De nye snitflader mellem kommunerne og regionerne i forhold til henholdsvis midlertidige pladser og akutsygeplejen. Og kommunernes begrænsede indflydelse i sundhedsrådene.

De tre bekymringer peger tre forskellige ældredirektører uafhængigt af hinanden selv på som mest bekymrende, når NB-Ældre spørger dem, hvad de mener om regeringens udspil til en sundhedsreform. Alle er dog også generelt tilfredse med, at der nu er kommet en sundhedsreform.

“Opgaven med at definere regionernes opgaveportefølje bliver helt central, så vi sikrer, at regionerne kommer til at varetage de opgaver, de faktisk skal varetage. Så vi igen ikke skal til at opbygge mere kapacitet i kommunerne, fordi man begynder at skubbe flere opgaver ud i kommunalt regi,” siger Claus Fjeldgaard, direktør for Social og Sundhed i Varde Kommune.

En del af de opgaver, som kommunerne løser i dag, er en konsekvens af den specialisering, der har været på sygehusene. Med reformen lægger regeringen op til, at regionerne bl.a. skal overtage akutsygeplejen og de fleste akut- og midlertidige pladser. Det er særligt disse områder, som bekymrer kommunerne.

Problemet ifølge Claus Fjeldgaard bliver, hvis økonomien med de midlertidige pladser og akutsygeplejen flyttes til regionerne, men at kommunerne stadig står tilbage med noget af opgaven, men uden økonomi.

“Vi har for eksempel mange borgere på midlertidige pladser, som er kognitivt udfordret. Ikke nødvendigvis demente. Når regionerne skal overtage de midlertidige pladser, hvordan definerer man så, hvad det er for nogle pladser, og vil vi så stå tilbage med en borgergruppe, som vi ikke kan placere nogle steder, fordi de ikke passer ind,” siger han.

Det nære forsvinder

Kasper Sonne, direktør for Social- og Sundhed i Ringsted Kommune, ser også udfordringer i flytningen af netop akutsygeplejen og de midlertidige pladser.

“Hvis regionerne overtager akutsygeplejen og de midlertidige pladser, vil man nok centralisere det på færre lokaliteter for at opnå stordriftsfordele, men så ryger det nære,” siger han og fortsætter:

“Det skal nok komme til at fungere, men det er en bøvlet rejse, og jeg er ikke sikker på, at vi ender et bedre sted, end vi er i dag.”

Jan Nielsen, direktør Sundhed og Omsorg i Aalborg Kommune, er også usikker på, at det er den rigtige løsning at flytte akutsygeplejen og de midlertidige pladser.

“Fra et borgerperspektiv vil de opleve, at de får flere medarbejdere i eget hjem, hvis man både skal have hjælp fra de udkørende akutteam og de kommende kommunale tværfaglige teams,” siger han og uddyber om de midlertidige pladser:

“De kommunale midlertidige pladser har sikret flowet på sygehusene. Så det er vigtigt, at det ikke er en afvikling af de midlertidige pladser, men en udvikling, som vi kan se frem til.”

Kommunernes indflydelse i sundhedsrådene er begrænset

Regeringen vil nedlægge de eksisterende sundhedsklynger og oprette 17 sundhedsråd, hvor udvalgte regionsrådspolitikere og udvalgsformænd fra kommunerne skal indgå. De skal overtage en række opgaver fra kommunerne, og får også økonomi med, modsat de nuværende klynger. Jan Nielsen fra Aalborg Kommune ser meget positivt på de nye sundhedsråd.

“De kan blive en udviklingsmotor for det nære sundhedsvæsen, hvis de får det ansvar og de midler, som der bliver lagt op til. Men der står ikke meget omkring implementeringen. Det vigtigste bliver implementeringen, for at man kan se de store resultater,” siger han og fortsætter:

“Sundhedsrådene er lagt op til at være nogle politiske organer. Men når man skal til at implementere, er det helt afgørende, at der skabes en faglig ledelse under sundhedsrådene, hvor sygehusdirektører, kommunale sundhedsdirektører og PLO er repræsenteret, for at det skal lykkes,” siger han.

I udspillet står, at sundhedsrådene skal sekretariatsbetjenes af regionerne. Men hvad med den faglige ledelse, spørger Jan Nielsen.

“Hvis man ikke har en faglig ledelse under vores politiske enheder, så får man ikke skabt den nødvendige implementeringskraft, som er nødvendigt med sådan en stor reform,” siger han.

Skab mere ligeværdighed

Kasper Sonne fra Ringsted Kommune peger på beslutningsstrukturen i sundhedsrådene, som han mener er “lidt mærkelig”.

Regionsrådsmedlemmer i sundhedsrådet kan udøve en såkaldt standsningsret, som betyder, at regionsrådets medlemmer kan indbringe en sag fra sundhedsrådet til behandling i regionsrådet, står der i reformen.

“Ved enhver form for uenighed, hvor regionen gerne vil have trumfet noget igennem, så kan de hæve det til regionsrådet, som så kan beslutte. Det gør, at den kommunale medindflydelse er meget lille i virkelighedens verden,” siger han og fortsætter:

“Jeg mener, at man enten skal sige, at det er en ren regional opgave, og ellers skal man have skabt en mere ligeværdig konstruktion. Hvis man sidder med i et organ som demokratisk valgt, så vil man også gerne have indflydelse,” siger han.

Claus Fjeldgaard fra Varde Kommune betvivler også kommunernes reelle indflydelse i de nye sundhedsråd, når det er regionsrådspolitikerne, der grundlæggende har flertallet i sundhedsrådene.

“Jeg er bekymret for, hvad for en indflydelse kommunernes repræsentanter reelt får i sundhedsrådene,” siger han.

Nævner forskellige positive ting

Når de tre ældredirektører bliver spurgt om, hvad der er det bedste ved sundhedsreformen lyder et af de centrale svar, at de er glade for, at der endelig kommer en sundhedsreform, som kan give vished over, hvordan udfordringerne skal løses.

“Det bedste er, at man nu kommer med en reform, hvor man adresserer de udfordringer, vi står over for med en eksplosiv vækst i +80-årige og dermed ældremedicinske patienter og kronikere. Nu har man forsøgt tre gange de sidste ti år,” siger Jan Nielsen fra Aalborg Kommune.

Han er også særligt glad for, at sygeplejen bliver en del af de faste teams.

“Det er rigtig godt, for det har været en stor usikkerhed, vi har haft siden ældrelovsudspillet,” siger han.

Kasper Sonne fra Ringsted Kommune nævner særligt kronikerpakkerne som positive, da de på samme måde som kræftpakkerne vil give nationale retningslinier for behandlingsrettighederne, så man har samme krav på det, uanset hvor man bor i Danmark. Og, siger han:

“Det bedste er, at der kommer noget vished i forhold til, hvad det er for en retning, der kommer for området, så vi kan få afklaret den usikkerhed, der har været omkring, hvor opgaverne skal ligge.”

Claus Fjeldgaard fra Varde Kommune peger på tiltagene omkring lægedækning i hele landet, som det mest positive, da det er et stort behov i de lægedækningstruede dele af landet.