Når et nyt byråd tiltræder efter kommunalvalget, bliver en af deres vigtigste opgaver at sikre, at ældrelovens intentioner faktisk kan leve i hverdagen. Det kræver ikke kun penge, men politisk mod til at holde fast i den retning, der allerede er sat – og tillid til de medarbejdere, der hver dag løfter opgaven.

Sådan lyder det fra Marie Ella Willaume-Jantzen, centerchef for Hjemmepleje, Sygepleje og Døgnrehab i Kalundborg Kommune.

"I virkeligheden bliver den største udfordring at få intentionerne i ældreloven til at leve i en kompliceret og kompleks hverdag, uden at vi mister faglighed og arbejdsglæde, mens vi gør det," siger hun.

Ældreområdet står over for store forandringer med implementeringen af ældreloven og nye måder at organisere plejen på. Samtidig oplever kommunerne både flere ældre borgere og fortsatte rekrutteringsudfordringer. Derfor bliver det afgørende, hvordan et nyt byråd vælger at prioritere området, og hvilke rammer der skabes for arbejdet i de kommende år.

I Kalundborg Kommune arbejder man allerede i faste teams – en organisering, som ældreloven lægger op til, og som kommunen i de kommende år vil afprøve og forfine.

"Vi arbejder i en implementeringsperiode, hvor vi prøver af, hvordan helhedsvejen bedst fungerer. Vi skal finde en mødestruktur og en samarbejdsform mellem medarbejdere, visitation og terapeuter, der giver mest kvalitet for borgerne. Vi starter ikke forfra, men bygger videre," siger Marie Ella Willaume-Jantzen.

For hende handler omstillingen grundlæggende om at finde en model, hvor ambitioner og ressourcer kan mødes – uden at gå på kompromis med fagligheden.

Politiske valg med betydning i hverdagen

Den balance afhænger i høj grad af de beslutninger, det nye byråd træffer. Og her er centerchefens budskab klart:

"Vi skal nok finde modellen. Men vi har brug for politikere, der holder fast i den retning, der er lagt, og som investerer i de mennesker, der løfter opgaven – både ledere og medarbejdere."

Hun peger på, at ældreplejen først og fremmest er et relationelt arbejde. Derfor er det ikke kun økonomi, men også opbakning og tillid, der er nødvendig for, at medarbejderne kan løse opgaverne.

"Selvfølgelig spiller økonomien en rolle, men lige så vigtigt er det, at politikerne har tillid til, at medarbejderne kan løfte opgaven, og at de får ro og opbakning til at gøre det," siger hun.

Med de kommende års implementering af helhedspleje og nye arbejdsgange ser hun et klart behov for politisk stabilitet og langsigtet tænkning. Hyppige kursændringer vil efter hendes vurdering kunne bremse både faglig udvikling og arbejdsglæde.

"Det er en stor omstilling, og vi skal justere undervejs. Men hvis vi fastholder fagligheden og relationerne, så kan vi også skabe den kvalitet og forudsigelighed, som borgerne har krav på," sigerh hun.

Behov for politiske investeringer

Også Kerteminde Kommune står midt i de samme grundlæggende udfordringer. Her deler chef for Ældre og Sundhed, Susanne Buch, vurderingen af, at det kommende byråd får en afgørende rolle i at sikre sammenhæng og retning på ældreområdet. Hun peger på både demografi og rekruttering som helt centrale opmærksomhedspunkter:

"Vi står over for en udvikling med væsentlig flere +80-årige og færre i arbejdsstyrken. Der er derfor behov for midler, hvis vi skal bevare kvaliteten og fortsat kunne rekruttere nye medarbejdere."

Men for hende handler investeringer ikke kun om økonomi. Det handler også om fortællingen om faget og den politiske opbakning i hverdagen.

“Man skal investere i opmærksomhed på de gode historier. Det bliver altafgørende for at kunne rekruttere. ”Der vil ske fejl indimellem og vi skal arbejde på hele tiden at forbedre hjælpen i samarbejde med den enkelte borger” siger Susanne Buch og tilføjer, at der med ældreloven følger større frihed til både borgere og medarbejdere.

Det kræver en tydelig politisk hånd i ryggen, forklarer hun:

"Medarbejderne kan stå i krydspres fra pårørende, borgere og kollegaer. Derfor har politikerne et særligt ansvar for at stå på mål for retningen."

Samtidig står Kerteminde – som alle andre kommuner – over for sundhedsreformen, hvor opgaver vil blive flyttet, justeret og fordelt på nye måder. Reformen betyder både nye samarbejdsflader og ændrede ansvarsområder, og den udvikling kræver efter Susanne Buchs vurdering et markant øget politisk fokus. Den økonomiske forskydning mellem kommuner og regioner gør behovet for politisk opmærksomhed endnu tydeligere, understreger hun:

"Der bliver fjernet 4,2 milliarder fra kommunal til regional økonomi. Det vil kræve nye måder at arbejde sammen på."

Og midt i alle de strukturelle forandringer er prioriteringen af forebyggelse, ifølge Susanne Buch, helt afgørende:

"Hvis vi skal lykkes med den demografiske udvikling, skal forebyggelsen prioriteres allerhøjest."