Regeringen præsenterer sin nye sundhedsreform ved et pressemøde i Statsministeriet.

Regeringen præsenterer sin nye sundhedsreform ved et pressemøde i Statsministeriet. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Her er sundhedsreformen: Disse opgaver mister kommunerne

Nu er regeringens forslag til en sundhedsreform endelig offentliggjort. Kommunerne mister opgaver for hvad der svarer til fem mia. kr. Få overblikket over, hvad reformen betyder for ældreområdet i kommunerne her.

Udgivet: 18/09/2024

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

Regeringen har netop præsenteret sit udspil til en sundhedsreform. Et udspil, som tager afsæt i Sundhedskommissionens anbefalinger, men regeringen kommer med sit helt eget bud på en fremtidig struktur af sundhedsvæsenet.

Her kan du læse de vigtigste punkter i sundhedsudspillet.

Disse opgaver mister kommunerne

Regeringen foreslår, at regionerne overtager ansvaret for en række sundhedsopgaver, der i dag ligger i kommunerne. Det omfatter blandt andet:

  • Kommunale sengepladser med sundhedsfaglige indsatser
  • Akutsygepleje
  • Nogle genoptræningstilbud
  • Patientrettet forebyggelse.

Det svarer til opgaveflytning fra kommunerne til regionerne for op til fem mia. kr.

17 sundhedsråd erstatter sundhedsklyngerne

Der etableres 17 sundhedsråd i regionerne, hvor der vil være medlemmer fra både regioner og kommuner. De får et fælles ansvar og midler til at udvikle nære sundhedstilbud i det område, de dækker. Det gælder også behandling i eget hjem.

Sundhedsrådene være en central drivkraft i at skabe bedre sammenhæng mellem behandlingen på sygehusene, eget hjem og på regionale og kommunale sengepladser.

De sundhedsråd, der dækker områder med de største sundhedsproblemer og har mange ældre borgere, vil få flere midler til at løse deres opgave end de sundhedsråd, der dækker områder, hvor borgerne er mere raske.

To regioner lægges sammen

Regeringen foreslår at etablere en ny samlet Region Østdanmark ved at sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden.

National sundhedsplan

En national sundhedsplan skal sætte retning for brugen og fordelingen af ressourcer på tværs af landet. Så det bliver muligt at levere høj og ensartet kvalitet på tværs af landet.

Udvikling af teknologi

En ny national drifts- og udviklingsorganisation Digital Sundhed Danmark skal sikre at der nationalt bliver skubbet på med digitale løsninger og ny teknologi. Den digitale del af sundhedsvæsenet skal hænge bedre sammen. Digitale løsninger og velfærdsteknologi skal fremover udvikles og udbredes meget mere ensartet i hele landet.

En nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation skal bidrage til mere sammenhængende patientforlød og bedre behandling.

Behandling tættere på

Sundhedsvæsenet skal tættere på borgerne, og mere behandling skal foregå i borgernes eget hjem. Der skal investeres mere i den del af sundhedsvæsenet, som ligger uden for sygehusene.

Udvalgte centrale initiativer:

  • Hjemmebehandlingsteams
  • Regionale sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling
  • Sundhedsfond til bedre fysiske rammer og digital infrastruktur

Lægereform

Alle skal have et stærkt sundhedstilbud tæt på. Det kræver en bedre fordeling af læger på tværs af landet. Samtidig skal det almenmedicinske tilbud styrkes, så mere kan løses hos egen læge.

Udvalgte centrale initiativer:

  • Reform af det almenmedicinske tilbud
  • Bedre fordeling af speciallæger
  • Flere uddannelsespladser på medicinstudiet i Aalborg, Esbjerg og Køge

Kronikerpakker og nye patientrettigheder

Det skal være nemmere at få den hjælp, man har brug for, hvis man er syg. Det kræver mere faste rammer for tilbuddene til borgere med kronisk sygdom. Nye rettigheder i det nære sundhedsvæsen skal sikre frit valg og hurtig behandling.

Udvalgte centrale initiativer:

  • Kronikerpakker – ret til samlet pakke med sundhedsindsatser
  • Ret til hurtig adgang til praktiserende speciallæger
  • Ret til digitale sundhedstilbud

Økonomien i sundhedsreformen

Regeringen vil investere på to måder i sundhedsvæsenet. For det første vil regeringen prioritere 3,6 mia. kr. årligt til sundhed ved fuld indfasning i 2030. For det andet vil regeringen målrette yderligere samlet 2,7 mia. kr. årligt til nære sundhedsindsatser fra de midler, der afsættes til kommuner og regioner i takt med, at der blandt andet kommer flere ældre. På den måde sættes en større del af investeringerne dér, hvor de gør størst gavn.

Samlet set giver det en ramme på 6,4 mia. kr. i årligt samlet udgiftsniveau fra 2030.

Ud af rammen vil regeringen foretage en investering på 4,3 mia. kr. i 2030, som via de nye sundhedsråd skal sikre en bedre balance i vores sundhedsvæsen. Det skal ske ved, at sundhedsrådene investerer i at udbygge det nære sundhedsvæsen, flere almenmedicinske læger og i fællesskab omsætte nationale tværgående kvalitetsstandarder til lokale behov. Alt sammen for at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgeren og opruste dér, hvor behovet er størst.

Af rammen øremærkes 2,4 mia. kr. indsatser i det nære regionale sundhedsvæsen, mens 1,9 mia. kr. øremærkes tiltag i den kommunale sundhedsindsats, heraf 0,5 mia. kr. til udmøntning af tværgående kvalitetsstandarder.

Se hele udspillet her.

Sidst opdateret: 19/09/2024 - 09:51

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]