En række punkter i lovforslagene på ældreområdet bliver præciseret, inden lovene bliver fremsat i næste uge.

Det står klart, efter at NB-Ældre har talt med ældreminister Mette Kierkgaard (M) og en række af ældreordførerne fra oppositionspartierne. Partierne har haft flere drøftelser med ministeren, og på onsdag ventes det sidste møde, inden lovene fortsat forventes at blive fremsat 7. november. Her er fire af de punkter, som ventes ændret.

Præcisering af værdierne

Ældreminister Mette Kierkgaard fremhæver et af de punkter, som vil blive præciseret i lovforslagene, da NB-Ældre fangede hende i sidste uge til Kommunale Velfærdschefers årsmøde.

“Der er flere af høringssvarene, som siger, at det er nogle gode værdier. Men bliver det så til noget. Det er noget af det, som vi har prøvet at understøtte noget mere, så vi er blevet mere præcise på, hvad vi mener med de centrale værdier,” siger ministeren.

“Det handler om at finde balancen mellem, at vi ikke beslutter konkret, hvad det er, kommunerne skal, men alligevel sætter en retning,” siger Mette Kierkgaard og peger blandt andet på, at det kræver en præcisering af formålet med kontinuitet og selvbestemmelse og definitionen af disse begreber.

Flere byer skal udelukkes for ekstra støtte til friplejehjem

I udkastet til lovforslag om ændring af friplejeboligloven fremgår det, at 15 byer ikke skal have forbedrede muligheder for etablering af støttede friplejeboliger, som bliver en mulighed i resten af landet.

Men ifølge Louise Brown, ældreordfører for Liberal Alliance, påpeger flere høringssvar, at det ikke skal være muligt at hente ekstra støtte i områder, hvor det er nemt at hente finansiering. Og det mener Liberal Alliance heller ikke er rimeligt. Det er der blevet lyttet til, så det bliver præciseret.

“Hvis man skar den på den måde, ville man kunne åbne et friplejehjem for statens penge i en by, hvor man sagtens kunne hente finansiering,” siger Louise Brown og peger på, at de 15 byer ikke var en del af den politiske aftale om ældrereformen.

Ældrelov eller servicelov?

Ifølge Marlene Harpsøe, ældreordfører for Danmarks Demokraterne bliver det også præciseret i den endelige ældrelov, hvem der skal have hjælp efter serviceloven, og hvem der skal have hjælp efter ældreloven.

“Vi kan se af nogle af de høringssvar, som er kommet ind, at der har været en bekymring for, om der var nogle mennesker med for eksempel sklerose eller mennesker, som har været i en social udsathed, der gør, at deres aldringssymptomer optræder tidligere end hos andre, at de vil ende med at falde ned mellem to stole og få et forringet tilbud,” forklarer Marlene Harpsøe.

Hun har derfor efterlyst, at det bliver præciseret, så disse mennesker ikke skal falde mellem to love.

“Det har ministeren tilkendegivet, at der bliver rettet op på, så det også bliver klart for kommunen, hvor den enkelte borger hører til,” siger hun.

Særlig tilbagebetalingsordning med private leverandører

Marlene Harpsøe påpeger også, at kommunernes mulighed for tilbagebetaling fra private leverandører bliver præciseret. Hvis man som kommune finder ud af, at man har givet for mange penge til en privat leverandør, så kan kommunen få pengene tilbage igen.

“Der har vi fået præciseret, at man som kommune skal ind og lave en tilbagebetalingsordning med den enkelte leverandør. Det er for, at vi ikke står i en situation, hvor kommunen måske vil have flere millioner hjem på en gang, at det går så voldsomt ud over økonomien hos den enkelte leverandør, at de ender med at må dreje nøglen om,” forklarer Marlene Harpsøe.