"Jeg er ikke betrygget. Jeg sidder ikke tilbage med en oplevelse af, at vi tager fuldt ansvar for de her mennesker, når de kommer hertil," siger Kirsten Normann Andersen (SF), formand for Ældreudvalget.

Hendes udtalelse kommer efter, at ældreordførerne i Folketinget fredag i sidste uge fik tilsendt kontrakten mellem Danmark og Indien af ældreminister Mette Kierkgaard (M), som konkret fastlægger vilkårene for rekruttering af indisk social- og sundhedspersonale til den danske ældrepleje.

Regeringen har indgået partnerskabsaftaler med Indien og Filippinerne med det formål at rekruttere social- og sundhedspersonale til den danske ældrepleje. Kontrakten beskriver vilkårene for de kommende medarbejdere.

Vilkår for ophold og uddannelse

Ifølge Kirsten Normann Andersen rejser den alvorlige spørgsmål om, hvad der sker med de indiske social- og sundhedsmedarbejdere, hvis deres ophold i Danmark ikke forløber som planlagt.

"Hvis de mister deres arbejde eller ikke kan leve op til de forventninger, der er, så skal de rejse hjem igen. Det er nogle meget hårde vilkår," siger hun og frygter, at de kan ende i en situation, hvor de efter kort tid står uden job, bolig og opholdsgrundlag:

"Der er hele tiden besparelser i ældreplejen. De kan lige så vel miste deres job som alle andre. Spørgsmålet er, hvad der så sker med dem – og deres familier," siger hun.

Kontrakten slår fast, at indiske social- og sundhedsansatte kun har opholdsgrundlag i Danmark, så længe de lever op til kravene i uddannelses- og ansættelsesforløbet. Hvis de ikke gennemfører uddannelsen, mister jobbet eller ikke opnår autorisation inden for den fastsatte tidsramme, ophører opholdet i Danmark.

Samtidig fremgår det, at hovedparten af uddannelsen skal gennemføres i Danmark, fordi der ikke findes indiske uddannelser, der direkte svarer til de danske social- og sundhedsuddannelser.

"Der står faktisk ikke ret meget om uddannelsens konkrete indhold. Jeg kan ikke se, præcis hvilke uddannelser de får, eller om de kan få merit. En uddannelse som social- og sundhedsassistent kan jo blive lang," siger Kirsten Normann Andersen.

Eksiterende ressourcer

Bekymringen forstærkes ifølge SF’s ældreordfører af, at Danmark samtidig risikerer at sende udenlandske sundhedsprofessionelle ud, som allerede befinder sig i landet.

"Jeg har spurgt ældreministeren, hvad der skal ske med alle dem, der allerede er her. Skulle vi ikke sørge for at få dem i arbejde først, før vi rekrutterer nye? Det afviser regeringen hårdnakket."

Hun peger blandt andet på iranske sygeplejersker, som ikke kan blive ansat som faglærte social- og sundhedshjælpere på grund af forskelle i uddannelseskrav og derfor risikerer at måtte forlade Danmark.

"Jeg er bekymret for, om de indiske og filippinske medarbejdere kan ende i samme klemme," siger hun.

Regeringen henviser til prognoser om stor mangel på arbejdskraft i ældreplejen de kommende år i relation til arbejdskraft fra Indien og Filippinerne. Men ifølge Kirsten Normann Andersen bør man først sikre bedre brug af de ressourcer, der allerede er i landet.

"Der er mange (for eksempel iranske sygeplejersker, red.), som gerne vil arbejde i ældreplejen, men som ikke får mulighederne. Det får mig til at sætte spørgsmålstegn ved, om behovet er så akut lige nu," siger hun og oplyser, at hun vil tage kontrakten og dens konsekvenser op med ældreministeren i et åbent samråd om arbejdskraft på ældre- og sundhedsområdet 4. februar.

"Det her handler om mennesker, der flytter deres liv hertil. Derfor bliver vi nødt til at tage stilling til, om vilkårene er rimelige, og om vi reelt tager ansvar for dem, vi inviterer til Danmark," siger Kirsten Normann Andersen.