Selv om fremtidens ældrepleje ifølge Trygfondens målinger er det område, hvor utrygheden blandt danskerne er størst, har ældreområdet blot været den tredje vigtigste prioritet ved årets budgetforhandlinger.

Det viser en rundspørge, som NB-Kommune og NB-Ældre har lavet blandt landets borgmestre, hvor 37 har svaret.

På spørgsmålet om, hvad der for borgmesteren og byrådet har været det vigtigste område at prioritere ved årets budgetforhandlinger, svarer et flertal af de adspurgte borgmestre enten "det specialiserede socialområde" eller "folkeskolen". Syv borgmestre peger på ældreområdet.

Gennem flere år har stigende udgifter til det specialiserede socialområde fyldt meget ved budgetforhandlingerne, og ældreområdet har skulle afgive penge til socialområdet. I år har kommunerne fået en milliard ekstra til et kvalitetsløft på ældreområdet med ældrereformen, men det er langt fra alle steder, at disse penge reelt bliver brugt på ældreområdet.

Chefredaktør i NB-Medier Arne Ullum mener, at der formentligt er enkle forklaringer på kommunalbestyrelsernes topprioriteringer.

"Det specialiserede socialområde er ren nød - forstået på den måde, at udgiftspresset på området har været så stort, at det er nødvendigt at tilføre området flere penge for at undgå meget vidtgående nedskæringer.  Prioriteringen af folkeskolen skal formentligt også til dels ses i kontekst med de stigende udgifter på specialområdet, fordi væksten i udgifterne til specialundervisning de seneste mange år har udhulet almenområdet i folkeskolen. Ved at tilføre flere penge kan politikerne stoppe eller begrænse udhulingen af almenområdet," siger Arne Ullum til NB-Kommune.

Rundspørgen blev 10. oktober sendt til alle 98 borgmestre. Blandt de fraværende er der en overvægt af borgmestre fra kommuner i hovedstadsområdet, ligesom de største kommuner generelt er underrepræsenteret. Omvendt er svarprocenten relativt høj blandt fynske, vestsjællandske og sydjyske kommuner.