
"En af de største bekymringer i relation til sundhedsreformen er nedlæggelsen af en betydelig del af de midlertidige kommunale pladser og etableringen af regionale sundheds- og omsorgspladser," skriver Kirsten Dyrholm Hansen, ældre- og rehabiliteringschef i Vejen Kommune, i dette debatindlæg.
Debat
Ældrechef: Her giver sundhedsreformen de største udfordringer for ældreområdet
Den kommunale sygepleje kan blive sårbar, og visitationen til sundheds- og omsorgspladser kan give flere indlæggelser af ældre, påpeger ældrechef blandt andet i dette debatindlæg.
Udgivet: 29/01/2026
Kirsten Dyrholm Hansen, ældre- og rehabiliteringschef i Vejen Kommune
Sundhedsreformen sætter nye rammer for, hvor og hvordan en række sundheds-, omsorgs- og behandlingsopgaver fremover skal løses. Uanset om reformen har fået den form, som vi kommunalt havde ønsket os, handler det nu om at have fokus på at skabe de bedste betingelser for i fællesskab at løfte opgaven. Som kommunal chef på ældreområdet vil jeg her sætte fokus på, hvor sundhedsreformen får størst betydning for ældreområdet.
En af de store udfordringer i implementeringen af sundhedsreformen er, at formålet er at forenkle samarbejdet. Dermed lægges der et stort pres på kommunerne for at rykke tættere sammen og finde fælles løsninger, hvis en del af det kommunale selvstyre skal bevares.
Samtidig er vi en del kommuner, der bliver splittet mellem to sundhedsråd. Derfor er der et meget stort behov for koordinering og – i videst muligt omfang – harmonisering mellem de enkelte sundhedsrådsområder ud fra et princip om best practice. I den sammenhæng er vi tilfredse med, at der i Region Syddanmark er peget på, at en række regionale samarbejdsaftaler forbliver dækkende for hele regionen.
De praktiserende læger er ligeledes helt centrale samarbejdspartnere – både for sygehuse og kommuner – og skal tænkes aktivt ind. Det kan blive en udfordring at etablere det bedst mulige samspil mellem regionale behandlingsteams, kommunale indsatser og de praktiserende læger. Det kalder på, at vi læner os ind i arbejdet og bidrager aktivt til at udvikle de bedste tværsektorielle samarbejdsflader til gavn for borgerne.
Godt udgangspunkt
Heldigvis har vi et godt udgangspunkt. Gennem de senere år er der i regi af sundhedsklyngerne blevet arbejdet tværsektorielt med en række initiativer med fokus på kvalitetsudvikling.
Et eksempel i Sundhedsklyngen Sydvest er, at det er lykkedes markant at reducere indlæggelser og genindlæggelser blandt ældre via blandt andet MAM-bilen (mobil akutmodtagelse), ”kom tryg hjem”-projekter og mobil røntgen.
Disse gode erfaringer skal vi bygge videre på gennem etablering af samarbejdsorganer med særligt fokus på de områder, hvor risikoen for interessekonflikter er størst. Nogle af de bedste resultater og mest velfungerende samarbejdsflader er opnået dér, hvor driftsnære ledere og kvalitetsmedarbejdere har sat sig sammen og fundet fleksible løsninger på konkrete udfordringer og forbedringsinitiativer.
Kommunal sygepleje kan blive sårbar
Når akutsygeplejen overgår til regionerne, vil det medføre en væsentlig opgave for kommunerne i forhold til at reorganisere den kommunale sygepleje. Det er afgørende, at sygeplejen i kommunerne fortsat kan varetage kompleks sygepleje til ældre og alvorligt syge borgere døgnet rundt samt yde støtte og vejledning til social- og sundhedsmedarbejdere på plejecentre, botilbud og i hjemmeplejen.
Særligt i aften- og nattetimerne kan den kommunale sygepleje blive sårbar, hvis det ikke lykkes at etablere et tæt samspil med regionale akutsygeplejersker og hjemmebehandlingsteams. Opgaven bliver derfor at gå aktivt ind i samarbejdet med de regionale borgernære indsatser for at skabe fælles forståelser, viden om tilbuddenes mangfoldighed og nysgerrighed på hinandens perspektiver. Målet må være sammenhængende tilbud med klare arbejdsgange og gensidig respekt for hinandens faglighed og kompetencer.
I den forbindelse er det vigtigt at synliggøre attraktive sygeplejestillinger i kommunerne, så det fortsat er muligt at rekruttere og fastholde fagligt kompetente sygeplejersker i den kommunale sygepleje.
I Vejen Kommune har vi bevidst prioriteret at fastholde alle sygeplejersker under én samlet sygeplejefaglig ledelse, velvidende at andre kommuner har haft gode grunde til at vælge en anden organisering. Samtidig har vi fokus på specialfunktioner og målrettede kompetenceløft.
Den strategiske retning sigter mod at styrke det samlede borgerforløb, så borgere og pårørende oplever sammenhæng. Det forudsætter udvikling af sygeplejerskernes kompetencer til at tage klinisk lederskab i det rehabiliterende og forebyggende arbejde og dermed understøtte det nære sundhedsvæsen med én samlet indsats i borgerens eget hjem. Visionen er:
“Sygeplejen i Vejen Kommune skal være en fagligt stærk, innovativ og borgernær sundhedsaktør, der sikrer sammenhæng, forebyggelse og høj kvalitet – tæt på borgeren og i samarbejde på tværs af sektorer.”
Visitationen til sundheds- og omsorgspladser bliver afgørende
En af de største bekymringer i relation til sundhedsreformen er nedlæggelsen af en betydelig del af de midlertidige kommunale pladser og etableringen af regionale sundheds- og omsorgspladser. Bekymringen er, at visitationen til de regionale pladser i højere grad vil tage udgangspunkt i lægefaglige behandlingsbehov end i borgernes samlede behov for genoptræning og rehabilitering med afsæt i deres helhedssituation.
I Vejen Kommune kan vi i dag forebygge mange sygehusindlæggelser gennem nem adgang til midlertidige pladser. Vi bør undgå en situation, hvor flere sårbare borgere indlægges, fordi rammerne i hjemmet bliver uholdbare, arbejdsmiljøet ikke kan sikres, eller der skal iværksættes massiv hjælp størstedelen af døgnet.
Derfor bliver visitationen til sundheds- og omsorgspladser et helt afgørende omdrejningspunkt i sundhedsreformen. Hvis vi ikke sikrer, at rehabilitering, funktionsevne og borgerens samlede livssituation vægtes lige så højt som den lægefaglige behandlingsopgave, risikerer vi flere indlæggelser og færre sammenhængende forløb for nogle af de mest sårbare ældre borgere.
Sundhedsreformen må ikke ende med at svække kommunernes mulighed for at forebygge, rehabilitere og skabe trygge løsninger tæt på borgerne – tværtimod bør den styrke det fælles ansvar for helhedsorienterede og sammenhængende borgerforløb.
Sidst opdateret: 29/01/2026 - 10:13
Temaer: Debat










































