Stor overensstemmelse mellem de politiske og administrative mål og visioner. Det er det første ud af fem punkter, som ældreudvalgsformanden og en række medarbejdere og ledere i Vejen Kommune nævner, når de bliver spurgt til, hvad der gør, at netop de er blevet kåret som Danmarks bedste kommune på ældreområdet i NB-Ældres omfattende analyse af ældreområdet.

“Vi har haft de samme pejlemærker i en årrække, og der har været konsensus mellem det politiske og administrative niveau. Det gør, at vi har kunne prioritere sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering højt. Og det har vist sig at virke,” siger Bodil Staal, formand for ældreudvalget i Vejen Kommune.

NB-Ældre har analyseret kommunernes ældreområde ud fra 18 forskellige parametre, og her er Vejen Kommune samlet set endt som den bedste kommune. Selv om der ikke er en simpel opskrift på, hvordan man ender som Danmarks bedste kommune på ældreområdet, så er der alligevel en række indsatser og prioriteringer i Vejen Kommune, som andre kommuner, der ønsker den bedste ældrepleje, kan lade sig inspirere af.

“Det er vigtigt ikke at lave kortsigtede besparelser hele tiden, men at holde kursen og tro på at investeringer i sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering giver kvalitet for borgeren samtidig med at omkostningerne holdes lave,” siger ældrechef Kirsten Dyrholm Hansen.

I Vejen har de satset rigtig meget på deres aktivitetshuse. Der er fire store aktivitetshuse i de store byer og nogle små ude omkring, hvor der foregår mange aktiviteter både til hjernen og til kroppen og ikke mindst socialt samspil. Det sker i samspil med en masse frivillige og nogle foreninger.

“Folk strømmer til, og vi kan se, at hjælpen til de plus 80-årige rasler ned. Det, er noget af det, der gør, at vi kan holde vores ældre lidt mere aktive i længere tid, end man ellers ville kunne, fordi det sociale betyder meget for folk,” siger ældrechefen.

Vejen Kommune bruger på ældreområdet en relativ stor del af det samlede budget på forebyggelse, forklarer direktør Henrik Larsen.

“Jeg tror ikke, der er så mange kommuner, som investerer så meget i aktivitetshuse, som vi gør. Og vi har gjort det i mange år,” siger han.

Bo Smith, leder af sygeplejen, uddyber:

“Den forebyggende indsats betyder, at vi kan reservere de faglige ressourcer til tidlig opsporing af begyndende sygdom, som vi har sat meget i system og uddannet personalet til.”

Og forebyggelse er netop det næste område, som folkene fra Vejen fremhæver, som andre kommuner kan blive inspireret af. Den forebyggende indsats er i høj grad med til at forklare, at Vejen ligger godt på parametre som genindlæggelser for ældre og forebyggelige indlæggelser, påpeger Bo Smith.

Forebygger inden behovet er kendt

Alle kommuner forebygger, men ældrechefen i Vejen tror, at de går ind tidligere end mange andre kommuner.

“For vi går ind, inden de efterspørger hjælp hos os. Mange kommuner siger, at man først kan få støtte og hjælp, når man har behovet. Men vi vil gerne ind noget før, fordi vi ved, at det har positiv effekt i sidste ende,” siger Kirsten Dyrholm Hansen.

For eksempel henviser de praktiserende læger borgere med for eksempel en progredierende lidelse som demens, sklerose og parkinson, inden de har et reelt behov for et hjælpemiddel eller praktisk eller personlig pleje.

Områdeleder Bettina Rimdal tilføjer, hvordan de arbejder forebyggende i praksis: “Vi skal altid være to skridt foran. Det ligger i kulturen, fordi vi har arbejdet meget med det.”

Det gælder for eksempel, når en borger er ved at falde.

“Vi registrerer ikke kun fald, men også nærved fald. Hvis vi har haft et nærved fald, så reagerer vi og undersøger, hvad det var, der udløste det, og hvad der kan gøres ved det, så borgeren ikke falder,” siger hun og forklare, at det for eksempel kan være, når en borger glider ud af en stol eller snubler over noget.

“Vi siger ikke: ‘Der var du ved at falde’, og går videre. Vi har derimod en helt klar procedure for at registrere det og undersøge nærmere,” forklarer områdelederen.

Hvad kan borgeren lære at gøre selv?

Det tredje punkt de fremhæver i Vejen Kommune er deres fokus på øget selvhjulpenhed. Her har der også været politisk opbakning til at investere i området, så de i en periode havde en højere sygeplejenormering.

“Det betyder, at vi er gået igennem alle vores borgere med fokus på, hvad den enkelte borger kan lære at gøre selv,” siger Bo Smith, leder af sygeplejen, og giver et eksempel med støttestrømper.

“Det kæmper alle kommunerne med. Det er en stor opgave, for der er mange, der har brug for dem. Vi har observeret, at der var borgere, som ikke kunne tage dem på selv. Men i stedet for, at der skulle en medarbejder ud til både at hjælpe med at tage dem på og af, så har vi vendt det om og sagt: ‘Kan du selv tage dem af med nogle hjælpemidler?’ Og det er der faktisk nogen, som kan. Det kan gøre, at vi kan spare noget tid i de dyre aftentimer, der kan anvendes til indsatsen til de svageste,” forklarer han.

Han fremhæver også dosispakket medicin som førstevalg, hvilket kommunen praktiserer. Borgerne har altså ikke mulighed for at sige, at de hellere vil have det pakket af en medarbejder, hvis medicinen egner sig til dosispakker. Det er også med til at frigive ressourcer til dem, som har mest brug for hjælp, pointerer sygeplejelederen.

Stort fokus på faglige kompetencer

Som et fjerde punkt peger Bo Smith på, at Vejen Kommune prioriterer de faglige kompetencer, hvilket blandt andet er forklaring på, at kommunen har relativt få ufaglærte i forhold til andre kommuner og har relativt færre ældre borgere, som dør på hospitalet.

“Vi har for eksempel uddannet både social- og sundhedsassistenterne og hjælperne i palliation, og vi har udpeget palliationssygeplejersker. Og så har et tæt samarbejde med vores plejehjemslæge. Så vi har en tæt kæde af faglighed, som bakker op omkring den opgave, det er, når borgerne er døende,” siger han.

Og netop fokuset på fagligheden gør, at det er nemmere for kommunen at fastholde de dygtige faglærte medarbejdere, så kommunen ikke skal ansætte ufaglærte, hvor man ønsker en faglært, uddyber Kirsten Dyrholm Hansen.

“Hvis medarbejderne skal gå på kompromis med deres faglighed hver dag, så mister vi dem,” pointerer hun.

Attraktive arbejdspladser med fri borgertid

Endelig har Vejen Kommune et stort fokus på at skabe attraktive arbejdspladser. Det kan ligeledes være med til at forklare, at kommunen har en lav andel ufaglærte, fordi det altovervejende er muligt at få faglærte i faste stillinger.

“Første gang jeg møder vores kommunaldirektør, der fortæller han, at vi også skal kigge på de personlige udviklingsplaner. Det er en kæmpe gave i Vejen Kommune, at der bliver sat fokus på det hele menneske. At det ikke kun handler om faglighed, men vi taler også om work-life balance. Der har jeg oplevet en meget større styrke i Vejen, end jeg har oplevet noget andet sted," siger Bethina Hansen, gruppeleder for en af hjemmeplejegrupperne i kommunen.

Hun peger også på, at medarbejderne får lov at gøre ting, som de brænder for og nævner det, de kalder ‘fri borgertid’.

Det har været en proces, hvor medarbejderne har kunne få noget selvbestemt tid, hvor de kunne gøre det med en borger, de havde lyst til. Man kan få 30 minutter i ugen, altså seks minutter om dagen.

“Men det handler ikke om tiden, det handler om mindsettet og den anerkendende tilgang. Hvis vores medarbejdere får lov at være dem, de gerne vil, så kan borgerne også meget bedre mærke relationerne mellem dem og medarbejderne. Ligesom det smitter af på kvaliteten i arbejdet," siger hun.