Hvis danskerne begynder at arbejde mindre for at prioritere mere tid til at gå hjemme og selv passe børn, så vil det danske velfærdssamfund grundlæggende ændre sig.

Det vil gå fra at være en model med høj kvalitetsservice til alle borgere over til en mere sydeuropæisk model, hvor det offentlige tilbyder en væsentligt ringere service, og familierne selv skal klare en større del af for eksempel ældreplejen.

Det forudser udlændinge og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) - der tidligere har været indenrigsminister under S-regeringen - der netop har udgivet en debatbog "Arbejdets Land", som sætter et kritisk blik på de partier, som taler varmt for, at danskerne skal arbejde mindre og bruge mere tid derhjemme.

"Hvis man får en situation som i Italien eller Frankrig, hvor en meget stor del af kvinderne er på deltid, så tror jeg også, at vores velfærd vil blive tilpasset efter det. Velfærdssamfundet er jo lavet på en måde, hvor man kan sige, at man har en høj kvalitet i eksempelvis daginstitutionerne, men samtidig er begge forældre på arbejdsmarkedet," siger Kaare Dybvad Bek.

"De to ting afhænger jo af hinanden. Hvis flere går på deltid for at gå mere derhjemme - og det bliver jo nok typisk mødrene, så vil det være sværere at finansiere eksempelvis daginstitutionerne, og der vil nok også være mindre efterspørgsel efter dem i dele af samfundet," siger Dybvad.

Han forudser derfor, at velfærdssamfundet vil blive presset fra to sider, hvis markant flere begynder at gå derhjemme. Først og fremmest vil det være sværere at skaffe medarbejdere og betale for den kvalitet, der skal være i eksempelvis daginstitutionerne eller på ældreområdet, men derudover vil der også være mindre opbakning til gode offentlige tilbud.

"Men den, der kan vælge at gå på deltid, er jo ikke den enlige mor, der gør rent eller kører bus, for så er det ikke sikkert, at hun kan betale sin husleje," siger Kaare Dybvad.

Han frygter derfor, at vi vil få et samfund mere som det sydeuropæiske, hvor mange bedre stillede - primært mødre - går hjemme, mens de lavtlønnede og enlige bliver efterladt med en dårlig service.

De borgerlige har forladt fokus på arbejde

Ministeren hæfter sig ved, at undersøgelser blandt andet i BT har vist, at 55 procent er enige i, at borgerne skal arbejde, hvis de kan arbejde, mens kun 18 procent siger nej. Han er derfor mindre bekymret for danskernes holdninger end for det, han ser som et holdningsskift på Christiansborg.

"Jeg oplever det mere som om, at de borgerlige forlader en position, som de har haft i mange år, og nu begynder at sige, det nærmest kan være lige meget, hvor mange der arbejder. Måske er det også bedre, at mor går derhjemme og passer børnene," siger han med en slet skjult henvisning til blandt udtalelser fra De Konservative og stigende krav om større støtte til hjemmepasning.

Kaare Dybvad undrer sig over, at den offentlige debat er domineret af synspunktet om, at det er positivt, hvis flere vælger at arbejde mindre.

"Selvom der er en masse folk, der også har nem adgang til medierne, som er kritiske, så tror jeg, at der er et stort tavst flertal, som egentlig synes, at det er en meget naturlig konstatering, at man skal arbejde, hvis man kan," siger ministeren.

Arbejdets Land er skrevet af Kaare Dybvad Bek og udgivet på Forlaget Grønningen 1.