Disse parametre tæller mest i kåringen af Danmarks bedste kommune på ældreområdet

Der er stor forskel på, hvor meget de 18 parametre vægter i den omfattende kåring af Danmarks bedste kommune på ældreområdet. Kun et parametre tæller over ti procent.

Udgivet: 21/10/2025

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

Sosu-medarbejdernes sygefravær. Det er det parametre, som 12 eksperter vægter højeste, når NB-Ældre kårer Danmarks bedste kommune på ældreområdet i slutningen af oktober.

Ekspertpanelet består af tre forskere på ældreområdet og ni topledere i kommunerne. De har været med til udvikle de 18 indikatorer, som danner grundlag for kåringen. Og derudover har de vægtet indikatorerne. Vægtningen har væsentlig betydning for, hvem der bliver Danmarks bedste kommune på ældreområdet.

Sosu-medarbejdernes sygefravær tæller således 10,2 procent i den samlede vægtning. Dernæst følger andel ikke udannet sosu-personale med 9,7 procent. Også sygefravær blandt sygeplejersker, udgifter pr. ældre (vægtet efter aldersfordelingen) og antallet af plejehjemsbeboere på 65+ år med forebyggelige sygehusophold pr. 1.000 er blandt de fem parametre, som eksperterne samlet set har vægtet højest.

Fik du læst?

Her er ekspertpanelet bag kåringen af Danmarks bedste kommune på ældreområdet

Disse vægter lavest

I den modsatte ende er det betaling for forplejening i plejebolig og betaling for udbragt mad, som vægter lavest med henholdsvis 1,3 og 1,4 procent. Begge to parametre, som er politisk bestemte.

Dernæst følger antal valgmuligheder af leverandør til hjemmehjælp med 2,7 procent, hvilket også er vægtningen for andel sosu'er på fuldtid.

Med i den laveste top fem er også antal pladser på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger pr. 100 borger på 80+ år.

Fik du læst?

Disse 18 parametre skal afgøre Danmarks bedste kommune på ældreområdet

Minimal forskel mellem forskerne og kommunale ledere

Der er ikke stor forskel på, hvordan forskerne og de kommunale ledere har vægtet de 18 parametre. Halvdelen af parametre er der således kun under et procentpoint forskel i vægtningen. Og kun to af parametrene har en forskel på over to procentpoint. Det gælder indikatoren antal medarbejdere pr. leder og andel uddannet personale i ældreplejen, der årligt skifter arbejdsplads, som de kommunale ledere har vægtet henholdsvis 3,4 og 2,2 procent højere end forskerne.

Den indikator, som forskerne har vægtet mest højere end de kommunale ledere, er andel 67+ årige hjemmehjælpsmodtagere, der skifter leverandør. Her er forskernes vægtning to procentpoint højere.

Fik du læst?

Kåring af Danmarks bedste kommune på ældreområdet offentliggøres i næste uge

De 12 eksperter er blevet bedt om at vægte de 18 indikatorer, så den enkelte eksperts vægtning samlet giver 100 procent.

Den samlede vægt for hver indikator er beregnet som summen af gennemsnittet af de kommunale lederes vægt og summen af gennemsnittet af forskernes vægtning, hvor henholdsvis de kommunale lederes og forskernes samlede vægt tæller ligeligt 50 procent.

Sidst opdateret: 21/10/2025 - 12:49

Temaer: Danmarks bedste kommune på ældreområdet

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]