hun.

Og netop derfor tror hun ikke, at en topplacering på vælgernes dagsorden ved kommunalvalget i sig selv kommer til at flytte retningen for ældreplejen.

For Hanne Kathrine Krogstrup står der derfor ét spørgsmål tilbage som det helt afgørende: om Christiansborg er villig til at tage ansvar for at sikre de rammer, der gør det muligt for kommunerne overhovedet at levere.

NB-Ældre har for nylig bedt ældreminister Mette Kierkgaard (M) om et interview om netop rekruttering af arbejdskraft. Ministeren har ikke ønsket at stille op.