Regeringens lovudkast om brug af kunstig intelligens i ældreplejen risikerer at bremse udviklingen af velfærdsteknologi i kommunerne i stedet for at fremme den.

Det mener Torben Klitmøller Hollmann, centerchef for sundhed og ældre i Næstved Kommune. Han kritiserer, at lovforslaget kun fjerner barrierer på dele af området.

"Hvis man vil have en lovgivning, der siger, hvad man må og ikke må, så skal den også dække den velfærdsteknologi, vi rent faktisk har. Det er ikke kun AI – det er sensorer, centresystemer og alle de løsninger, der allerede er i drift," siger centerchefen, som også er regionsmedlem for Socialdemokratiet i Region Øst.

Kritikken kommer i kølvandet af en vurdering fra advokat Emilie Loiborg fra HortenDahl Advokatpartnerselskab, der peger på, at lovudkastet ikke er teknologineutralt og derfor efterlader centrale velfærdsteknologier i en juridisk gråzone.

Lovudkastet giver kommunerne klarere rammer for brug af AI-løsninger som tale-til-tekst og analyseværktøjer. Men når disse løsninger kobles sammen med sensorer og anden teknologi, opstår der ifølge centerchefen tvivl om, hvilken lovgivning der gælder.

"Lige om lidt er de her teknologier koblet sammen. Så hvad gælder der, når AI-systemer og sensorer arbejder side om side? Det siger lovforslaget ikke noget om, og det skaber usikkerhed," siger han.

Den usikkerhed er ifølge Torben Klitmøller Hollmann i sig selv en barriere, fordi kommunerne bliver mere tilbageholdende med at tage nye løsninger i brug.

"Problemet er, at hvis lovgivningen kun dækker halvdelen af vores behov, så ender vi med at vente. Og i værste fald går vi et skridt tilbage," siger han.

Mangler hænder – ikke mere bureaukrati

Kritikken handler ikke kun om jura, men også om hverdagens pres i ældreplejen. Ifølge centerchefen er teknologien afgørende for, at kommunerne kan håndtere manglen på arbejdskraft og samtidig levere bedre kvalitet.

"Vi mangler hænder helt enormt. Vi skal kunne gøre det bedre med dem, vi har – og samtidig give borgerne mere selvbestemmelse. Det er præcis det, teknologien kan hjælpe os med," siger han.

Han frygter, at uklare regler vil betyde mere bureaukrati og flere juridiske vurderinger, hver gang en ny løsning skal implementeres.

"Så skal vi igen have juristerne ind over alt muligt. Det forsinker både udvikling og implementering, og det har vi ganske enkelt ikke tid til," siger han.

Risiko for at bremse innovation

Torben Klitmøller Hollmann peger samtidig på, at Danmark risikerer at miste sit forspring på området for velfærdsteknologi, hvis lovgivningen ikke understøtter innovation.

"Vi er langt fremme i Danmark. Hvis vi bremser os selv med uklar lovgivning, risikerer vi at skulle importere løsninger fra andre lande i stedet for at udvikle dem selv," siger han.

Centerchefen efterlyser derfor en mere teknologineutral regulering – som den, der ifølge Emilie Loiborg findes i blandt andet Sverige – hvor lovgivningen ikke er bundet op på bestemte teknologier.

"Vi har brug for en lovgivning, der giver klarhed og mod til at handle. Ikke en, der gør kommunerne i tvivl om, hvorvidt de gør noget forkert."