Intentionen i regeringens sundhedsudspil om at styrke det nære sundhedsvæsen er rigtig, men vil de konstruktioner, som de kommer med, sikre det? Det er KL’s formand, Martin Damm (V), usikre på.

“Hvis man kigger tilbage på dengang, man dannede regionerne, så forsvandt der rigtig meget af det, som lå i det nære både af sygehusene og nedlæggelse af sengepladser. Så har den kommunale sektor etableret et nært sundhedsvæsen, så der var et tilbud til borgerne i form af akutpladser, midlertidige pladser og alle mulige sygeplejetilbud, hvor vi har forsøgt at gribe borgerne fra det som forsvandt,” forklarer Martin Damm, og også er borgmester i Kalundborg Kommune, og fortsætter:

“Nu vil man så tage det, som vi har opbygget, og putte det over i de samme regioner en gang til. Og hvad er det så, der sikrer, at det ikke bare bliver en reprise af det, som skete sidste gang,” spørger han retorisk.

Regeringen lægger i sit sundhedsudspil op til at flytte kommunale sengepladser med sundhedsfaglige indsatser, akutsygeplejen, nogle genoptræningstilbud og patientrettet forebyggelse væk fra kommunerne.

“Det kan være, der er tænkt over det, men ellers vil det være noget, man skal tænke over i den kommende tid,” siger KL-formanden.

Risiko for mindre faglighed

Martin Damm pointerer, at det ikke er byggeklodser, man vil flytte fra kommunerne.

“Det er ting, som i dag i rigtig mange kommuner er integreret på tværs. Der er ikke en særskilt akutsygeplejerske, som sidder og venter på, at telefonen ringer. De sygeplejersker indgår også i den kommunale hjemmesygeplejeordning. Det er svært at skille ad i den virkelige verden,” påpeger han.

Kommunerne vil også miste kompetence på det sygefaglige ved at fjerne akutsygeplejen, som regeringen lægger op til.

“Det vil svække vores mulighed for at levere sygepleje. For at opnå en faglig bæredygtighed er du nødt til at have både det ene og det andet. Men nu fjerner de den ene del,” siger han og henviser til, at sygeplejedelen bliver i kommunerne, men akutsygeplejen ikke skal være der længere.