Store årgange af ældre er på vej til at tjekke ind blandt de ældste, men samtidig er efterspørgslen på plejeboliger faldet markant de seneste år. Visitationsgraden er ganske enkelt på noget af en rutsjetur.

Det skriver OPS-Indsigt.

Samtidig med at en af de største generationssegmenter nogensinde – babyboomer-generationen – er ved at tjekke ind blandt de ældste falder visitationsgraden år for år med 0,5 pct., hvis man kigger ind i tal fra Danmarks Statistik.

Selvom det ikke bør være en overraskelse, at babyboomer-generationens første årgange tjekker ind som 80-årige i 2026, så er udviklingen i visitationsgraden så markant, at den er stik mod forventningen.

”Det er en joker i den sammenhæng. Og spørgsmålet er her om vi i virkeligheden skubber en stor pukkel foran os, måske godt hjulpet af sund aldring, hvor de ældre lever længere,” siger administrerende direktør i OK Fonden Ulrik Ahrendt-Jensen til OPS-Indsigt.

Han er bekymret for, at vi overser nogle faktorer og pludselig står med mange ældre, der efter et længere liv med sund aldring får en brat faldende sundhedskurve, og dermed efterspørger pleje i større mængde, så vi måske på et tidspunkt står med et større kapacitetsunderskud, end vi kan forudse.

Visitationsgraden falder

Men hvad er det konkret, vi kan iagttage på plejeboligområdet?

Danmarks Statistik belyser blandt andet, at vi de seneste år har kunnet iagttage flere forandringer i forholdet mellem de ældre og deres efterspørgsel af plejeboliger. Andelen af den ældre befolkning over 75 år som bor i plejebolig, er nemlig faldet inden for de seneste 12 år (2010 – 2022).

I 2010 boede 15 pct. af de 75+ årige i en pleje- eller ældrebolig, men i 2022 var dette faldet til 9 pct. ifølge Danmarks Statistik.

For de 80-årige har man de seneste år set et gennemsnitligt fald pr. år i visitationsgraden alene til plejebolig på 0,5 pct.

Årsagerne til, at der år efter år forholdsmæssigt bliver visiteret færre til en plejebolig, kan være flere, uden at man præcis kan pege på en enkelt årsag. Der er antageligvis tale om et samspil mellem flere faktorer som kommunernes økonomi, visitationskriterier, manglende lyst til at komme på plejehjem, teknologi, privat velfærd og en stærkere sundhedstilstand.

Det handler ikke alene om tilpasning til økonomien

I udgangspunktet, set i lyset af kommunernes pressede økonomi, er det nærliggende at tro, at kommunerne har skærpet visitationskravene, fordi man ikke har råd til at bygge plejeboligerne og dermed løser udfordringen ved at reducere visitationsgraden af ældre over 80 år til en plejebolig.

Den antagelse passer godt sammen med, at der omvendt ikke har været den store udvidelse af plejeboligsektoren. OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvorledes plejehjemssektoren kun er vokset med 2,6 pct inden for de seneste fem år, svarende til en gennemsnitlig vækst på 0,5 pct. inden for de seneste ti år ifølge Danmarks Statistik.

(Artikel fortsætter under graf)

Det er her værd at bemærke, at næsten 90 pct. af væksten i plejeboliger fra 2018 til 2022 udgøres af friplejehjem, hvis byggeri typisk ikke belaster kommunernes anlægsramme.

OPS-Indsigt har talt med fem repræsentanter fra kommunerne på ældreområdet. De køber ikke alle antagelsen om, at det alene er en reduktion af visitationskriterierne og økonomi, der er årsagen til at færre bliver visiteret til en plejebolig.

Det er rigtigt, at kommunernes service- og anlægsramme generelt er presset, lyder det, men flere kommuner har beregnet sig til, at de først har kapacitetsproblemer tættere på 2030.

Det generelle fald i visitationsgraden kan altså ikke alene forklares som en spare- og kapacitetsøvelse fra kommunernes side.

Mindre lyst og mere teknologi

Argumentationen med, at de ældre er blevet mindre interesserede i at komme på plejehjem, passer i et vist omfang med en undersøgelse fra Dansk Erhverv, som OPS-Indsigt har gennemgået. Den viste nemlig, at kun 13 pct. af de såkaldte før-ældre mellem 60 og 69 år ville vælge et kommunalt plejehjem.

Desuden fremhæver flere sundhedsfaglige, at teknologi gør, at nogle ældre kan blive længere i eget hjem.

Teknologiske løsninger er forbedret, hvad enten det drejer sig om bidétsæder med indbygget skylle-og tørrefunktion, kropsbårne nødkald, eldrevne benløftere og ind- og udstigningssenge, hvor lejet kan dreje 90 grader. Alt sammen teknologi der kan medvirke til at gøre borgeren både tryg og mere selvhjulpen.

Hertil kommer digitale muligheder, der indbefatter videobesøg, elektroniske medicinæsker med dosispakker, automatiske robotstøvsugere med mere.

Privat hjælp og sund aldring

Øget privat velfærd bliver fremhævet, i OPS-Indsigts rundringning. Muligheden for private tilkøb giver nemlig for nogle borgere en oplevelse af øget selvbestemmelse og i visse tilfælde betegnes den ansatte borgeren køber til ekstra rengøring som ”den faste hjælper” eller ”min egen hjælper”.

Endelig er der den sidste og nærliggende grund til, at der er færre ældre over 80 år end tidligere, som kommer på plejehjem. Det handler om sund aldring. De ældre er ganske enkelt blevet sundere, men det er også det, Ulrik Ahrendt-Jensen kalder en joker.

Tesen om den sunde aldrings effekt kan på mange måder passe sammen med, at der er sket et relativt stort fald i visitationsgraden for eksempelvis aldersgruppen af ældre over 90 år. Ifølge Danmarks Statistik boede 42 pct. af alle 90+ i en pleje- eller ældrebolig i 2010, men i 2022 var andelen faldet til 31 pct.

Spørgsmålet er, om visitationsgraden fortsat vil falde på grund af de udvalget årsager, som oven for er beskrevet, og om vi som samfund har forberedt os godt nok på, at babyboomer-generationen ankommer?

Det er der endnu ikke meget, der tyder på.