Det lyder til, at Christiansborg-politikerne delvist lytter til kommunernes kritikpunkter af regeringens udspil til en sundhedsreform. Det står klart, efter NB-Ældre har talt med en række af sundhedsordførerne. Dog er det ikke alle kritikpunkter, der ifølge ordførerne burde være et problem.

Ifølge flere sundhedsordfører har meldingen fra sundhedsminister Sophie Løhde (V) været, at den nye struktur i sundhedsreformen med oprettelsen af Region Østdanmark og skabelse af sundhedsrådene ikke er til debat. Derimod har andre elementer kunne diskuteres i de bilaterale møder, som hun har haft og fortsat har med partierne. Flere partier har møder i denne uge også, hvorfor en aftale omkring 1. november, som det tidligere har lydt, lyder urealistisk.

Regionerne får sidste ord i sundhedsrådene

Et af de største kritikpunkter, der har været af regeringens udspil til en sundhedsreform fra flere kommunale ældredirektører, er, at kommunerne mangler indflydelse i sundhedsrådene. Regeringen lægger med sit udspil op til, at regionsrådsmedlemmer i sundhedsrådet kan udøve en såkaldt standsningsret, som betyder, at regionsrådets medlemmer kan indbringe en sag fra sundhedsrådet til behandling i regionsrådet.

Det har skabt bekymring for manglende kommunal indflydelse, fra flere ældredirektører. Men det lyder ikke til, at regionspolitikernes endelige ansvar i sundhedsrådene står til at blive ændret. Dog kan der komme nogle justeringer, så standsningsretten for eksempel bliver begrænset til særlige situationer eller ikke kan anvendes af enkeltmedlemmer.

En af dem, som er enig i standsningsretten, er Stinus Lindgren, sundhedsordfører for Radikale Venstre (RV).

“Jeg er ikke enig i den kritik, der har været omkring standsningsretten og flertallet. Jeg mener, at det er rigtig, at der er et regionalt flertal, fordi det er et regionalt ansvar. Og der er nogen, som skal have ansvaret. Problemet med sundhedsklyngerne var, at der ikke var et klart ansvar og økonomi. Når der ikke er nogen, som har ansvaret, så skrider det,” siger han.

Stinus Lindgren tror dog ikke, at standsningsretten vil blive brugt så tit.

“Det er meget sjældent, den har været brugt i regionen. Der er ikke nogen, som har en interesse i, at man bare trumfer noget igennem, fordi man har et regionalt flertal,” påpeger han.

Danmarksdemokraternes (DD) sundhedsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl er en af dem, som godt synes, man kan diskutere, om regionspolitikerne skal have standsningsret.

“Nu er det beskrevet, så en regionsrådspolitiker kan standse det. Det kunne godt være, at man skulle modificere det, så der skal flere til. Det, der er vigtigt for os, er, at vi får lavet en organisering, hvor regionerne ikke bare kan centralisere opgaverne,” siger han.

Faglig ledelse i sundhedsrådene er en selvfølge

I udspillet står, at sundhedsrådene skal sekretariatsbetjenes af regionerne. Det har skabt undren over, hvad der skal ske med den faglige ledelse. Der skal sikres en faglig ledelse, så de kommunale udvalgsformænd er klædt på til forhandlingerne, har det lydt fra ældredirektører.

Men en række sundhedsordfører fra flere af de centrale oppositionspartier ser ikke det som et problem.

“Jeg tænker, man vil blive klædt rigtig godt på i sin egen kommune. Det, tænker jeg, kommer til at give sig selv,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).

Samme melding lyder fra Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for Socialistisk Folkeparti (SF).

“Hvis man skal sidde der som kommunal repræsentant og på sin kommune borgeres vegne, så er det svært at forestille sig, at kommunen ikke også hjælper med at sikre en eller anden form for støtte til de folkevalgte, som kommer til at sidde i sådan et vigtigt råd,” siger hun.

Stinus Lindgren (RV) er heller ikke nervøs for den problematik, men vil vende det med ministeren på næste bilaterale møde.

Ansvar for midlertidige pladser og akutsygepleje skal afklares

Det sidste af de største kritikpunkter, som ældredirektører har givet udtryk for i NB-Ældre, er flytningen af de midlertidige pladser og akutsygeplejen. Nogen ønsker ikke, at områderne bliver flyttet, og andre er bekymret for, hvordan regionernes ansvar bliver defineret. Ender det med, at kommunerne alligevel får noget af opgaverne, blot uden økonomi, har bekymringen lydt.

Men diskussionerne omkring opgaveflytning er ikke nået så langt endnu for mange af partierne. Men flere af sundhedsordførerne peger på, at en flytning af opgaver ikke skal ende ud i en centralisering, og ansvarsopgaverne skal være klare.

“Jeg savner en lidt mere dybdegående snak med ministeren i forhandlingerne omkring dette. Jeg har en oplevelse af, at det indtil videre har været meget overskrifter, hovedlinier og struktur, der er blevet talt om, når vi har haft møder,” siger Louise Brown, sundhedsordfører for Liberal Alliance (LA), og fortsætter:

“Som udgangspunkt synes vi, at det er en god idé, at vi får noget mere opgavesamling for at sikre et ansvar for borgeren. Men det er klart, at der skal være ret præcise beskrivelser af, hvem der gør hvad i de situationer.”

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) peger også på en vigtig opgavebeskrivelse.

“Det er vigtigt at få tydeliggjort, hvem der har hvilke opgaver, har ansvar for dem og skal udføre dem. Det er vigtigt, at der ikke kommer en centralisering ud af det her, det skal styrke det nære. Det er åbenlyst, at hvis man giver nogen en overordnet besked på at løse nogle opgaver, og man på et tidspunkt står med en stram økonomi, så er det oplagt, at centralisering vil komme op, hvis det er en mulighed,” siger han.

For Kirsten Normann Andersen (SF) er det ikke afgørende, hvor ansvaret for opgaverne ligger. Det vigtigste er at få klargjort ansvaret. Det gør regeringen med deres udspil, men det betyder ikke, at kommuner og regioner ikke kan aftale, at en given opgave skal løses i den kommune, som kan og vil det.

“Hvis kommunerne skal løse opgaverne, skal de selvfølgelig også have penge for det,” påpeger hun.