
At have lavt sygefravær blandt sosu-medarbejderne. Det er det ene område, som mange lokalpolitikere gerne så, at deres egen kommune var bedre til, viser rundspørge. (Arkivfoto) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lokalpolitikerne: Disse områder skal vi forbedre i ældreplejen
Der er særligt to ud af 18 områder på ældreområdet, hvor politikerne mener, at deres kommune burde gøre en større indsats.
Udgivet: 13/11/2025
At fastholde medarbejderne og have lavt sygefravær blandt sosu-medarbejderne.
Det er de to områder blandt 18 mulige, hvor flest lokalpolitikere mener, at der burde gøres en større indsats i deres kommune.
Det viser en rundspørge til landets lokalpolitikere, som NB-Ældre har foretaget, og hvor knap 300 har deltaget.
Politikerne er blevet bedt om at pege på tre ud af 18 mulige områder, hvor de mener, at deres egen kommune burde gøre en større indsats. De 18 områder tager afsæt i de 18 indikatorer, som kommunerne er blevet bedømt på i NB-Ældres omfattende kortlægning af ældreområdet, som blev offentliggjort i slutningen af oktober. Men rundspørgen er lavet inden offentliggørelsen af rangeringen.
163 ud af de 295 lokalpolitikere (lidt over halvdelen), som har svaret, peger på, at de gerne vil have, at deres kommune er bedre til at fastholde medarbejderne i ældrepelejen. Dette parametre, er det, som flest lokalpolitikere i rundspørgen gerne vil have forbedret.
Den andet parametre, som skiller sig ud, er 'at have lavt sygefravær blandt sosu-medarbejderne. Her vil 142 gerne have, at deres egen kommune gør en større indsats.
(Artiklen fortsætter under tabellen)
De to områder, hvor flest lokalpolitikere gerne vil have, at der bliver gjort en større indsats i deres egen kommuner, er samtidig de to områder, som lokalpolitikerne også mener er vigtigst.
Politikerne er nemlig også blevet spurgt om at vælge tre udsagn ud af de 18, som de mener er vigtigst på ældreområdet i deres kommune. Her svarer godt to tredjedele, at udsagnet om 'at fastholde medarbejderne' er et af de vigtigste. To ud af fem af respondenterne svarer også, at det er vigtigst 'at have lavt sygefravær blandt sosu-medarbejderne', som et af de tre vigtigste udsagn.
Sidst opdateret: 13/11/2025 - 12:43










































